2012/03/21

Brombæris

Fandt lige det her billede i gemmerne, og da jeg trængte til en pause i at skrive om min holdning til bevaringsteori tænkte jeg at jeg da lige kunne dele den med jer.

Da jeg forsøgte mig med othello lagkage kunsten havde jeg noget vaniljecreme i overskud, men på et tidspunkt orker man bare ikke rigtig mere othellokage (det er vist en af de få kager der kan overmande mig) så istedet blev det til denne lille søndagsdessert.

Isen er endnu engang en gelato der må siges at være blevet min farvorit “grundmasse” at hælde i ismaskinen. Denne gang blev det så nogle brombær der stod for tur.

Cirka 100 g brombær (frosne)
2 æggeblommer
90 g sukker
2 dl piskefløde
2 dl skummetmælk (det er altså bare fordi det er det gemalen drikker, ikke noget misforstået sundhedsflip her) :p

Jeg startede med at koge bærene møre med en tom vaniljestang og et par skefulde sukker (udover de 90 gram)
Imens piskede jeg æggeblommer og sukker sammen, til en lys og luftig masse, imens mælk og fløde blev kogt op.
Den varme flødeblanding skal herefter piskes i æggemassen, så mens der bliver pisket på livet løs hældes i – ganske lidt ad gangen. Så skal det så ellers bare køles af.

Da bærene var kogt møre, fiskede jeg vaniljestangen op og gav det en ordenlig tur med stavblenderen (min store kærlighed, hvis man spørger gemalen) herefter passerede jeg det igennem en sigte, da jeg synes at kernerne i brombær er meget bastante at tygge i. Jeg sørgede dog for at få så meget bærmasse som overhovedet muligt med.

Ismassen køres på en ismaskine (det vil jeg helt sikkert anbefale når det er gelato, ellers så lav en parfait) da den var næsten færdig tilsatte jeg bærene, kom det i en plastikbøtte og smed det i fryseren nogle timer.

Da jeg åbnede fryseren fandt jeg den pakke filodej vi har haft liggende siden engang før jul. Så jeg tænkte at det skulle jeg da lige forsøge mig med. Det gik ikke særlig godt… For det første smed jeg, jeg ved ikke hvor mange mislykkedes forsøg på fine former ud og det jeg så endelig fik lavet smagte bare af.. ja, at række tungen ud af vinduet på en ualmindelig kedelig dag… Så det gør jeg ikke igen, det bliver nok kun brugt til forårsruller (hvilket det nu også er fortrinligt til)

Nå men altså det startede jo med noget vaniljecreme og det har jeg jo slet ikke sagt mere om. Det fik nu heller ikke så stor en rolle, jeg rørte det op med lidt fløde og mælk for at gøre det mere som en vaniljesovs, lagde det i filodejsskallerne og serverede til. Ikke nogen uddelt succes, det var blevet lidt 2. dags kedeligt, men isen – den var rigtig god :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *