2011/05/27

Forloren øllebrød

Jeg har efterhånden fået en ret god vane med at fryse rugbrødsrester ned – den sidste tørre skive i pakken, de skiver der smulre og går fra hinanden, endeskiverne fra når jeg engang i mellem tager mig sammen til at bage selv osv.

Når jeg så endelig har nok, tør jeg det hele op og koger til en dejlig stor portion øllebrød – jeg elsker(!) øllebrød – også kan jeg fryse det ned i portioner, så er der en dejlig lækker, nem og sund (vælger jeg at tro) morgenmad når havregryn med mælk bliver for kedeligt.

Min opskrift er dog lidt kedelig – jeg putter nemlig ikke øl i. Jeg drikker ikke selv øl, og gemalen bryder sig ikke om at skulle sidde og drikke dem alene, så det er sjældent at vi har i huset og at købe en øl for at lave øllebrød – det gider jeg altså ikke. Desuden synes jeg det smager fint uden.

Til den her portion brugte jeg:

500 g rugbrød brækket i stykker
knap 2 liter vand – det kommer sig ikke så nøje er der for meget skal det bare koge af.
70 g sukker
saft af ½ citron

Det hele kommes i en gryde

Herefter skal det bare have lov til at ind til den rigtige konsistens – det tog mig cirka 1½ time ved medium varme.
Da det var kølet af, puttede jeg det i poser og smed det i fryseren. Jeg gemte lige en enkelt portion til morgen maden, den blev varmet med lidt vand, også blev den ellers serveret med en gang mælk ud over. Det burde jo være flødeskum, men helt ærlig – hvem gider stå og piske fløde klokken meget tidligt om morgenen?

2 tanker om "Forloren øllebrød"

  1. Smagssag

    Øllebrød er altså også undervurderet! Denne opskrift lyder dejlig nem, den må jeg hellere få afprøvet når jeg har fået nok brød. :)

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *