Månedsarkiv: oktober 2011

Kræsenpot 1 og 2

29. oktober, 2011

Gemalen kan ikke lide risengrød, og jeg nyder langt fra at spise medister – så hvad gør man når nu det høre til favoritterne hos den anden?

Man aftaler at når han vil have medister laver jeg risengrød (og omvendt) så det stod den på igår :)

Gemalens medister, stegt på panden i en times tid med kogte kartofler og brun sovs (lavet på “snyde” måden med en bouillonterning, meljævning og kulør) 

Min risengrød, som gemalen bemærkede måtte være det ultimative slow-food. Jeg gav ½ l mælk og 60 g grødris et opkog til morgen, pakkede gryden ind i et viskestykke og derefter en dyne og lod det stå til aften. Der får det endnu et opkog (og evt. lidt mere mælk) mens det piskes godt for at slå risene i stykker – tilsidst smages det til med lidt salt.

Dagen (eller weekenden for nu at være realistisk) står på at ombetrække nogle spisebordsstole vi har haft stående i et stykke tid – nu skal de endelig i brug – mere om det senere.

Fire-action og lidt mad

26. oktober, 2011

Menuen i går stod på wienersnitzler, dertil lavede vi nogle kartofler i ovnen, en svampesovs (som nok ikke bliver gentaget) pestobrød (på den alt for nemme snyde måde) og en rå rødkålssalat

Der var ikke meget nytænkning over det, men det var som udgangspunkt meget godt.

Kartofler:
4 store kartofler
1 tsk tørret timian (cirka)
3 fed hvidløg
et godt drys salt

Kartoflerne blev skåret i tynde skiver og lagt i koldt vand i en times tid for at trække stivelsen ud af dem. Derefter blev de smidt i ovnen med timian, hvidløg og salt, ved 200 grader i en lille time.

Svampesovs:
en lille håndfuld tørrede svampe (skal opblødes i lunken vand i 45 minutter)
5 friske champignon (skåret i stykker)
olie
½ hakket løg
2,5 dl fløde
salt, peber og citronsaft

Til sovsen brugte vi en tørret svampeblanding vi havde stående og nogle friske champignon – det var nu ikke nogen succes. De tørrede svampe havde ikke en særlig god smag, det det var en engangs “fornøjelse” har man friske svampe tror jeg dog at sovsen kunne være rigtig god.
Svampene kom i en gryde med en lille smule olie – her fik de lov til at afgive en del vand som blev kogt af, derefter tilsatte jeg hakket løg og klarede det godt af inden jeg hælde noget madlavningsfløde over, tilsidst smagte jeg det til med salt, peber og citronsaft – det var dog ingen succes. Sovsen var for fed (på trods af at det kun var 8% fløde) og havde den fået mere citron ville den nok have smagt endnu værre. Om det var fordi jeg lavede den med fløde frem for mælk og en jævning som jeg normalt ville gøre, eller om det igen bare var de tørrede svampes smag der gjorde det dårligt ved jeg ikke – men den bliver helt sikkert ikke gentaget!

Rødkålssalaten var derimod rigtig god, men den har jeg også efterhånden lavet så mange gange, rødkålen snittes fint, en appelsin skæres i stykker og lidt valnødder knuses og det vendes sammen – nam nam :)

Pestobrødet var som tidligere skrevet på den nemmest mulige måde, snyd – bedrag og humbug. Købt brød og købt pesto, tsk tsk
Vi skar tre skiver af et godt groft brød (fra bilkabageren) og smurte et lag grøn pesto på den ene skive, rød på den anden og en smule god olivenolie på den tredje.
De blev lagt ind i ovnen til kartoflerne i ca. 10 minutter, også havde de også fået nok! de måtte måske godt være kommet ud 2 minutter før, meeeen de gled nu ned alligevel :)

Ja, som skrevet – ikke så nytænkende, men alt i alt ganske godt – på trods af dårlig sovs (som faktisk næsten kan ødelægge et helt måltid)

Senere på aften havde vi nær fået aftenkaffen galt i halsen (hvis altså vi drak det :p) lige pludselig sprang vuffen op af sofaen og gøede ret kraftigt – vi troede at det var fordi hun havde set en anden hund – som hun så tit gør, men 2 minutter efter lagde jeg mærke til et underligt klart lys uden for, kiggede ud og så det her

Det skal lige siges at jeg ringede til alarmcentralen før jeg tog billedet – det havde jeg dog ikke været ene om og brandvæsnet var allerede på vej fik jeg at vide :p

Også kan man jo så gætte på hvor mange brandbiler der skal til for at slukke en brand i et lille bitte skur

3 styks + en indsatsleder og et par betjente – det er selvfølgelig helt fint, jeg er da glad for at vide at de tager den slags alvorligt og gør noget ved det, og det er jo ikke deres skyld at ilden næsten var brændt ud inden de nåede herud.

Det blev lidt sent, for vi kunne ikke rigtig gå i seng med alt det lys der blev kastet ind i vores lejlighed, for at kunne se hvad de lavede havde de et par kæmpe store projektører derhen imod, som lyste lige ind til os. Så jeg er egentlig ret glad for at der i studiegruppen blev dømt hjemmearbejds dag i dag.

Billederne er iøvrigt taget igennem vinduet, så der er lige kommet refleksion af vores stue med også.

Tøm køleskabet salat

23. oktober, 2011

Denne skønhed kom ud af vores ovn i fredags

Det er endnu en bornholmerhane der har måtte lade livet for at vi kunne mæske os (dem har vi efterhånden fået lidt en svaghed for)

Der var selvfølgelig endnu engang alt for meget mad i den, på trods af at vi var fire om at spise den, så i går blev nogle af resterne til denne pasta-hane-salat

Salaten består af hvad der var i køleskabet, så en rigtig god omgang reste mad.

Det jeg brugte var:
Bacon
Kogte kartofler
Hanekød
Romain salat
Hvide gulerødder
Rød snack peber
Agurk
Rødkål
Pastaskruer
Rejer
Lidt teriyaki marinade

Jeg startede med at stege en pakke bacon (af den billige ikke vildt fantastiske slags) da den var halvt færdigt, smed jeg en rest kogte kartofler jeg havde skåret i mindre stykker på panden. Lige før de var færdige kom hanekødet i mindre stykker også på og det hele blev varmet godt igennem.

Imens kogte jeg noget pasta og snittede grøntsagerne.

Bacon, kartofler og hane blev taget af panden og fik lov til at køle lidt af på en tallerken. Baconfedtet blev tørret af panden med et stykke køkkenrulle, og rejerne blev smidt på med lidt teriyaki marinade. Da det var dampet af tog jeg rejerne af og anrettede det hele på to dybe tallerkener.

Ja – det kunne jo næsten ikke være nemmere :)

Det er nemt at være madblogger….

21. oktober, 2011

Når bare man har en dygtig gemal og en kok i huset – de gik i køkkenet i går, og fik tryllet det her frem, mens der bredte sig en helt vidunderlig duft i hele lejligheden

Imens sørgede jeg for lidt hygge i haven

Retten var Boeuf Bourguignon, med udgangspunkt i foodfanatics opskrift men vist mest af alt ud fra hvad der var i køkkenet. Lækkert det var det i hvert fald helt sikkert! og der er jo ikke noget bedre end at have to mænd til at lave mad :)

Desserten stod jeg for

Inspirationen var princips islagkage (fra bilka/føtex) som min veninde er helt vild med, meeeen jeg synes jo ikke at det kunne passe at jeg ikke kunne gøre det selv, så det skulle da prøves nu hun kom helt herned til Århus.

Bunden er en brownie:

125 g smør
100 g mørk chokolade

2 æg
125 g sukker

75 g hvedemel
2 spsk kakao
20 g hasselnødder
80 g valnødder

Chokoladen og smøret smeltes sammen i en gryde ved lav varme.
Imens piskes æg og sukker lyst og luftigt.

Nødderne hakkes (hasselnødderne fint og valnødderne groft) og vendes sammen med mel og kakao.
Melblandingen vendes forsigtigt sammen med æggemassen og tilsidst vendes den afkølede chokolade/smør blanding i.

Dejen hældes i en smurt springform og bages i 20 minutter ved 175 grader.
Lad kagen køle helt af.

Oven på kagen er der et lag hindbæris:

2 dl mælk
2 dl piskefløde

2 past. æggeblommer
90 g sukker
1 tsk vaniljesukker

300 g hindbær (fra frost)

Hindbærene skal have et let opkog (for at undgå de slemme slemme sygdomme man kan risikere der er i sådan nogen) herefter blendes de og det passeres gennem en sigte. Tag ca. 1/3 fra til isen og giv resten et opkog med vanilje og lidt maizena udrørt i vand. – lad det køle af.

Mælk og fløde bringes i kog.
Æg, sukker og vanilje piskes lyst og luftigt, når væsken er kogt op hældes den forsigtigt (lidt af gangen) i æggemassen mens der piskes hele tiden.
Hæld derefter cremen op i gryden og giv den lidt varme, indtil den begynder at tykne. Lad den derefter køle helt af.

Hæld massen i ismaskinen sammen med hindbærmosen/saften og lad den køre indtil den har konsistens som softice.
Isen smøres ud på kagebunden (som stadig er i springformen) og læg den i fryseren.

Inden servering smøres hindbærcoulis  på toppen og der rives lidt chokolade (jeg skrabede en kniv hen over en blok chokolade for at få spåner.)

Også skal man ikke gøre som mig og sætte den i fryseren også ikke tjekke om den vælter lidt efter sådan at al isen løber over i den ene side :(

På tur med kulturarv-arkitekterne

14. oktober, 2011

Dagen i dag gik med en tur til tre af Djurslands herregårde og dertilhørende kirker med studiet.

Vi startede dagen på Løvenborg med dette smukke murværk

Som arkitekt(studerende) får man en helt speciel passion for at tage detaljebilleder af bygningsdetaljer, alt fra murværk og fuger til beslag :)

Jeg vil spare jer for alle de mange detaljebilleder og bare vise lidt udpluk

På Løvenborg fik vi lige chancen for at se dette smukke motiv – det var piv-koldt og mine tæer var ved at fryse af, men det her gør det hele værd (det også det at vi kom indenfor i varmen lige bagefter)

Herefter gik turen til Gjesing kirke der “hører” til Løvenborg, ingen billeder herfra dog. Efter et kort stop der, kørte vi videre til gammel Estrup – et sted der i øvrigt virkelig kan anbefales til en dag i efterårsferien.

Her kommer der lige endnu et underligt detaljebillede

Det her er en såkaldt “hemmelighed” som blev brugt til, æhm – latrinære forhold, samtidig viser det også hvor vanvittig tykke det oprindelige mure var. Man kan i væggen også se hvordan der tidligere har været vinduer, der blev fyldt ud ved en ombygning. Noget man kan se på alle herregårde der er blevet ændret igen og igen. Bygningerne har fremstået kalkede, sådan at man ikke har kunnet se alle de ændringer vi kan se nu.

Sidste stop på turen gik lige i hjertet på mig, Rosenholm slot – stedet for “jul på slottet” – total nostalgi og der blev sunget lidt “det sørme det sandt december” af de 5 piger vi var i bilen på vej derind :p

En smuk renæssance pavillon der tidligere var en del af det staldanlæg der var foran herregården.

Og herregården opbygget i tidlig renæssance

Det var en enormt spændende dag, men meget trættende, så da gemalen tilbød at hente mig så jeg ikke skulle cykle fra Nørreport til Tilst tog jeg gladeligt imod.

Da vi kom hjem var det til denne smukke solnedgang

Det var den beretning – håber ikke jeg har kedet jer alt for meget med underlige forklaringer :)