2012/03/04

Kærestemad ala Lady og Vagabonden

Vi kom til at snakke om her i ugen at det her med at have “kæresteaftener” er ikke noget vi er så godt til – måske, kan man argumentere, er det heller ikke så nødvendigt – vi har jo ikke just 7 unger rendende rundt om os (jeps, snakken startede med inspiration fra “vores virkelig store familie”) og vi er meget sammen. Spørgsmålet er bare om det ikke stadig er vigtigt, for at man ikke ender i “vi var mere venner end kærester” fælden, ikke at vi er i risiko for at ende der lige foreløbig – men det er vel altid bedre at forbygge end at helbrede :)

Vi bestemte os for at gøre lidt ud af det i fredags, så i bedste lady og vagabonden stil lavede vi spagetti-meatballs. Jeg stod for pastadelen, gemalen for… resten.

Når nu det var mig der lavede pastaen, er det “selvfølgelig” den der er vigtigst, så den starter jeg lige med :)

Pasta er jo faktisk utrolig nemt at lave selv og opskriften er også lige til at huske: 1 æg pr. 100 gram (durum)mel også en sjat olivenolie.

Jeg mente at kunne huske at man skal beregne 100 gram mel per person, så jeg lavede af 200 gram mel, 2 æg og cirka 1 spsk olivenolie. Der blev dog alt for meget pasta, så vi har gemt halvdelen (i en lufttæt beholder i køleskabet.)

Hver gang jeg laver pasta sender jeg en kærlig tanke til Jamie Oliver for at vise at man nemt og hurtigt kan lave det med sin foodprocessor. bare hæld det hele i, lad den køre til det er blandet – tjek konsistensen, passer den så skal dejen bare samles inden den køres igennem pasta maskinen. Den skal dog lige køres igennem nogle gange på den tykkeste indstilling før den er helt klar – det ved jeg ikke om den skal hvis den er blevet lavet “rigtigt.” Så er det jo ellers bare at køre den igennem maskinen hvor tykkelsen for hver gang bliver et hak mindre, til den er på det tyndste (på min, meget billige, pastamaskine er der 9 “hakker”)
Jeg brugte skære delen på maskinen til at findele pastaen til helt tynde spagettier – men den kan sagtens skæres i hånden – synes bare lige så godt at jeg kunne gøre det så nemt for mig selv som muligt – man skal lige huske at drysse lidt mel ud over for at undgå at de klistre sig sammen til en stor fuglerede.

Kødbollerne bestod bare at hakket oksekød, salt og peber. Kødet blev rørt sejt med salt og peber inden det blev formet til boller og brunet af på en pande.

Tomatsovsen bestod af:

2 dåse hakkede tomater
1 løg
1 fed hvidløg
lidt hvidvins eddike
lidt sukker
Timian
Rosmarin
1 grøntsagsboullion terning
vand
salt og peber

Løg og hvidløg blev hakket og svitset af på en sautepande med lidt olie og krydderuterne, herefter blev den ene dåse tomater og cirka 1½ dåse vand tilsat med hvidvins eddiken, sukker og boillionterningen. Det fik et opkog og kødbollerne blev lag i. Retten fik lov til at simre under låg i en times tid, hvorefter den sidste dåse tomater kom i og det blev smagt til med salt og peber.

Pastaen skal koges i rigelig vand (med salt) i 3-4 minutter, herefter kom det op i tomatsovsen med lidt af kogevandet, inden det hele blev anrettet med lidt revet ost (emmentaler i mangel af parmasan) og lidt basilikum.

Det blev dog ikke til en “kig hinanden dybt i øjnene middag” det er vi ikke rigtig til, men det var hyggeligt – tror dog at vi kan konstaterer at det meste af en kæresteaften for os ligger i at hygge os med planlægning, indkøb og madlavning sammen – men hey, så længe det virker for os :)

En tanke om "Kærestemad ala Lady og Vagabonden"

  1. http://www./

    Soledad O'Brien…Living backward old Britain I had never heard of her before. Certainly looks as if the one drop rule has been tortured to within an inch of its life in her case.Great name though, sounds like a character from a pulp sci-fi novel."Soledad O'Brien had commanded his hard bitten crew of space pirates on many a treacherous voyage…" continued in 23 sequels.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *