2012/02/27

Stop spild af mad

Jeg har egentlig længe været tilhænger af stop spild af mad bevægelsen – uden at tænke videre over det. Jeg synes der er noget rigtigt i at vi tænker os om inden vi smider en frygtelig masse mad væk – men jeg har måske ikke altid været lige god til at få brugt de der rester. Jeg er vokset op med en mor der gemte rester og gemte rester, med den tilgang at de skulle da spises og ikke bare smides ud og meget blev da også spist, men meget røg også ud fordi det blev glemt inde bagerst i køleskabet og den vane fik jeg taget med mig da jeg flyttede.

Vi er dog blevet bedre (hvis jeg selv skal sige det) til ikke at glemme resterne bagerst i køleskabet (nu skal jeg heller ikke være en helgen, det sker stadig – men vi prøver) nå men altså, det der gjorde at jeg tænkte at nu skulle det til at være, det der med at tilkendegive at jeg støtter stop spild af mad, var da jeg fandt mig selv sidde og blive forarget over Føtex’ økologi reklame og tomaten der bliver “valgt fra” fordi den er “for grim til føtex” ja det er så noget tid (og et teoriforløb siden) så i dag, efter at have spist min madpakke (lavet af gårsdagens rester – kan I se det hjælper på det :p) og lige skulle have (endnu?) en pause fra at få skrevet et program for hvad mit semester skal gå med, fik jeg det gjort. Jeg synes nu godt om “stop spild af mad” på facebook og har lagt logo (med link) her på bloggen – nu skal jeg så bare forsøge på at få lagt nogle stop spild af mad opskrifter herind, men de må jo komme i fremtiden, nu er første skridt taget og det anser jeg som en succes!

3 tanker om "Stop spild af mad"

  1. Anonymous

    ”Boycott Føtex!”

    Vi er nogle mennesker der blev rigtig stødte over at læse om, hvordan Føtex hældte klorin udover deres madrester, for at forhindre skraldere i at spise dem. Det er ikke bare handlingen i sig selv der virker uetisk, men især den overordnede besked, som Føtex sender den danske befolkning. I en tid, hvor forbruget i Danmark, samt kassering af ubrugte varer er enormt højt, virker det både urimeligt og hensigtsløst at yde en ekstra indsats for at forgifte produkterne, frem for at gøre dem tilgængelige for de mennesker, der gerne vil gøre brug af dem.

    Vi føler ikke at det kan være rigtigt at Føtex kan sende så tydelig en besked ud i medierne, uden at blive mødt af kritik fra den Danske befolkning.

    Hvis du blev lige så skuffet over Føtexs opførsel og gerne vil gøre en indsats for at understrege at det ikke er acceptabelt, eller hvis du gerne vil lære mere og være en del af debatten, join vores gruppe!

    Find os, og mere info i Facebook gruppen ”Boycott Føtex!”

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *