2012/03/28

Hvor usund kan man gøre et stykke kylling?

Jah altså man kan jo altid pakke det ind i rasp, ost, mel og en masse krydderier og smide det i frituren – det gjorde jeg nu ikke – selvom jeg vældig godt kan lide det andet, så valgte jeg en lidt mere delikat fremstilling, selvom den nok heller ikke ligefrem kommer med i vægt vogternes næste opskriftshæfte.

Jeg ved ikke rigtig hvad man skal kalde det – kyllingeroulade? Men fremgangsmåden er som følger (skal i øvrigt lige sende takken videre til en af vores venner som lavede det der gav inspiration til mig)

Til 2 personer brugte jeg

1 kyllingebryst
3 cherry tomater
½ bøf mozzarella
1 pakke bacon
lidt timian
og en frygtelig masse tandstikker

Kyllingen blev banket flad med en kagerulle (kyllingen har her kommet ind i en opklippet plastikpose) herefter kom jeg skiveskårene tomater og smuldret mozzarella i og rullede det sammen til en fast – ja, roulade. Der blev sat en god portion tandstiller i, inden jeg dryssede en smule timian hen over og viklede det ind i bacon. Så skulle det jo sådan set bare steges til den er færdig og baconen er god og sprød.

Dertil serverede jeg en gang hjemmelavet pasta med en tomatsalat og resten af mozzarellaen blandet i.

Ja – det var det, jeg vil vende tilbage til skolearbejdet (det der med at blogge som en overspringshandling er jeg begyndt lidt meget på synes jeg. Men omvendt, så kan jeg jo lige så godt lave noget fornuftigt, frem for at tjekke facebook for jeg ved ikke hvilken gang)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *