Månedsarkiv: september 2011

En meget kedelig æstetisk ret…

17. september, 2011

Altså – rester behøver jo ikke at være kedelige, og det var retten her heller ikke – den så bare meget meget lidt spændende ud, men I skal da ikke snydes for et billede af den grund 🙂

Retten er en “restekylling ala gemalen” og består af

et lille løg
ca. 400 g blandede svampe (vi brugte østershatte og almindelige champignon)
1 dl cremefine
1 glas hvidvin
lidt kalvefond (kyllingefond havde nok været mest oplagt, men nu var det altså kalv vi havde stående)
ca. 250 g rest kylling (ved ikke helt bestemt hvor meget, så det er altså bare et skud)
1 lille rød peber
saften af 1/4 citron

løget hakkes fint og klares, imens skæres svampene som puttes ned til løgene. Når svampene er blevet stegt af, tilsættes cremefinen, hvidvinen og fonden og det koger ind, inden kyllingen tilsættes så den kan blive varmet op.
Peberen tilsættes til aller sidst, sammen med citronsaften, sådan at den er frisk og knasende når retten serveres.

Vi spiste den med en bagt peber og spaghetti (som i denne omgang blev en god blanding af grov og lys – bare for at hylde restebegrebet lidt mere)

Kylling og blødende chokolade

Gemalen havde et par fridage og tog derfor til den nordlige del af landet for at svinge golfkøllen lidt, imens jeg bare måtte slide i det herhjemme :p
Så da han kom hjem i går, forsøgte jeg mig som en god lille hustru og stod klar med middag, fint dækket bord og levende lys – nu håber jeg ikke han bliver alt for forvænt (eller tager for mange ture væk, bare for at få det igen.)

Middagen bestod af kylling i römertopf, grov gulerodspuré og ja, noget der skulle have været nogle kartofler man først koger også derefter maser lidt flade (så overfladen bliver større) så derefter skal de steges i godt med olie og helst i ovnen. Men for det første var jeg nødt til at lave dem i panden (fordi der ikke var plads i ovnen) for det andet gik de bare helt i stykker da jeg skulle mase dem, tror måske kartoflerne skal være mere melede for at det fungerer…

Jeg startede med at sætte römertopfen i blød i en 3-4 timer for at den kunne suge noget vand – skulle gøre det bedre at stege deri, siger gemalen.

I römertopfen lagde jeg en bund af grøntsager:

3-4 persillerødder
4 gulerødder
1 porre
blandede svampe
½ hokkaido græskar
2 løg
1 glas hvidvin
1 glas vand
1 fed hvidløg

Kyllingen blev brunet lidt af på panden inden den blev lagt oven på grøntsagerne og krydret med salt og peber

Kyllingen kom (med låg) i ovnen ved 200 grader i ca. en time.

Til gulerodspuréen brugte jeg:

5 gulerødder
1 fed hvidløg
3 dl vand
et drys salt
lidt smør og mælk

gulerødder, hvidløg og vand koges indtil gulerødderne er virkelig møre. Herefter moses gulerødderne med en gaffel og puttes i gryden igen – jeg havde meget vand til overs fordi jeg var nødt til at hælde mere i under kogningen, så jeg brugte absolut ikke alt vandet, jeg puttede lidt smør og mælk i og kogte det hele op igen. I virkeligheden er det jo faktisk bare kartoffelmos med gulerødder istedet for. Puréen smages til med salt.

Ja kartoflerne har jeg jo så forsøgt at beskrive – jeg stegte dem på panden i solsikkeolie og hvidtrøffel olie – de endte med at lige brasede kartofler, men smagte meget fint.

Desserten blev noget vi har sukket efter længe men aldrig rigtig taget os sammen til at lave nemlig, lun chokoladefondant med blødende hjerte jeg har ikke de rigtige forme så har ikke rigtig villet give mig i kast med dem. Men nu skulle det være så jeg prøvede, med de forkerte forme..

Jeg lavede halv portion men fik alligevel 4 kager – gemalen spiste kun 1 fordi den var så tung – men en kagetosse som mig kunne snildt få 2 ned.

Jeg brugte som I kan se mine cupcakesforme, men kan godt se at hvis jeg skal lave dem igen så skal jeg altså have fat i en rigtig størrelse forme – inden overfladen blev bagt var kagen bagt så meget at der ikke var meget flyende midte tilbage.

Til fondanterne lavede jeg en blød vanilje gelato, meget enkelt lige som jeg gjorde til marcipan gelatoen til min fødselsdag – bare uden marcipan 🙂 istedet for at fryse den ned serverede jeg den bare direkte fra ismaskinen:

og hvordan blev det så?

Sådan her – som I kan se er der slet ikke nok flyende chokolade men det kan jeg helt sikkert sige er formenes skyld – stod næsten med hovedet ind i ovnen for at hive dem ud så snart overfladen var bagt.

En hel kylling til to er liiige i overkanten, så i aften står den på restetrylleri med nogle østershatte vi også har liggende, men mere om det i aften 🙂

Hyldebærsaft

13. september, 2011

Jeg ved godt at man ikke må favorisere, meeeen jeg er jo altså nødt til at indrømme at jeg elsker hyld! Det må simpelthen være min yndlings plante, blomsterne er smagen af sommer og bærene er smagen af efterår – det bliver jo ikke bedre 🙂

Efter en eftermiddags-efterårstur med gemalen og vuffen kom jeg hjem med denne beskedne portion

Det var desværre lidt begrænset med bær, det er som om der er nogen der har plukket blomsterne – noget jeg jo slet ikke kender noget til … eller, det er jo nok desværre bare sådan at selvom man lader mange blomster sidde tilbage, hjælper det jo ikke så meget hvis alle gerne vil have blomster. Så det tog lidt tid at få dem samlet sammen.
Da æbler er for hyldebær hvad citron er for blomsterne tog jeg også lige sådan nogen med hjem – det var lidt af genboens nedfaldsæbler (der dog lå uden for haven) men der var desværre ikke så mange tilbage (de har ligget der nogle dage) men en ond ond mand med en græsslåmaskine flænsede de fleste op her til morgen, så jeg fik lige de sørgelige rester og håber nu på at der snart falde nogle flere som jeg kan tillade mig at samle op.
Nå – det vigtigste i det her blogindlæg er jo sådan set ikke mine tanker om hvornår jeg kan gå på æblerov med mere opskriften på min hyldebærsaft, så her kommer den.
ca. 1 kg hyldebær (plukket af stilkene)
1 liter vand
4 æbler (omkring 400 gram)
400 g sukker
Inden man går igang sættes Vivaldi de fire årstider på 🙂 så I får lige efteråret her

Bærene plukkes af stilkene og de grønne/indtørrede pilles fra. Det tager lidt tid og er lidt snasket (ikke mindst på grund af diverse dyr man skal fjerne – hvordan man nu ønsker at gøre det)
Herefter deles æblerne, som de puttes i en gryde sammen med bærene og vandet som så skal stå og simre i godt en halv times tid – indtil bærene sprækker (jeg kan bedst se det ved at kernerne dukker op.) Det hele puttes i et saftklæde (eller når man som mig ikke har det et viskestykke – endnu engang tak til klidmoster for ideen) og her skal det så stå og dryppe af i cirka en halv times tid igen – hvor man godt kan sætte det lidt under pres (jeg gjorde det med vores granit morter) for at få lidt mere saft ud af frugten. Min opstilling så sådan ud, jeg flyttede dog dørslaget over gryden da jeg lige havde fået den gjort ren.
Lige et billede af det snask der kommer i viskestykket
Man skal dog huske at man nok ikke skal tage det bedste/pæneste viskestykke – med mindre selvfølgelig at man gerne vil have det til at være lilla – det kan jo også være meget pænt, meeen jeg hænger det jo nok ikke op igen.
Når saften er løbet igennem, koges den op igen med sukkeren, det skal koge i omkring fem minutter hvorefter det lige skal skummes af.
Til sidst hældes det på skoldede flasker og er færdig.
Den ene bliver frosset ned og den anden kommer direkte i køleskabet, så er det efterår 🙂
Jeg plejer at drikke en kop varm hyldebærsaft hele efteråret (og så meget af vinteren som der er saft til) jeg vælger at tro på at det boost af c-vitaminer jeg får derigennem holder et par forkølelser af vejen, om ikke andet smager det dejligt!

Gemalens første lasagne

4. september, 2011

Mad herhjemme er først og fremmest gemalens område, men af en eller anden grund så har lasagne altid været mit ansvar. I går aftes bestemte gemalen sig dog for at han (endelig) skulle lære at lave lasagne – så vi lavede skolekøkken herhjemme 🙂

Jeg har aldrig brudt mig særlig meget om overkogte grøntsager, så derfor er min lasagne uden diverse grøntsager (dem spiser vi ved siden af)

2 personer (+ frokost dagen efter)
Kødsovsen:

1 (finthakket) løg
2 fed hvidløg
1 tsk cayennepeber
1 tsk tørret timian
1 tsk tørret oregano
salt (et godt drys)
en sjat olie
250 g hakket oksekød
en lille dåse tomatpuré

løg, hvidløg og krydderier steges af i olien, derefter brunes kødet sammen med og til sidst tilsættes tomatpuréen og det hele får lov til at stå og simre i et stykke tid.

mælkesovsen (som jeg ikke helt ved hvad det officielle navn for er)

ca. ½ l mælk (men ved det helt ærligt ikke, plejer bare at hælde i gryden til jeg synes det passer)
et par skefulde mel
muskatnød, salt og peber (et drys af hver)
revet ost (jeg bruger en blanding af mozzarella og cheddar)

Næsten alt mælken hældes i gryden (lidt holdes tilbage til at lave en jævning med) sammen med krydderierne, jeg plejer at sætte det igang med at varme op mens jeg laver kødsovsen på meget lav varme.
Ryst en jævning og hæld den i mælken og lad det komme op at koge, herefter tilsættes osten lidt efter lidt.

Nu skal lasagnen bare samles, det er der ikke det helt store i 🙂 gemalen valgte at tilføre en helt del mere ost end jeg normalt gør, så der blev lagt skiver af bøfmozzarella og lidt mere revet ost i. Altså det smagte jo godt (men redder ost ikke også næsten alt?) men det er jo lidt en guilty pleasure – men dem skal der jo være plads til, især i weekenden :p

Fagre nye verden

1. september, 2011

Så kom gammel moster her også på facebook – eller det vil sige bloggen er kommet på facebook, og puuuh et bøvl jeg har stadig ikke fundet ud af at få den klassiske “like” knap herind – så er det godt man kan undskylde sig  med at være blondine, men jeg fandt dog en løsning (med kraftig inspiration fra Klidmosters løsning, så tak tak!) også må det fungere indtil jeg bliver klogere :p

Men lad mig slutte helt patetisk med en lille bøn om at “like” bloggen på facebook, sådan at det ikke kun er venner og familie der gør det :p