2011/06/27

Chicken pot pie

I går bestemte jeg mig for at lave chicken pot pie – sådan lidt improviseret af hvad der var i køleskabet.

omkring 200 g kartofler (vejede ikke af, så det er et skøn)
3 gulerødder
1 stang bladselleri
ca. 2 dl vand til at koge i

1 løg
½ snackpeber
2 kyllinge filet’er
2 spsk mel
½ tsk timian
½ tsk oregano
1 hønseboullionterning
et sjat (madlavnings)fløde
evt. lidt mere vand
salt og peber

2 plader butterdej

Kartoflerne, gulerødderne og sellerien skæres i passende stykker og koges i vandet med lidt salt.

Løget og peberen hakkes og svitses af i lidt olie. Kyllingen skæres i passende stykker, puttes i en pose og mel og krydderier hældes oven i.

Herefter rystes det godt og kyllingen hældes oven i løgene og brunes godt af.

Så hældes kogevandet fra grøntsagerne over, sammen med bouillonterningen og lidt fløde (gør det hele lidt mere cremet, men er ikke nødvendigt.

Lad det hele koge lidt igennem inden det hældes i et passende fad sammen med grøntsagerne.

Jeg har desværre ikke det “rigtige” runde fad, så det måtte blive det her firkantede ildfaste fad.
Butterdejen rulles ud og lægges over – det kan være en fordel at lægge dej på kanten af fadet, for at det slutter helt tæt – men det havde jeg desværre ikke dej nok til.

Efter 15 minutter i ovnen ved 220 grader skulle det gerne være færdigt og lækkert :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *