2011/09/17

Kylling og blødende chokolade

Gemalen havde et par fridage og tog derfor til den nordlige del af landet for at svinge golfkøllen lidt, imens jeg bare måtte slide i det herhjemme :p
Så da han kom hjem i går, forsøgte jeg mig som en god lille hustru og stod klar med middag, fint dækket bord og levende lys – nu håber jeg ikke han bliver alt for forvænt (eller tager for mange ture væk, bare for at få det igen.)

Middagen bestod af kylling i römertopf, grov gulerodspuré og ja, noget der skulle have været nogle kartofler man først koger også derefter maser lidt flade (så overfladen bliver større) så derefter skal de steges i godt med olie og helst i ovnen. Men for det første var jeg nødt til at lave dem i panden (fordi der ikke var plads i ovnen) for det andet gik de bare helt i stykker da jeg skulle mase dem, tror måske kartoflerne skal være mere melede for at det fungerer…

Jeg startede med at sætte römertopfen i blød i en 3-4 timer for at den kunne suge noget vand – skulle gøre det bedre at stege deri, siger gemalen.

I römertopfen lagde jeg en bund af grøntsager:

3-4 persillerødder
4 gulerødder
1 porre
blandede svampe
½ hokkaido græskar
2 løg
1 glas hvidvin
1 glas vand
1 fed hvidløg

Kyllingen blev brunet lidt af på panden inden den blev lagt oven på grøntsagerne og krydret med salt og peber

Kyllingen kom (med låg) i ovnen ved 200 grader i ca. en time.

Til gulerodspuréen brugte jeg:

5 gulerødder
1 fed hvidløg
3 dl vand
et drys salt
lidt smør og mælk

gulerødder, hvidløg og vand koges indtil gulerødderne er virkelig møre. Herefter moses gulerødderne med en gaffel og puttes i gryden igen – jeg havde meget vand til overs fordi jeg var nødt til at hælde mere i under kogningen, så jeg brugte absolut ikke alt vandet, jeg puttede lidt smør og mælk i og kogte det hele op igen. I virkeligheden er det jo faktisk bare kartoffelmos med gulerødder istedet for. Puréen smages til med salt.

Ja kartoflerne har jeg jo så forsøgt at beskrive – jeg stegte dem på panden i solsikkeolie og hvidtrøffel olie – de endte med at lige brasede kartofler, men smagte meget fint.

Desserten blev noget vi har sukket efter længe men aldrig rigtig taget os sammen til at lave nemlig, lun chokoladefondant med blødende hjerte jeg har ikke de rigtige forme så har ikke rigtig villet give mig i kast med dem. Men nu skulle det være så jeg prøvede, med de forkerte forme..

Jeg lavede halv portion men fik alligevel 4 kager – gemalen spiste kun 1 fordi den var så tung – men en kagetosse som mig kunne snildt få 2 ned.

Jeg brugte som I kan se mine cupcakesforme, men kan godt se at hvis jeg skal lave dem igen så skal jeg altså have fat i en rigtig størrelse forme – inden overfladen blev bagt var kagen bagt så meget at der ikke var meget flyende midte tilbage.

Til fondanterne lavede jeg en blød vanilje gelato, meget enkelt lige som jeg gjorde til marcipan gelatoen til min fødselsdag – bare uden marcipan :) istedet for at fryse den ned serverede jeg den bare direkte fra ismaskinen:

og hvordan blev det så?

Sådan her – som I kan se er der slet ikke nok flyende chokolade men det kan jeg helt sikkert sige er formenes skyld – stod næsten med hovedet ind i ovnen for at hive dem ud så snart overfladen var bagt.

En hel kylling til to er liiige i overkanten, så i aften står den på restetrylleri med nogle østershatte vi også har liggende, men mere om det i aften :)

2 tanker om "Kylling og blødende chokolade"

  1. Marina

    Det ser da meget flot ud. Jeg laver dem tit (også bare i muffinsforme) og det er sjovt nok sådan at det nogen gange går rigtigt godt og andre gange knap så godt. Af og til stikker jeg også bare et stykke chokolade ned midt i en chokolademuffin, det giver lidt samme effekt.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *