2012/02/14

Valentins dag?

Ja det giver jeg ikke meget for – ikke fordi jeg er en bitter single (for jeg er jo ikke single og føler mig egentlig heller ikke særlig bitter) ej heller fordi jeg skal være Rasmus-modsat med “hvorfor kan man ikke være romantiske alle andre dage på året” men ganske enkelt fordi jeg ikke kan fordrage den måde vi skal adoptere amerikanske skikke som der ikke har været tradition for i Danmark og fordi jeg er ganske overbevist om at valentins dag (eller day som det vel egentlig hedder) kun er “kommet til” pga. der har siddet nogle smarte forretningsfolk og tænkt – “det kan vi da tjene penge på!” det er det samme med halloween – snart skal vi vel også fejre thanksgiving og “Christmas morning” istedet for juleaften.

Jeg havde samme “problem” omkring vores bryllup hvor det åbenbart er blevet “normal” praksis at brudepiger skal være ens klædt, at man skal sende “save-the-date” kort ud og at der skal stå små “favors” til alle gæsterne – intet af dette optrådte ved vores bryllup.

Så her bliver dagen “fejret” med arkitektonisk teori-læsning og karbonader!

Hvordan “fejre” I valentin, på romantiske restaurenter, under dynen med en god bog, i protest eller …. ?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *