2011/05/25

"Genbrugs" fødselsdagskage

Min lillesøster – der er lidt af en efternøler, havde fødselsdag i søndags og når man bliver 11 er fødselsdage altså meget vigtigt!
Så både min søster og jeg drog til Nordjylland fra hhv. København og Århus for at komme og fejre hende, så der skulle altså også gøres noget ud af det! Derfor lavede jeg en fødselsdags kage helt efter hendes ønsker. Hun var ikke meget til chokolade mousse så det blev kiwi- og jordbærcreme (lavet efter opskriften på hindbærcreme)
Min søde mor lavede cremen for mig da jeg ikke selv kunne nå det, desværre gik der noget helt galt i kiwicremen, den blev slet ikke stiv og flød bare ud over det hele – så kagen blev ikke så pænt formet som den burde.

Igen blev kagen pyntet med marshmellow fondant som jeg efterhånden har fået meget godt styr på – hvis jeg selv skal sige det :)
Jeg forsøgte mig denne gang med at farve det, ved godt at det bør være med pastafarver, meeen igen igen skulle jeg lige først prøve med et billigere alternativ, så jeg brugte bare frugtfarve (en anden gang tror jeg det skal være bolchefarve der farver bedre) og det var intet problem, der kom bare lidt mere flormelis i – synes selv det blev ganske udemærket.

Pynten – ja, jeg har jo øvet mig i at lave roser, og da fødselsdagsbarnet sagde at hun bedst kunne lide hvide roser blev det til det. Lidt kedeligt (når man tænker på at jeg få dage inden lavede  sølvbryllupskagen med stort set samme pynt) men det var jo altså ikke min fødselsdag men hendes :p

Dog synes jeg at jeg bliver bedre og bedre til det her rosensjov – så begynder at føle mig klar til bryllupskageprojektet her til august :)

Jeg mangler stadig en god ide til hvad jeg kan smøre kagen op med – det må ikke være smørcreme for det kan jeg virkelig ikke lide :( så hvis nogen har en god idé så skriv skriv :p

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *