Månedsarkiv: januar 2012

Hjemmebagt rugbrød

24. januar, 2012

For nogle år siden begyndte jeg på selv at bage rugbrød – jeg fik det dog aldrig rigtig til at lykkedes så det blev lagt på hylden igen.

Her på det sidste kom lysten til at bage det dog tilbage igen, jeg er ikke den store tilhænger af rugbrød så det skal være virkelig lækkert før jeg gider at spise det, så hvis jeg nu selv kunne finde ud af at få det bagt ville det jo være fantastisk.

Derfor begyndte jeg for et par uger siden en surdej – der har fået navnet “Hubert” (af en eller anden grund er det lettere at huske at “fodre” den når den har et navn)

Jeg startede med at kigge lidt rundt i kogebøger og på nettet for at finde den bedste opskrift. Jeg endte på kvalimad og brugte hans fremgangsmåde.
Jeg havde dog ikke noget rugmel i det første stykke tid, så lille Hubert måtte leve af hvede- og grahamsmel i nogle dage inden han kunne få noget rugmel.
På et tidspunkt gik den lidt i stå, så den gik en skefuld honning at spise af.

Selve opskriften på brødet er også fra kvalimad jeg tilsatte dog lidt flere forskellige kerner

4 dl surdej
12 dl vand
1 dl solsikkekerner
½ dl hørfrø
½ dl sesamfrø
3 dl rugkerner
3 dl hvedekerner
8 dl rugmel
8 dl hvedemel
1½ spsk salt

surdej, vand og kerner blev blandet sammen i mit dejfad og sat til at trække natten over, sådan at kerner kunne blive bløde.
Næste dag blev salten blandet i først inden melet blev tilsat.
Jeg valgte at smide det i kicthenaiden og var derfor nødt til at dele portionen i 2, da den ellers ikke kunne være i skålen – heldigvis har jeg en ekstra skål til maskinen hvilket gjorde det noget lettere.


De to dele af dejen æltede jeg sammen i hånden, inden jeg lagde det tilbage i dejfadet og lod det hæve i 2 timer, herefter kom dejen i 2 rugbrødforme. Overfladen glattede jeg ud ved at have lidt vand på hånden sådan at den bliver pæn og glat. Så skal det hæve igen, jeg kan bedst lide hvis brødet er luftigt, så jeg lod dem hæve i 2 timer. 


Brødene blev bagt i 1 time ved 200 grader, da de var bagt kom de ud af formene med det samme for så at blive pakket ind i et vådt viskestykke – der forhindre at skorpen bliver hård.



Brødene blev skåret over i halve og tre af de fire dele blev frosset ned – den sidste del satte vi hurtigst muligt tænderne i.

Fødselsdagsgavekasse

23. januar, 2012

Så vendte jeg tilbage, der var været (uhyggeligt) stille på bloggen her de sidste 10  – 11 dage, jeg lider lidt af vintertræthed så der er ikke sket så meget herhjemme. Derudover har både gemalen og jeg lige skulle afslutte vores semestre så der var lidt forberedelse dertil der skulle klares, men nu har vi fri og i morgen går turen nordpå på lidt familie besøg i et par dage, noget vi begge trænger til.

Nå tilbage til indlægget burde handle om: Min søde veninde og hendes kæreste holdt fælles 25 års fødselsdag i lørdags – de havde stået i køkkenet i 2 dage for at forberede lækker mad til os, jeg nøjedes med en halv dag for at lave lidt gaver til dem.

Min veninde havde ønsket sig gode the-blandinger så resultatet blev en pose hvid the med havtorn til hende og en pose god kaffe til ham det så dog ud af så lidt, så jeg gik i køkkenet og “tryllede” lidt.

Første indslag var hjemmebagte biscotti (en småkage jeg elsker, så må alle andre da også gøre det, ikke?)

Opskriften er Mette Blomsterbergs med lidt ændringer – blandt andet havde jeg ingen pistacienødder så det kom der ikke i.
250 g hvedemel
225 g sukker
½ tsk kardemomme
½ tsk bagepulver
2 æg
1 æggeblomme
120 g mandler
Mel, sukker, kardemomme og bagepulver blandes godt inden æg og mandler blandes i. 
Jeg forsøgte at røre det på maskinen, men det fungerede ikke rigtig, så der var ikke andet at gøre end at ælte det i hånden.
Dejen deles i 2 portioner som rulles til tykke pølser på cirka 20 cm – de lægges på en bageplade og trykkes let flade.
De to stænger bages ved 175 grader i 20 minutter, herefter tages de ud afkøler ganske lidt (de blev lidt for kolde for mig så de blev ikke så pæne igen) de skæres i cirka 1 cm tykke skiver lægges på bagepladen (på den flade side) og bages i yderligere 10 minutter.
De er lidt hårde i det, måske jeg fik dem bagt for meget, men så snart de bliver dyppet i kaffen (eller theen) er de super.
Andet element i gaven var fyldte chokolader
Temperering kæmper jeg stadig lidt med – men det kommer nok med lidt øvelse.
Chokoladen er en mørk 50% chokolade og fyldet er marcipan med hakkede hasselnødder.
Nogle af chokoladerne fik golddust i toppen, ved at jeg kom noget i formen inden jeg hældte chokoladen i. Det gjorde jeg også sidst hvor det ikke gik så godt, tror måske jeg kom for lidt i, så denne gang fik det et ordentligt drys.
Derudover fik de et brev kanel (de blev jo 25) tre kniplede kranse og en hundetrøje – det skal måske forklares – min veninde er begyndt at drømme om at få en hund og som aktive hundeejere kan vi jo kun støtte den drøm, så vi havde snakket om at give dem et halsbånd, men det endte med trøjen som jeg har strikket for noget tid siden, Den er virkelig lille så det var egentlig bare med som et lille sjovt indslag.
Den endelige gave kom til at se sådan ud
De lød glade for den, jeg håber de også var glade for den efter jeg gik 🙂

Napoleonshatte

13. januar, 2012

I går kom der endnu en “trang” over mig – måske ikke så meget til at spise, men mere til at bage. Den sidste tid med stress over opgave aflevering har ikke budt på megen tid i køkkenet, så efter en uge i “vinterhi” begynder lysten til at stå i køkkenet at vende tilbage.

Efter at have konfereret lidt med gemalen om hvad han havde lyst til at jeg bagte (svaret var “noget med marcipan”  – ok fedt, så nåede jeg så langt…) blev det til napoleonshatte, de er til at overskue at lave sådan en vintereftermiddag og så smager de jo bare fantastisk.

Opskriften er Bdr. Prices’

Mørdej.
125 g mel
30 g flormelis
1 tsk vaniljesukker
80 g smør (margarine når man er mig, og ikke er så pjattet med smagen af smør)
1 lille æg

Kransekagemasse.
125 g marcipan
50 g flormelis
lidt æggehvide

Først laves mørdejen, den skal hvile i en time – hvilket man jo lige skal lægge ind i tidsberegningen.

mel, flormelis og vaniljesukker blandes og smøres smuldres i, dette gør jeg ved at smide det i foodprocessoren og lade den køre indtil det hele er en smuldret masse, herefter samles dejen med ægget det kan være der skal lidt mere mel i – det skulle der i min dej. Jeg lader ikke dejen køre for lang tid i foodprocessoren, bare lige til dejen er nogenlunde samlet, så kan det sidste gøres med hænderne.

Dejen lægges i køleskabet i en times tid.

Marcipanen plukkes i mindre stykker og blandes med flormelis og æggehvide, dette gør jeg med spaden i kitchenaiden (ligesom jeg gjorde med kransekagen.

mørdejen rulles ud til den er cirka ½ cm tyk, (sørg for at der godt med mel på bordet) udstik cirkler der er cirka 8 cm i diameter og læg dem på en bageplade – med bagepapir naturligvis.
Jeg fik 12 cirkler ud af denne portion.
Tril kransekagemassen til små kugler og læg en på midten af hver cirkel. Fold, og tryk, dejen op omkring kuglen tre steder sådan at det bliver til små hatte.

Kagerne bages ved 200 grader i cirka 10 minutter, indtil kransekagemassen er let gylden.

Når kagerne er kølet af, kan bunden dyppes i smeltet (mørk) chokolade, det er ikke bydende nødvendigt – de smager godt uden, men det runder kagen ganske fint af og er det mest korrekte.

Det er ikke fordi jeg har lyst…

9. januar, 2012

… det er fordi jeg trænger!

Jeg elsker Matador, og ikke mindst så elsker jeg Fru. Muremester Jessens tilgang til de søde sager, det er ikke fordi hun har lyst til at spise et stykke sandkage eller en dessert mere, nej hun trænger til det – det er simpelthen for hendes helbreds skyld at hun må spise endnu et stykke. En vældig god tilgang til det søde køkken, hvis man spørger mig.

I går trængte jeg til en god gammeldags æblekage (og så havde vi nogle æbler der trængte til at blive brugt) problemet med sådan en, er jo bare at man ikke bare lige smider den sammen og spiser den. Ikke fordi den ikke er let nok at lave, men det tager jo altså bare lidt tid. Først skal æblerne koges til grød, derefter køles af og smages til, for derefter at blive lagt sammen med makroner (ja makroner, jeg synes at en æblekage lavet på rasp er en sørgelig omgang) inden den skal i køleskabet i nogle timer, for derefter at få et lag flødeskum på toppen inden man kan slubre den i sig.

Nogen egentlig opskrift er der jo ikke rigtig at give, det er et spørgsmål om at smage sig frem. En lille vejledning kan jeg dog give.

Æblerne skrælles og skæres i både (fjern kernehuset) de smides i en gryde med en lille slat vand i bunden (1/4 dl måske) de skal så, for lav varme, koges indtil de er kogt ud til en grød.

Lad grøden køle af, inden den smages til med massere af vanilje og sukker efter smag – jeg kan ikke give nogle mål, kommer helt an på æblerne, så smag, smag, smag!

Hæld grøden over i en servering skål og knus makroner ud over – igen er det et spørgsmål om smag, gemalen synes der skal næsten en hel pose (250 g) makroner over, jeg synes der skal noget mindre på, det er svært at blive enige – så mængden ved os varierer efter hvem der laver æblekagen.

Her plejer vi at sætte den i køleskabet, fordi vi synes den smager bedst når den er helt kold, er man uenig i dette, kan man bare piske fløden og lægge den oven på. Ellers lad den stå i køleskabet et par timer, inden fløden piskes, til denne portion brugte vi 2,5 dl – fløden lægges på og “kagen” kan spises.

Velbekomme

Kransekage

8. januar, 2012

Jeg er vokset med to typer af kransekage, min farmors og min mors. Min farmors er den klassiske som da smager virkelig godt! men jeg må jo indrømme at når jeg bager kransekage, så bager jeg efter min mors opskrift – der er lidt mere bid i den, den er knap så sød og ja, alt i alt så synes jeg egentlig bare at den er bedre!

Altså var det også min mors opskrift der blev brugt til nytår, jeg bagte en noget mindre portion (mindre end halv) da denne er alt (alt) for stor til bare 4 personer (der var også for meget i det jeg bagte, hvilket nu var meget rart nytårsdag)

opskriften giver 2 tårne af 18 ringe

1 kg. marcipan
1 kg flormelis
350 g rasp
2 håndfulde mandler (hehe – elsker ældre opskrifter, man må selv finde ud af hvilken størrelse hånden er)
8 små æggehvider (eller bare 4 hele æg, hvis man som mig ikke gider stå med 8 æggeblommer i overskud)
4 spsk mel

Riv marcipanen groft (eller del den i mindre stykker) og hak mandlerne fint (jeg lader skallen blive på, men hvis man vil kan man da godt smutte dem)

Det hele æltes sammen (jeg bruger “spaden” i min kitchenaid) og samles derefter i en klump (er især nødvendigt hvis det bliver lavet i en maskine)
Det bedste er at lade dejen hvile til et par timer (til næste dag måske ligefrem) men jeg tror kun min fik lov til at hvile en times tid – det kan fint lade sig gøre, det gør det bare nemmere hvis den får lov til at hvile lidt længere.

Dejen rulles i stænger på cirka 1 cm i diameter og så skal kransekageformene frem.
Det skal her siges at den sagtens kan laves uden forme Mette Blomsterberg har lavet en vejledning, som jeg også har brugt, det fungerer rigtig fint, men det er altså lidt hurtigere og nemmere med formene + man er sikker på at ringene bliver ved med at være runde.

Jeg har indtil nu brugt min mors gamle ringe (som før var min mormors) men gemalen gav mig et sæt nye i julegave, sådan at jeg har mine egne. De er med “slip-let” belægning hvilket min mors ikke er, så jeg ved ikke om alt forarbejdet her er nødvendigt – men jeg ville ikke tage nogle chancer.

En vejledning følger her:


Formen smøres med smeltet margarine (smør hvis man føler for det)

herefter drysses den med en blanding af mel og rasp
Dejstængerne lægges i – hvis man som jeg ikke bager en hel portion (eller halv som jo så sjovt nok rækker til 1 tårn med 18 ringe) så start med at lægge dej i de inderste ringe og derefter arbejd dig udefter fra den mindste form til den største.
Så er dejen klar til at komme i ovnen. I min ovn kan der være tre forme af gangen, de skal bages ved 225 grader i ca. 10 minutter til de er fine og gyldne
Når de er færdige skal de sættes på et vådt viskestykke, tror det er noget med at det skulle få dem til at slippe formen bedre.
Når de så er kølet af skal de bankes ud af formen, man må endelig ikke lirke dem fri – det bliver ikke pænt og man risikerer at de knækker.

Når kagen skal lægges sammen, laves en tyk sprøjte glasur (royal icing) af æggehvider og flormelis – denne sprøjets ud på kransekagen i “tunger” start nedefra og op sådan at tårnet kan samles løbende.
Pas på ikke at få lavet glasuren for tyk (som jeg gjorde) så kan den være svær at sprøjte ud og resultatet bliver ikke så pænt.
Er kagerne bagt i formen skal “undersiden” vende op – den har nemlig den fine runding som det ikke er sikkert den har i på oversiden.

Det er ikke min smukkeste kransekage til dato – nytårs forberedelserne blev jo lidt pressede… Men smagen kunne man ikke udsætte noget på! og det er jo i bund og grund den der er vigtigst.

Skulle man ikke føle for at lave tårne, så kan de jo også bare formes til de klassiske kransekage stænger, men jeg tror ikke man skal satse på at kunne sprøjte dem ud i petitfours.