Det er svært at blive storesøster

15. januar, 2018

… også når man har fire poter og en snude.

Lige fra første dag vuffen mødte arvingen har hun elsket ham, ingen tvivl om det. Hun ville – hvis hun fik lov – allerhelst slikke ham i hele hovedet (især munden) og er opmærksom på så snart han siger en lyd når han ligger og sover.

Men det er nu altså svært, det der når der kommer en lille ny og tager opmærksomheden, og underligt som det lyder, så oplever vi en gevaldig søskende jalousi fra vores hund. Før jul blev hun fræk som en slagterhund, og stjal mad til den store guldmedalje – nok har hun altid været madglad, men ikke i den grad som vi oplevede der.

Om natten er hun nu begyndt på at lægge sig midt på min dyne (ja ja vi har hunden i sengen) hver gang jeg ammer arvingen, det virker lidt som et “det-er-MIN-mor” statement hun er igang med.

Men der er heller ikke noget at sige til det, hun var 6 måneder gammel da vi hentede hende og her i februar bliver hun 10 år. Hun har været vant til at være ene-hund i rigtig mange år, og pludselig kommer der en ny lille en som tager al vores opmærksomhed. Hun har aldrig været en egentlig “kælehund” der vil nusses hele tiden, men det påvirker åbenbart at vores opmærksomhed går meget til arvingen, og at hun får skæld ud for at gø i vildskab når arvingen er ved at vågne op og hun derved vækker ham endnu mere.

Vi giver hende selvfølgelig opmærksomhed og rose hende når hun er dygtig (som vi altid har gjort) men hun skal nok også finde sig til rette i vores nye liv. Men det er heller ikke nemt at være en gammel hund.

New year new me…

12. januar, 2018

Eller næh – overhovedet ikke, igen i år har jeg ikke lavet nogen nytårsforsæt, det kan ligesom ikke rigtig svare sig.

Der har været stille herinde siden jul, tiden mellem jul og nytår blev brugt på hygge, både med familien i Nordjylland og især med gemalen, vuffen og arvingen herhjemme.

Nytårsaften blev som tidligere fortalt i Nordjylland, med vores gode venner – men den endte lidt tidligt, da vi kørte hjem (til svigerforældrene hvor vi overnattede) klokken 23.30. Arvingen nægtede at sove, og blev mere og mere overtræt, til sidst kunne hans mor simpelthen ikke mere, mest fordi jeg vidste så snart han kom i bilen i trygge rammer ville han falde i søvn – og ganske rigtigt, han snorkboblede inden vi var ude af indkørslen. Sådan er det nok at være småbørnsforældre.
Ud over det, havde vi nu en god og hygggelig nytårsaften.

Nytårs smart

Nytårsselfie af vores lille familie

Siden vi kom hjem, har arvingen været i galoperende tigerspring, det her omkring de 4 måneder kan tage op til 5 uger, så vi er cirka halvvejs nu.

Han er heldigvis ikke så slem når det kommer til de tigerspring, men det kan da mærkes at han er lidt mere pylret og ikke sover så godt som han plejer. Men på en måde bliver det også en hverdag, der er bare andre ting der bliver nedprioriteret. Jeg skal dog gerne indrømme at øjnene har været tunge, efter nogle lange nætter hvor han vågner meget.

Men 4 måneders alderen har også bragt andet med sig end tigerspring – arvingen er begyndt på grød, han udviste efterhånden så stor interesse for vores mad og jeg begyndte at have svært ved at følge med i mælkeproduktionen at vi blev enige om at prøve – bare en skefuld om dagen så han kan vende sig til smagen og maven kan vende sig til nyt indhold.

Første møde med grød

Han fik første portion i søndags, og var lidt skeptisk over hvad det var der blev stoppet i hovedet af ham, men der gik ikke mange dage før han genkendte smagen som noget godt, og nu er han helt spændt når han kan se skeen nærmer sig. Han får stadig bare små portioner ca. 50 ml, så han får en rolig start men det lover godt.

Har spist helt op

Grøden koger jeg selv. Foreløbig er det sådan her: (portionen bliver indtilvidere delt i 5)

2 dl vand
1,5 spsk majsmel
modermælkserstatning (jeg kan ikke følge med i mælkeproduktionen selv)

vand og majsmel koges igennem i 5-10 minutter, og fordeles derefter i 5 portioner, de 4 ryger i køleskabet til de kommende dage og den 5 køler af, inden der røres modermælkserstatning i.

senere regner jeg med at tilføje en smule olie dertil, når grøden kommer til rent faktisk at gøre det ud for et måltid, så regner jeg med at opskriften svarer til 1 portion.

Jeg synes det er noget af det hyggeligste at skulle lave grød til ham, så jeg koger det gerne fra bunden, selvom der findes fine færdiglavede alternativer.

Til sidst får I lige det nyeste billede, taget her for et par timer siden.

God weekend derude 🙂

Lillejuleaftensdag

23. december, 2017

Så ramte den endelig, den helt søde juletid, julefreden har sænket sig og jeg tror de fleste af os ser frem til de næste dages hygge og samvær med familien.

For os går turen nordpå i morgen, vi fejrer juleaften med gemalens familie, hjemme hos hans forældre. Juledag tager vi ud og ønsker glædelig jul til min mormor, inden vi tager hjem til mine forældre til lidt mere julehygge.

Dagene mellem jul og nytår skal vi bare nyde at gemalen i år har helt fri, så den står på hygge derhjemme – med kavalkade af Ringenes Herre og Hobitten. Måske de her skal bages af de sidste marcipan rester, eller måske dem her, bare for at komme lidt væk fra småkagerne.

Til nytår vender vi tilbage til Nordjylland, der skal vi “på landet” ud til vores gode venner og faste “nytårshold” – menuen er ikke besluttet endnu, men der skal helt sikkert spises kransekage til midnat, og så glæder jeg mig til at drikke bare et halvt glas bobler til nytårstalen og til kransekagen. Sidste år var jeg jo omkring 5 uger henne til nytår, så der stod den på absolut ingen alkohol, i år tror jeg på at arvingen godt kan klare at jeg drikker en anelse.

I dag skal vi hygge herhjemme, pynte juletræ og til aften står den traditionen tro på stjerneskud til aftensmad skyllet ned med Love Actually. En lillejuleaftensdag i helt langsomt tempo.

 

Rigtig glædelig jul til jer alle – jeg vender tilbage “på den anden side”

1 år siden…

22. december, 2017

I dag er det 1 år siden at jeg fik det mest livsomvæltende opkald nogensinde. I dag for præcis et år siden, ringede de nemlig fra fertilitetsklinikken og fortalte at svaret på den blodprøve jeg havde fået taget tidligere på dagen, var noget så fint positivt.

Jeg har ikke det obligatoriske billede af en positiv graviditetstest at fremvise, til gengæld står dagen, den 22. december helt klar i min hukommelse: Opkaldet fra fertilitetsklinikken, uplanlagt at fortælle nyheden til min kollega der kom ind på kontoret lige bagefter, opkaldet til gemalen der også var på arbejde, den boblende glæde i kroppen og det underlige i at komme hjem til gemalen og vide at nu var det virkeligt…

Det vi mere eller mindre helt havde opgivet var nu en realitet, vi skulle være forældre – det havde rent faktisk virket. Det var en helt ny virkelighed for os, en virkelighed vi knap havde turde drømme om, men virkelig det var den – og det blev den ved med at være.

Nu et år efter, ligger vores lille “julemirakel” og sover i sin barnevogn uden for vinduet, og lige om lidt skal vi fejre hans første jul.

Der findes vist ikke ord for hvor stor glæde han har bragt med sig, og hvor særlig en dag, den 22. december 2016 er for os.

Vores lille julemirakel

Det’ sørme det’ sandt december

21. december, 2017

December er fløjet afsted for mig synes jeg, og der har simpelthen ikke været tid og overskud til at komme ind og få blogget.

Gemalen startede på nyt arbejde 1. december hvilket har givet ham en del mere overskud når han kommer hjem – og ikke mindst fri i weekenderne, så det har vi virkelig nydt!

Weekenderne har været booket med julefrokost hos min farmor og farfar, julehygge hos min svigerinde og julekagebagning. Arvingen og jeg har både haft besøg af mormor og bedste, faster og de andre mødre og babyer i mødregruppen. Vi har købt julegaver (en stor del på nettet, men rent faktisk også nogle i fysiske butikker) og pakket julegaver ind – og så har vi set en masse julefjernsyn…

Arvingen har nemlig været lidt en udfordring i første halvdel af december. Han startede med at blive vaccineret den 6. (samme dag som han blev 3. måneder, tillykke med dagen da…) og snuppede et tigerspring i samme ombæring. Siden har det der med at sove i løbet af dagen ikke rigtig været hans kop thé, hvilket har medført en til tider meget overtræt baby, og en (mindst) lige så træt mor. Men nu begynder det heldigvis at hjælpe på det. Han har langt om længe fundet ud af at det der med at sove ude i barnevognen er helt okay og at morgenluren ikke behøver foregå oven på mor, men at man godt kan sove videre alene. Hvilket begynder at give mig lidt mere tid til at få ting ordnet (som gaveindpakning, konfektlavning og vasketøj, vasketøj og vasketøj)

Nu når jeg lige at få lidt julestemning fra herind, inden vi rammer juledagene, og så skulle der gerne komme et indlæg mere i morgen – der er det nemlig en ganske særlig dag 🙂