2011/08/28

Tøsemad for rigtige Quinder

Jeg har aldrig rigtig forstået hvorfor tøsemad altid skal bestå at små lette retter der helst ikke skal koges/steges eller noget som helst – ofte er det eneste kød en enkelt lille reje eller et andet sagesløst skaldyr og så kan vi evt. toppe det af med lidt røget laks. Ingen tvivl det er da godt, men så meget en pige er jeg nok bare ikke – hvad skete der for en stor rød bøf? En kraftige gryderet eller de langtids braisseret svineskanke? Hvorfor skal det være forbeholdt som “rigtig mande mad” – jeg vil også have kød!

Da jeg i onsdags holdt fødselsdag for et par veninder, inviterede jeg til lidt “let mad” det var også let – det var nemlig gemalen der lavede det!
Jeg gav ham instruktionen, det skal ligne noget der har taget 2 minutter at lave, men som du i virkeligheden har stået over hele dagen. Menuen blev planlagt da vi i superbest fandt en bornholmerhane som vi købte med hjem til aftensmaden, af den lavede han coq au vin blanc (det vil sige en coq au vin med hvidvin) det smagte så fantastisk at det krævede en omgang mere. Altså blev der indkøbt endnu en bornholmerhane til onsdag.
Af den første hane havde vi kun brugt lårene, så resten blev smidt i fryseren, indtil det skulle bruges.

Onsdag formiddag gik gemalen så igang med at partere et par haner. Skrog, indvolde og vinger blev smidt i en gryde med lidt forskellige grøntsager i og kogt til en tynd fond.

Opskriften, kan jeg ikke give helt præcis, jeg kan sige hvad der kom i, men ikke de præcise mængder.

En god mængde bacon (af den virkelig gode fra Stjernholm kød i City vest) blev svitset af i en sautepande, baconen blev taget op og hanerne blev brunet af i fedtet. Kødet blev lagt til side og et par fint hakket løg blev klaret deri, herefter til satte han groft skårne champignon.
Det hele kom i panden igen og en god portion af fond’en blev hældt over. Efter at have simret i et par timer, jævnede vi det med et par skefulde maizena udrørt i lidt vand.

Til retten serverede vi, en gang kartoffelmos

Desserten stod jeg for – med det ny indkøbte vidunder (Læs: kitchen aid’en) kunne jeg jo ikke overlade det til andre :)

Den var tænkt rigtig smuk – men som altid med mig, gik det ikke som planlagt. Tanken var at det skulle være en pandekagesæk inspireret af Mette Blomsterberg men jeg fik for meget is i så de kunne ikke lukkes…

Pandekagen er lavet efter opskriften i det søde liv, isen er en marcipan gelato, grundopskriften fandt jeg på ismaskinen.dk som jeg så redgierede lidt så den passede til hvad jeg havde.

2 past. æggeblommer
90 sukker
2 dl skummetmælk
2 dl piskefløde
1½ tsk vaniljesukker
ca. 100 g marcipan

æggeblommerne piskes grundigt med sukker og vaniljesukker.
Mælk og fløde bringes i kog, lad den køle lidt af igen.
Pisk i æggemassen mens mælk/fløde langsomt tilsættes
Massen hældes i gryden igen, pisk i den ved lav varme indtil den er tyk og cremet. Blandingen skal herefter køle helt af inden den skal bruges. Imens kan man bruge lidt af tiden på at rive marcipanen fint.

Blandingen hældes på ismaskinen hvor den køres til en cremet masse inden marcipanen tilsættes. Herefter skal den have lov til at køre færdig.
Isen fryses i et par timer efter også er den spise klar.

Den anden del af indholdet i pandekage “sækken” var en hindbærsorbet, den blev lavet lidt på gefühl men cirka sådan her:

2 dl vand
200 g sukker
300 g hindbær
saften af en halv citron
1½ past. æggehvide

vand og sukker koges sammen, hindbærene koges op (for at undgå alle de underlige sygdomme der kan være i sådan en pose bær) og de to ting blandes sammen. Herefter passerede jeg det igennem en sigte for at undgå at få hindbærkerner i min sorbet. Til en anden gang kunne jeg måske godt forstille mig at jeg ville blende det først, for ikke at spilde helt så meget frugtkød.
Hindbærsaften skal køles helt af før den kan køres på ismaskinen. Når den (i maskinen) er ved at have opnået en tilpas frossen tilstand, vendes den sammen med stift piskede æggehvider, herefter sættes det også i fryseren nogle timer.

De små choklader er lavet efter denne opskrift inde hos Marie Melchior – nogle er lavet som hun beskriver (dog ikke så pænt udført, ganache-massen var blevet for varm) og andre som fyldte chokolader, dog med samme indhold. Jeg skal nok liiiiige øve mig lidt mere før jeg bliver chocolatier, overvejer kraftigt at smutte omkring kunst og køkkentøj for at finde mig en rigtig chokoladeform – for selvfølgelig er det formens skyld – og ikke min! :p

Det hele blev nu modtaget godt, selvom desserten jo så ikke blev helt som planlagt.

4 tanker om "Tøsemad for rigtige Quinder"

  1. Plantetossen

    ganske afgjort formens skyld – Mette Blomsterberg lavede i øvrigt fyldte chokolader i “kongerigets kager” måske der er lidt tricks der?

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *