På juletur

28. november, 2017

Den (efterhånden) så traditionsrige juletur til Aarhus med mindstesøsteren blev afholdt i søndags.

Dog i en lidt formindsket udgave, fordi arvingen i år sneg sig med på et ‘wildcard’ vi plejer ellers at holde på at det er vores tur, uden kæreste, mand, andre søskende eller forældre. Men i og med at jeg er eneste fødekilde for arvingen, måtte han altså have lov i år. Derfor blev turen forkortet til et halv-dags arrangement, hvor vi kun tog i Den Gamle By og skippede turen ind til byen. Næste år tager vi revanche og efterlader arvingen hjemme hos gemalen.

Den Gamle Bys jule udstilling er og bliver bare den hyggeligste form for julestemning. Selvom vi har set den igen og igen, så er den bare noget særligt. De sidste år har vi fokuseret mest på den nye del med 1974’er kvarteret, så i år gik vi tilbage til de gamle udstillinger som ikke er blevet studeret så nøje i nogle år nu.

Juletræ på torvet

Juletræ på torvet

Turen er bundet meget op på traditioner, der blev skabt på vores første tur. Derfor står frokosten hvert år på hjemmebagte pølsehorn, vi plejer at spise dem i det lille madpakkehus – men i år avancerede vi op til julestuen – hvilket også var meget rart når nu vi havde arvingen med, der også skulle bespises – der var lidt varmere – og ikke mindst super hyggeligt.

Julestue -  med plads til frokost, for store og små

Julestue – med plads til frokost, for store og små

IMG_20171126_123143

Vi tog tidligt afsted i år, så vi var der allerede en halv time efter de åbnede, hvilket gjorde det dejlig nemt at finde parkering og komme igennem indgangen – og i starten med fin plads i husene. Stille og roligt kom der flere til, og da vi skulle til at køre hjemad var parkeringskaoset begyndt.

IMG_20171126_123514

Det var hyggeligt at have arvingen med, men jeg må også indrømme at det er noget nemmere at være afsted uden baby. Vi havde taget ham i bæreselen, frem for barnevognen fordi det bare var langt lettere, og så var planen at vi kunne skiftes lidt til at gå med ham. Men da mindstesøsteren tog ham efter frokost blev han så dybt ulykkelig at det kun var mor der duede. Det hang nok sammen med at han var træt og der var mange indtryk at forholde sig til. Så tilbage på mors mave, og så tog han en lille lur der. Til sidst var han dog så utilfreds at vi blev enige om at tage hjem. Med et pitstop på vejen hvor han fik liiidt mere at spise.

Det fineste lille juletræ ved boghandleren

Det fineste lille juletræ ved boghandleren

Julepynt i den nye bilforhandler

Julepynt i den nye bilforhandler

På trods af arvingens utilfredshed til sidst, og en lettere presset mor – det blev lidt træt af bebrejdende øjne når han græd (synes ellers det var tydeligt at jeg forsøgte at trøste ham…) så var turen lige så god og hyggelig som den plejer, og til næste år tager vi den sædvanlige lange tur.

Morboblen lever i bedste velgående

22. november, 2017

Det er godt nok ved at være længe siden jeg sidst har fået skrevet noget herinde. Arvingen er en sød lille dreng, men han er svært glad for mors arme, og vil helst tilbringe sin dag der. Eksempelvis ser en morgen/formiddag nogenlunde sådan her ud for os:

Stå op
Ren ble og tøj på (arvingen, ikke mig)
Lave thé og morgenmad til mig
Give arvingen morgenmad mens jeg drikker min thé
Hyggesnak i sofaen, mens jeg får min morgenmad
Lidt mere mad til arvingen
Morgenlur til arvingen, i mine arme
Vågne op, ren ble og i varmt tøj (inklusiv mig selv)
Lufte vuffen, for det meste med arvingen i bæresele
Hyggesnakke lidt i sofaen
Formiddags lur til arvingen (igen i mine arme)
Mad til arvingen
Leg på legetæppet, gerne med underholdning fra mig
Middagslur og så endelig frokost og mulig for at lave lidt andet for mig

og så var klokken omkring 13:30 og som regel kalder vasketøj, opvaskemaskine eller andre ting højere end computer og blog. Samtidig har jeg også tilgangen at jeg har barsel til at passe mit barn, så derfor skal han også have al den opmærksomhed han har brug for – selvom jeg får lange arme (og andre kropsdele… 😉 )

Nå men NU skal det altså være, computeren skulle igang alligevel  – der skulle bestilles nyt dankort til gemalen, der var så uheldig at få stjålet det andet. Arvingen tager sin middagslur og nu må vi se hvor meget jeg når inden han vågner.

Siden sidst er der sket ting og sager i det lille hjem. Ikke bare har arvingen udviklet sig med lynets hast (som alle babyer jo gør) og kan nu holde sit eget hoved i et stykke tid, inden det bliver lidt for tungt. Smiler, griner og snakker i et væk og er som det nyeste så småt begyndt at række ud efter ting og forsøge at få dem i munden. Hænderne er opdaget og bliver gumlet godt på, det samme gør vores hænder, og stroppen på bæreselen når han kan se sit snit til det.

Ud over arvingens udvikling, er der også sket noget nyt og spændende for gemalen, der har fået nyt job som han starter på til 1. december, så lige om lidt faktisk.
Gemalen er oprindelig uddannet E-konceptudvikler og kastede sin kærlighed på SEO (søgemaskine optimering) men der var jo desværre ikke det store udvalg i form af arbejde inden for det område i den nordlige del af landet, og derfor valgte han at skifte spor og fik sig sin elevuddannelse fra COOP.
Efter vi er flyttet til det østjyske igen, begyndte tanken om at genoptage den gamle kærlighed til SEO at blomstre i hovedet af ham, der er lidt flere jobs inden for den branche hernede. Så da der dukkede et op i Aarhus, besluttede han sig for at prøve at søge det. Vi tænkte egentlig ikke at der var de store chancer for at han fik det, han har trods alt ikke arbejdet professionelt med det i 3 år – men prøves det skulle det da. Og først blev han kaldt til første samtale, derefter anden og endelig, den 31. oktober fik han opkaldet – jobbet var hans hvis han ville have det.
Så nu glæder vi os til at han skal starte, måske især gemalen. Butikslivet har ikke været dårligt, og han er købmand langt ind i hjertet – men der er jo en grund til at han tog den anden uddannelse først, det er bare første prioriteten.
Derudover giver det også bonus på lønkontoen og ikke mindst (hvilket er vigtigst) kan vi nu se frem til at have fri sammen i weekender, helligdage og mellem jul og nytår – som bare er endnu vigtigere nu hvor arvingen er kommet til – og vi er flyttet væk fra familien igen. Så er det rart at have en anden frihed til at tage på/få besøg.

Lidt mindre begivenhedsfyldt er jeg. Det hele drejer sig meget om baby lige nu – men som sagt, er det jo også det jeg har fri for. Vi er begyndt i mødregruppe her i starten af november og det er bare så skønt, vi svinger godt og hygger os når vi er sammen – og så har vi jo bare de lækreste babyer i verden 😉
Jeg har planer om snart at starte til babysvømning, så arvingen og jeg kan pjaske lidt rundt i noget vand sammen.
Og så tæller jeg ellers ned til jul, december er lige rundt om hjørnet og jeg glæder mig til at skulle nusse rundt og hygge herhjemme sammen med arvingen og gemalen. Der skal ses julekalendere og bages julekager (i samarbejde med gemalen i år) spises konfekt og tændes lys – og måske jeg skulle prøve at få blogget lidt mere ind i mellem også.

Rigtig god onsdag derude!

 

Arvingens store dag

15. oktober, 2017

I søndags blev arvingen døbt.

Datoen blev bestemt for længe siden, for at få det til at gå op med diverse weekendarbejdende familiemedlemmer (her i blandt gemalen) så det skulle bare være den dag. Det gjorde så også at han kun lige var en måned gammel da han blev døbt. Vi har hele tiden været helt sikre på at vi ville have ham døbt inden han blev for gammel, mest af alt fordi det er nemmere at stå med en lille baby end en på 3 måneder, fordi han nu ikke vil være helt så bevidst om at dagen er uden for den normale rytme og dermed måske bedre kunne klare den.

Vi havde bestemt os for at skulle have vores egen dåbskjole, i stedet for at bruge en af familiernes. Der var mange grunde, men den vigtigste var at vi havde lyst til at starte vores egen kjole, med vores egne traditioner i. Og man må sige kjolen blev helt vores egen. Den blev nemlig syet af elementer fra vores bryllup. Vi fik min mor til at sy gemalens skjorte fra brylluppet om til kjolen, og på den sætte mit slør og en knipling fra min kjole. Den blev simpelthen så fin, og selvom det var en kjole og med tylslør så synes jeg den passede så fint til vores lille dreng – uden at blive overpyntet og feminin.
Ud over kjolen, fik arvingen en kniplet kyse min farmor har lavet på, den var bare alt alt for stor, men så fik han da luft til ørene.

Arvingen i sit dåbsoutfit

Arvingen i sit dåbsoutfit

Navn og dato blev broderet på kjolen

Navn og dato blev broderet på kjolen

Slør og knipling

Slør og knipling

Selve dåben gik så fint, og arvingen opførte sig rimelig pænt i kirken, han var ret vågen med brokkede sig ikke over at få vand i håret. Han var dog lidt utilfreds med “fred være med dig” og valgte at fylde bleen højlydt under fadervor.

Vi endte med at få ham døbt i “min” gamle kirke, hvor jeg selv er døbt. Planen var egentlig at det skulle have været her i Langå, men netop den dag vi skulle have ham døbt, havde de planlagt en pilgrimsgudstjeneste hvor de skulle ud og gå under gudstjenesten, så en dåb var ikke rigtig muligt.

Inden dåben

Inden dåben

Der gik lidt tilbageskuen i den alligevel, da jeg hoppede i min mormors brudekjole, som hun – efter brylluppet, kortede af og farvede lyserød. Ret heldigt passer den mig rent faktisk – og er, meget vigtigt, ammevenlig.
Jeg fik kjolen af hende for et par år siden, men har ikke brugt den, fordi der skulle en særlig lejlighed til synes jeg – og det synes jeg bestemt at arvingens dåb måtte være.

IMG_0616

Efter dåben tog vi til til kroen her i Langå og fik frokost, helt stille og rolig klassisk frokost.
Vi ville gerne have en rolig dåb, hvor vi havde tid til at være sammen med vores gæster, og hvor der ikke skulle være stress på for at blive klar, for at overskue det og klare dagen med en baby. Så ud over at have “udliciteret” selve festen til kroen (en første gang for os, vi plejer ellers at lave alt selv, også maden) havde vi kun inviteret den aller nærmeste familie, så vi var bare 20 personer, inklusiv arvingen.

Det var så fin og hyggelig en dag, og arvingen klarede det fint. Lidt utilfreds, men endte med at falde til ro i en af sine mostres arme hvor han sov et godt stykke tid. Da vi kom hjem, fik han lidt at spise og så sov han ellers i 5 timer i streg (det plejer at være en 3 timer normalt)

Maden

Maden

Det fine gavebord

Det fine gavebord

Jeg havde bagt kransekage, kun liiiidt skæv - men den smagte godt!

Jeg havde bagt kransekage, kun liiiidt skæv – men den smagte godt!

IMG_3408

Alle arvingens fine gaver

Alle arvingens fine gaver.

Arvingen fik så fine nogle gaver:

Et maleri af vores lille familie, lavet af mindstesøsteren
Et fødselsdagstog
Kay Bojesen Bjørnen, indgraveret med navn og dåbsdato
Sølvhalskæde med et lille kors
En architectmade duckling
Bestiksæt med bamse og kylling indgraveret med navn
Et glasbillede med kirken han blev døbt i
Sit helt eget fødselsdagsflag, med indgraveret fødselsoplysninger (vægt, dato, tid, længde)
En Kay Bojesen Sedan
En eventyrbog
De små synger, med kraftige sider til små børnefingre
Sigurd fortæller bibelhistorier

 

1 måned

6. oktober, 2017

I dag er arvingen 1 måned gammel.

Arvingen 6/9 og 6/10

Arvingen 6/9 og 6/10

Han vejer næsten 1 kg mere end da han blev født, er blevet 5 cm længere.

Han er gået en tøjstørrelse og blestørrelse op

Han sender os de fineste smil, og skaber øjenkontakt igen og igen.

Han fortæller historier til os, og især til sin bamse (vi tror han anmelder mælk og lurer)

Han elsker mad og at blive hoppe på på skødet af en af os.

barnevognen er et hit – når den kører, han vågner så snart den stopper – så ingen lang lur udenfor endnu.

Han er sin fars søn og smiler stort når han har fyldt bleen (igen igen) og falder bedst i søvn i mors eller fars arme.

Han sover i sin egen seng, men når natten bliver lidt for lang og utryg så er det bedste at komme over i mors og fars seng og holde i hånd eller ligge i arm.

Han er bare vores lille mirakel, og jeg kan slet ikke forstå at der allerede er gået en måned.

 

På søndag skal han døbes og blive fejret af sine olde- og bedsteforældre, bedstemoster, onkler, mostre og faster. Vi har valgt at gå imod strømmen og bare holde en lille, intim barnedåb med den aller nærmeste familie. Så vi bliver bare 19 personer (og arvingen) jeg glæder mig, det bliver så hyggeligt.

 

Barselsboblen

2. oktober, 2017

Barselsboblen fortsætter. Jeg har stadig ikke helt kommet ind i rytmen med at blive vækket flere gange om natten, så trætheden trænger sig på ofte på – og jeg må mange mange gange fortælle mig selv, at det er okay at sidde huller i sofaen og se rigtig meget fjernsyn.

Arvingen er stadig en sød lille dreng, der alt taget i betragtning, faktisk giver sine forældre ret meget ro – men når man kun er knap 4 uger gammel, så skal man altså bare ligge rigtig meget i arm, og spise rigtig mange gange i løbet af dagen. Når han så sover for sig selv, er det en afvejning om jeg skal: tage en lur, ordne noget praktisk – eller bare nyde at armene er fri og læne mig tilbage i sofaen.

Arvingen, der er ved at være e stor dreng på 58 cm og 4400 g

Arvingen, der er ved at være en stor dreng på 58 cm og 4400 g

Gemalen er startet på arbejde igen efter sine 14 dages barsel, og vi er stille og roligt ved at få en hverdag op at køre herhjemme, arvingen, vuffen og jeg. Vuffen har taget rigtig godt imod sin “lillebror” – hun er meget beskyttende over for ham, og vi arbejder på at få hende til at forstå at det altså ikke er nødvendigt. Det trækker lidt tænder ud, når man skal gøes af hver gang man kigger til barnet og de kombineret med søvnmanglen gør at tålmodigheden ikke altid rækker. Heldigvis virker det til at hun begynde at slappe lidt af omkring ham nu. Det bliver godt, når han er lidt ældre, og både kan lege lidt med hende, og ikke er helt så udsat for når hun gerne vil slikke på hans hænder mv.

På søndag skal arvingen døbes, så i fredags var han og jeg på besøg ved præsten og få styr på det praktiske. Dåben skal foregå i “min” gamle kirke, fra da jeg boede i Randers som barn og bagefter tager vi på kroen her i Langå og spiser frokost med vores nærmeste familie. Det er første gang at vi har “udliciteret” en fest på denne måde, vi plejer at stå for alting selv, men jeg kan mærke at det er godt nok at vi ikke skal koncentrere os om så meget op til dåben, men bare møde op, spise, hygge og så gå igen. selvom det føles lidt underligt, ikke at forberede bordpynt, lys, blomster, menu mv. i stor stil, som jeg ellers plejer. Efter nogen overvejelse nåede jeg frem til at jeg ikke ville lave noget bordpynt, men nøjes med den opdækning de laver på kroen. Så kan jeg nøjes med at koncentrere mig om at passe barn (og mig selv.)
Så kunne man jo vente med at få ham døbt til han er lidt ældre. De fleste er vist omkring en 3 måneder inden de bliver døbt. Men vi vil for det første gerne have ham døbt tidligt, blandt andet fordi han er lettere at stå med til dåben og ikke er helt så bevist om at der sker underlige ting (med kjole og vand i håret) men også fordi vi så lige pludselig rammer ind i juletravlheden, hvor det at få passet en dåb ind kan blive lidt udfordrende.

Og så holdt den ikke helt alligevel, den med ikke at skulle gøre noget selv op til dåben – jeg skal liiiiige have bagt et kransekagetårn. Jeg havde lyst til at gå “retro” og skippe fondant-/marcipanovertrukket dåbskage og istedet lave et helt klassisk kransekagetårn – for, hvem elsker ikke kransekage? og hvornår får man efterhånden et tårn ud over til nytår?
Jeg har så valgt lige at gøre det lidt udfordrende idet jeg laver marcipanen selv. Min farfar er glutenallergiker og kan ikke tåle så meget som antydningen af gluten, hvilket betyder at selvom marcipan må angives som glutenfri fordi indholdet er meget meget lavt (pga. glukosesirup der er lavet på hvede) så kan han blive syg af det, og det er bare ikke til at opdrive glutenfri marcipan for tiden og det er bare vigtigt for mig at vi kan spise det samme, så derfor – marcipan fra bunden – kryds gerne fingre for mig 😉

Ud over produktion af marcipan + kransekage, står ugen på første gang til babysalmesang i morgen, i samme kirke som arvingen skal døbes i og besøg af min mor og storesøster på onsdag. Min mor kommer både for at se sit barnebarn (og måske også en lille smule mig) men også for at aflevere dåbskjolen hun har været så sød at sy for os. En rigtig “restekjole” lavet af den skjorte gemalen havde på til vores bryllup, mit slør og en knipling der sad på min brudekjole.
Min storesøster der bor i København skal se sin nevø “live” for første gang, så når hun også lige det inden hun skal stå fadder for ham på søndag.

Ellers står resten af ugen på babypasning, fjernsynskigning, trilleturer og fjernsynskigning.