2011/06/19

"det er som om den dyrker sex med min tunge…"

Og hvordan er den følelse så? tjah, jeg er ikke helt sikker – men ifølge gemalen er det altså den følelse man får ved første smagsprøve af Chicken gumbo’en. Jeg oplevede det måske ikke helt så voldsomt, men godt det smagte den i hvert fald!

Vi har længe (som i virkelig længe, et år som minimum) snakket om at vi skulle have lavet en gumbo, men er blevet holdt lidt tilbage i mangel af okra. Genudsendelsen af spise med Price i denne uge var så den berømte sidste dråbe og gemalen tog affære, det vil sige at han fik mig til at købe ind til det på vej hjem fra skole. Dog uden okra, de kære brødre siger jo at man sagtens kan gøre det uden.

I går gik jeg så igang, jeg fulgte brdr. Prices opskrift, med lidt små justeringer, så det passede med hvad vi havde :)

Kreoler krydderi
1 spsk paprika
1 spsk salt
1 spsk tørret hvidløg (der blev knust, der er nu ikke noget som en granit morter)
1 spsk sort peber
1 spsk cayennepeber
1 spsk “kartoffelkrydderi” – fra søstrene grene (må med skam indrømme at vi er løbet tør for de tørrede udgaver af oregano og timian, det kører på de friske fra haven lige pt.)

Nu har jeg godt nok skrevet mængder på, men det meste var bare sådan lidt på slump, og rettet lidt til efter mine smagsløg (det vil sige mere paprika og cayenne end sort peber)

Ingredienser 
4 kyllingefileter
4 æble/timian pølser (fra vores lokale super bedst slagter)
et godt drys kreoler-krydderi
lidt olie til bruning

1 stort løg
1½ grønne pebre
4 stængler blad selleri
4 fed hvidløg

1½ dl olie
1½ dl mel

1 l hønsebouillon
evt. salt og peber
hakket persille

Kyllingen og pølserne skæres ud i passende stykker, kyllingen vendes i krydderiblandingen og brunes af på en pande. Derefter brunes pølserne af og kødet lægges til side.

Grøntsagerne hakkes fint (hvilket jeg først blev gjort opmærksom på da jeg havde skåret det hele lidt groft ud… lige der var jeg meget glad for at gemalen har smidt penge efter en virkelig stor kniv)

Herefter påbegyndes den kritiske del af retten (for mit vedkommende i hver fald, jeg er lidt konfus i et køkke og skal gerne lave 5 ting på en gang – i hvert fald ifølge gemalen) nå men den kritiske del er altså roux’en. Den laves ved at olien varmes op og derefter hældes melet i, det skal så bages af over medium varme. Man skal virkelig være over denne, for ellers brænder den på (kritisk siger jeg jer – kritisk!). Man kan selv bestemme hvor mørk man vil have sin roux – jo mørkere den bliver jo mere røget og kraftig i smagen bliver den. Jeg valgte at lave den en lys nøddebrun – både fordi jeg ikke gad at røre mere i den men også fordi jeg tænkte at det er bedst at starte stille ud, kan altid prøve grænser af på næste portion.

Når roux’en har den ønskede farve, hældes grøntsagerne i og de steges under omrøring i 4 – 5 minutter. Derefter tilføjes bouillon, kylling og pølse. Det hele skal stå og koge igennem i en times tid og evt. fedt skummes af (vi havde nu ikke rigtig så meget.)

Retten serveres i dybe tallerkener med ris til – drysset evt. med persille (som der i øvrigt også nu skulle være farligt – godt vi selv har det i haven!)

uuuuhm – virkelig lækkert! også mætter det helt vildt.

Vi overvejer nu lidt om det skal være natmat til vores bryllup – det er da anderledes fra asparges suppe, hotdogs eller sandwich 😀

En tanke om ""det er som om den dyrker sex med min tunge…""

  1. Pingback: Madplan uge 32 - Nordsmag.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *