Månedsarkiv: februar 2012

Stop spild af mad

27. februar, 2012

Jeg har egentlig længe været tilhænger af stop spild af mad bevægelsen – uden at tænke videre over det. Jeg synes der er noget rigtigt i at vi tænker os om inden vi smider en frygtelig masse mad væk – men jeg har måske ikke altid været lige god til at få brugt de der rester. Jeg er vokset op med en mor der gemte rester og gemte rester, med den tilgang at de skulle da spises og ikke bare smides ud og meget blev da også spist, men meget røg også ud fordi det blev glemt inde bagerst i køleskabet og den vane fik jeg taget med mig da jeg flyttede.

Vi er dog blevet bedre (hvis jeg selv skal sige det) til ikke at glemme resterne bagerst i køleskabet (nu skal jeg heller ikke være en helgen, det sker stadig – men vi prøver) nå men altså, det der gjorde at jeg tænkte at nu skulle det til at være, det der med at tilkendegive at jeg støtter stop spild af mad, var da jeg fandt mig selv sidde og blive forarget over Føtex’ økologi reklame og tomaten der bliver “valgt fra” fordi den er “for grim til føtex” ja det er så noget tid (og et teoriforløb siden) så i dag, efter at have spist min madpakke (lavet af gårsdagens rester – kan I se det hjælper på det :p) og lige skulle have (endnu?) en pause fra at få skrevet et program for hvad mit semester skal gå med, fik jeg det gjort. Jeg synes nu godt om “stop spild af mad” på facebook og har lagt logo (med link) her på bloggen – nu skal jeg så bare forsøge på at få lagt nogle stop spild af mad opskrifter herind, men de må jo komme i fremtiden, nu er første skridt taget og det anser jeg som en succes!

Æble-marcipan kage

26. februar, 2012

jah – jeg har været lidt inaktiv her på bloggen, egentlig ikke fordi jeg synes jeg har været inaktiv ude i den virkelig verden, men det er som om tingene bare lige er slået lidt fejl her i løbet af ugen. Sidste søndag bagte jeg en æblekage med marengslåg men jeg glemte at få taget et billede af den (ja godmorgen..) så synes jeg ikke der var så meget ved at blogge om den. Istedet kommer den her – der fik gjort en ende på de lidt for bløde og lidt for rynkede æbler.

Den består af:

100 g smør
125 g sukker
korn af en vaniljestang
100 g marcipan
125 g mel
1 tsk bagepulver
2 æg

makroner

4 æbler
1 tsk rørsukker
et lille drys revet muskatnød
½ tsk kanel

Til at starte med piskes smør, sukker og vanilje sammen. Så æggene, et af gangen. Jeg rev marcipanen og vendte den med lidt af melet inden jeg kom det i dejen, det røres sammen inden mel og bagepulver til sidst tilsættes.

I en rund form (i mangel af en lille springform brugte jeg et lerfad) lægges en bund af knuste makroner (gemalen idé – skal jeg ikke tage æren for) herpå lægges dejen og oven på den æblerne der er skrællede og skåret i tynde skiver – de presses så meget som muligt ned i dejen, det gør ikke så meget om de skulle gå lidt i stykker, det er en meget rustik kage alligevel.
Til sidst drysses sukker, muskat og kanel ud over æblerne og den bages cirka 30 minutter ved 200 grader.

Det skal lige siges at krydderierne på toppen altså bare lige bestod af hvad der stod først i mit skab – så det skal ikke tages så nøje.

Kagen snød mig da jeg troede den var bagt efter cirka 20 minutter. Så jeg tog den ud og lod den køle af, satte den på en pæn tallerken fik taget nogle fine billeder også da jeg skar i den løb der ellers bare dej ud over det hele – den var overhovedet ikke bagt – det havde nok noget med formen at gøre, så den måtte i ovnen igen efter jeg havde haft en mindre diskussion med mig selv, om man ikke bare kunne sige at det var meningen at den skulle løbe, det er der jo nogen kager der skal (fik f.eks. en på Gammel Estrup som gjorde det) eller om den skulle blive bagt færdig. Da jeg ikke helt turde at stole 100% på æggene bestemte jeg min for at den skulle bages helt igennem – blev nok også mere lækkert i den sidste ende.

Jeg håber at den kommende uge bliver lidt mere produktiv herinde, jeg skulle jo nødig gå helt i stå (igen, igen.. igen?)

Noget dejligt at komme hjem til

22. februar, 2012

Som om gemalen bare vidste at min dag ikke rigtig havde været i top, havde han købt blomster og noget af mit yndlings slik en helt pose kun med labre laver – der steg humøret altså bare lige da det lå der klar til mig da jeg våd og træt kom ind fra cykelturen fra byen.

Oven i det havde mine forældre været forbi i formiddag. De satte lillemanden, som vi skal passe til i morgen, af og ved samme lejlighed også denne lille kassefuld

Den opmærksomme læser vil have bemærket at vores tallerkener bestå af en masse forskellige med blå bemaling. Selvom jeg elsker vores meget varierede stel, har jeg altid været meget forelsket i det musselmalede og så her for et par uger siden, fik vi gennem mine forældre mulighed for at købe et (meget) stort stel af musselmalede tallerkener (ganske vist i hotelporcelæn) til en pris der var til at overkomme. Det her er så det der er blevet “pillet fra” dem med lidt små skår og nogen fra den anden producent – både Bing & Grøndahl og Royal Copenhagen har lavet musselmalet.

Så ja – dagen blev bare en hel del bedre da jeg kom hjem end forventet, og det skal man jo aldrig klage over :)

Pulled pork – fra gemmerne

Gemalen lagde her for et par dage siden mærke til at pulled pork var begyndt at florere rundt om i blog-land, dog i en udgave hvor det kommer i ovnen. Det fik ham til at mene at jeg burde lægge dette indlæg ind om da vi (læs: han) lavede pulled pork. Det er rigtig lang tid siden, så billederne er ikke så fantastiske og fremgangsmåden er måske ikke helt fyldestgørende – derfor vil jeg henvise til Bdr. Price hvis der skulle være tvivls spørgsmål.

Vi startede med at lave marinaden der bestod af disse ting

Det hele blev rørt sammen (her må jeg melde pas på mængderne) inden det blev smurt ud over nakke filet’en

Den blev herefter pakket ind i en gang madfilm og lagt i køleskabet til dagen efter.

Vi lavede den på vores kuglegrill der har termometer i låget – det er nemlig vigtigt at kunne kontrollere at temperaturen ikke bliver for høj.

I grillen skal man lægge briketter i en ring rundt langs kanten af grillen oven på disse lægges “røg-træ” (kan man vist købe i diverse byggemarkeder når det bliver grillsæson) også er meningen at man tænder briketterne  et sted også lader dem antænde de næste løbende – man skal dog holde øje med det, tage lidt af og lægge lidt på, et rigtigt dagsprojekt. Temperaturen i grillen må ikke komme over 130 grader.

Vi mener at kødet lå i 10-11 timer i grillen, men det kan varierer meget, vigtigt er det at kødet når en kerne temperatur på 94 grader, noget med at kødet og fedtet så er “smeltet” helt sammen. Også kan det anbefales ikke at have et “talende” stegetermometer som vi (og vist også Bdr. Price) har, det begynder nemlig cirka 5 grader før den endelige temperatur at fortælle at det næsten er færdigt – men når det kan tage et par timer at komme derfra til slutpunktet har man mest at alt lyst til at kyle det ind i grillen til kødet i håb om at det så vil tie stille (det er nemlig så smart lavet at man ikke kan slå det fra….)

Nå – når kødet så (endeligt) er færdigt skal det ligge og hvile en halv times tid, inden man så begynder at plukke det i stykker.

Det gøres med to gafler og det er  nemt – det falder virkelig fra hinanden.
Til sidst bliver det til sådan en bunke

Jeg tror den mest almindelige måde er at spise det som burgere, hvilket vi også gjorde – resterne brugte vi på en pizza dagen efter.

Og hvad er dommen så over sådan en gang “pluk-gris” – tjah, jeg synes som sådan at det smagte meget godt, og jeg fik da lidt “fred” bagefter fordi gemalen så ikke længere snakkede så meget om at prøve det, men det siger måske meget godt at vi kun har lavet det denne ene gang – det smagte godt, men det der virkelig var godt var den tynde “bark” der var uden om, resten var “bare” virkelig mørt svinekød og så er spørgsmålet om det er tiden værd.

Men har du tænkt på at gå igang med at lave det, så lav det på grillen – noget af det essentielle ved pulled pork er jo røgsmagen, hvilket jeg ikke kunne forestille mig der er særlig mange der har lyst til at putte ind i deres ovn – vores grill lugtede i hvert fald af det længe efter.