2011/11/16

Golf- og blomsterkage

I weekenden var vi som tidligere nævnt til gemalens søsters fødselsdag, den var blevet slået sammen med lillebrorens i oktober så derfor stod den på to kager.

Det var egentlig svigerindens kager, men jeg stod som pynte bistand og hjælpende hånd. Så det har været mange telefonsamtaler om hvad slagplanen var, hvordan den bedste kagetidsplan er og så videre.

Det blev til disse to

Golfkagen til “lillebror” (som, den opmærksomme læser nok har gættet, spiller golf) var fyldt med chokolade- og kiwimousse og smurt op med resten af chokoladecremen. Den er beklædt med marshmellow fondant farvet med lys grøn pastafarve. Strukturen i farven er med vilje for at få det til at se lidt “levende” ud. Langs kanten lavede vi “græs” med en hvidløgspresser. Goldkuglerne er også trillet i MMF og derefter prikket med en tandstikker for at give dem den hullede overflade en golfbold har. “16” i midten er formet af “golfkøller” også i MMF farvet med sort pastafarve.
Opskrifterne på det hele findes her.

Til svigerindens kage blev der brugt chokolade- og hindbærmousse, ligesom i sølvbryllupskagen den blev smurt op med resten af hindbærmoussen, men det fungerede ikke helt – for fremtiden, ganace it is! Den blev pyntet med lyserøde blomster og gule tal dustet godt og grundigt med gulddust

Jeg burde virkelig få gjort noget mere ved det her kagesjov, ville gerne snart igang med nogle andre smagsvarianter og andre former for pynt – mangler bare rimelig meget grunde til at lave kagerne.. og måske også viljen til at bruge nogle flere penge på farver, ustikkere, prægemåtter osv. osv. suk…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *