2011/06/10

Fiske tam tam i fattig-røvs brød!

Vores sandwich projekt er ikke gået så godt. Vi skulle have haft sandwich alle hverdagene i denne uge, det gik også fint mandag og tirsdag men onsdag var vi begge så mærkede af tre dage i lummer luft og en små syg hund orkede ingen af os at lave mad :s
Torsdag blev det så godt nok til denne lækre sandwich:

Den bestod af hjemmebagt naanbrød (i en knap så flad udgave) fra opskriften i “Fattigrøv i farver”

(til 6 brød)

1½ dl mælk
150 g yoghurt
2 tsk sukker
15 g gær
2 spsk olie
1 æg
salt
500 g mel
1 tsk bagepulver


bland mælk, yoghurt og sukker og opløs gæren heri. Tilsæt olie, æg og salt. Melet blandes med bagepulveret og drysses i lidt af gangen.
Dejen æltes til den slipper bordet og hæver derefter til dobbel størrelse. 
Form 6 flade brød i dråbefacon (jeg former det bare til boller – det smager af det samme) og læg dem på 2 bageplader. Prik brødene med en gaffel og bag dem ved 210 grader i 12 – 15 minutter.
De kan evt. pensles med yoghurt og drysses med jomfru i det grønne.
Feldsalat og tunsalat efter denne opskrift: (til 2 personer)

1 ds tun
1/4 peberfrugt
den mængde agurk man nu føler for
3 spsk salat mayonaise

der er mere end rigeligt til 2 i den her opskrift – nu er den bare resultatet af hvad vi lige havde liggende, i reglen kan man putte lige det i man har lyst til.

I aften blev det heller ikke til sandwich, faldt over noget dejlig og billigt torsk da jeg var i Bilka i går – men mere om det, i morgen tror jeg :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *