2012/04/30

Middel-tørre-tomater

Navnet lyder ligesom ikke helt så lækkert når det er “fordansket” – så på en mere international måde giver jeg jer

semi-dried-tomatoes 
De er super nemme at lave, og smager himmelsk!
Jeg lavede det af 4 tomater jeg ikke havde fået spist, inden de blev triste – sådan går det desværre ofte med tomater herhjemme, da det kun er mig der spiser dem – noget der resulterer i at vi sjældent køber tomater. 
Til min portion har jeg brugt:
4 tomater
1 spsk solsikkeolie
1 fed hvidløg
1 “drys” tørret timian
lidt salt
Tomaterne blev skåret i kvarte, lagt i et ildfast fad med bagepapir. Olie, timian og hvidløg blev blandet og hældt over til sidst fik det hele et drys salt inden de kom i ovnen. 100 grader i lidt over 4 timer også var jeg tilfreds, men som jeg tidligere har skrevet, vores ovn er et inferno af varme og tingene skal tit have langt kortere tid end der står i opskrifter, så måske de i en ordenlig ovn, skal have lidt mere.
I får lige et billede mere, bare fordi de er så lækre både at se på og spise
Jeg lavede jo ikke så mange, så vi spise dem i løbet af to dage, men laver man lidt flere som man gerne vil gemme noget længere, vil jeg tro at de kan opbevares i et syltetøjsglas også dækket af olie.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *