Månedsarkiv: juli 2012

Hyldeblomst-æble marmelade

4. juli, 2012

Jeg har i et stykke tid gået og overvejet om man ikke kunne bruge blomsterne fra saft-produktionen til at lave noget marmelade af, jeg havde i hvert fald besluttet mig for at gøre forsøget og da jeg så så over hos klidmoster at der også havde været snakket om det, var jeg helt overbevist det skulle prøves og det skal siges at det blev prøvet jeg havde stort set ingen idé om hvad jeg skulle gøre men kastede mig bare ud i det.

Altså gik jeg igang

Jeg startede med at fjerne lidt flere stilke fra hyldeblomsterne, men blev nu hurtigt træt af det og tænkte at de da også måtte kunne spises. Derefter kom blomsterne en tur i blenderen, undervejs fik de lidt af den nybryggede saft da jeg havde fået klemt lidt for meget væde ud af dem. De blev ikke fuldstændig findelt og jeg tror til næste år at jeg vil være mere påpasselig med at få fjernet stilkene så der ikke er helt så meget grund til at blende.

Jeg valgte at komme lidt æble i, da jeg tænkte at det måske godt kunne blive lidt vammelt kun med hyldeblomster – så vupti to æbler der (som altid) havde ligget lidt for længe blev revet groft og blandet med de blendede blomster i en gryde.

Herefter fik de en slat vand (cirka ½ dl vil jeg tro) korn fra en stang vanilje (+ stangen) og cirka 5 spsk sukker

Det blev kogt i cirka 5 minutter, hvorefter jeg kom 2 tsk melatin i for at få det til at gelere – den blev god stiv så man kan nok godt nøjes med 1 og herefter kogt i 1 minut (som der stod på pakken at man skulle)

Herefter kom marmeladen på skolde (og atamonskyllede) glas og blev sat til at køle af

Jeg må virkelig til at have lavet nogle af Tante Søds hæklede bøllehatte til at pynte mine ikke så kønne champignon glas – især da jeg tænker at det ene bliver til en værtindegave på et tidspunkt – vi spiser ikke så frygtelig meget marmelade her i husstanden nemlig.

Senere på dagen blev det tid til en lille smagstest

Uhm det var godt – jeg var egentlig meget skeptisk, men havde tænkt at forsøget skulle gøres også selvom jeg riskerede at skulle kyle det hele ud igen. Men det var rigtig godt, tilpas sødt med fin smag af hyldeblomst og lidt skarphed fra æblerne – kan klart anbefales – man kan så diskuterer farven, det er en meget grønlig marmelade og ligner egentlig mere noget til det salte køkken, men når man er over den hurdle så er der ikke andet tilbage end nydelse 🙂

Jeg har fået at vide af to af mændende i mit liv (gemalen og min lillebror) at det altså er rart at der er en overskuelig opskrift i indlæggende, noget jeg måske ikke altid er så god til, så selvom jeg ikke mistænker nogen af dem for at skulle igang med at lave hyldeblomst-æble marmelade får I lige en sammenfattet liste over ingredienserne her

40-45 hyldeblomst skærme, til rest fra saftproduktionen
2 æbler
ca. ½ dl vand
ca. 5 spsk sukker (smag selv til)
korn fra 1 stang vanilje + den tomme stang til at koge med
1 tsk melatin + 1 spsk sukker til at blande det op med

Der skal ikke så meget sukker i, da blomsterne allerede er godt søde efter at have ligget i saften.

God fornøjelse med marmelade (og saft) produktionen 🙂

Årets hyldeblomstsaft

3. juli, 2012

Så fik jeg også produceret hyldeblomstsaft i år.

Jeg synes “vores” hyld har været meget lang tid om at springe ud, men i lørdags gad jeg ikke vente længere så bevæbnet med en pose og en saks (fordi jeg ikke gider at kæmpe med stilkene) gik jeg mig en lille tur i området og ribbede et par træer for de blomster jeg kunne nå – lige der kunne jeg godt bruge at være bare 2-3 meter højere :p alle blomsterne sidder nemlig i toppen af buskene.

Jeg fik plukket lige omkring 50 skærme af varierende størrelse – otte af dem blev taget fra til hyldeblomstchampagne, men mere om det senere, når jeg ved om projektet er lykkedes.

Opskriften på min hyldeblomstsaft i år er:

40-45 hyldeblomster
300 g rørsukker
700 g alm. sukker
saft og skal af 2 (øko/ikke overflade behandlede) citroner
3 l vand

Inden man går igang er det en god idé at ryste blomsterne let, da der kan sidde en del dyr deri – men vær dog opmærksom på at dette gør at der også ryger en del pollen – hvilket altså er med til at give den gode smag. Derudover kan du ikke forvente at alle dyr forsvinder så det er en god idé at filtrere saften når den er færdig.

Vandet koges (jeg gjorde det bare i elkedlen) sukker kommes i en stor skål (eller to som jeg gjorde) vandet hældes over og der røres rundt indtil sukkeret er helt opløst.
Citronerne skrælles ganske tyndt så kun det gule kommer af. Skallen kommes i vandet og herefter presses saften i.

Til sidst kommes blomsterne i, jeg forsøger at få så lidt stilk med som muligt da den godt kan være ret bitter. Så røres der godt rundt inden den kommes i køleskabet

Saften skal stå i køleskabet 2-3 dage og røres i hver dag.

Når saften er “trukket færdig” hældes den igennem et klæde for at få blomsterne fra, jeg synes dog at den blev lige grumset nok + der flød nogle dyr rundt, så jeg valgte også at filtrere det – bare igennem et kaffefilter (ok mange kaffefiltre, et filter kunne tage cirka en halv flaske saft inden det blev for fyldt/gik i stykker) på den måde fik jeg en fin klar saft – uden dyr.
Saften hældes på skolde flasker, jeg fryser saften så jeg kommer ikke atamon i – og ja jeg fryser stadig i glasflasker – plastik flaskerne risikerer du for det første udleder alt muligt skidt i din saft (hvis det er genbrugt flasker naturligvis) og så (sagde æstetikeren) ser det bare pænere og hyggeligere ud i glasflaskerne – man skal bare ikke fylde dem helt op.

Den færdige produktion – lige klar til at komme i fryseren så der kan blive drukket lækker hyldeblomstsaft til vinter også.
Jeg brugte det “brugte” blomster til at lave en marmelade af – men mere om det i morgen.

Tag et lille kig

2. juli, 2012

Denne lille film viste gemalen mig lige den anden dag. Synes den var så fin at jeg var nødt til at dele den med jer.

Nu skal jeg ikke forsøge at bilde nogen ind at jeg er den store økologisk, men jeg synes det er noget fint i denne lille (reklame)film om at droppe alle de dårlige industriprodukter og “gå til bage til starten” og genfinde de gode værdiger der både kan give os bedre fødevare og miljø.

Prædiken til side, selvom man ikke skulle falde for min romantiske lille tankegang her, så er det stadig en fin lille film der er rigtig flot lavet – spøger man mig og så elsker jeg musikken der i 🙂

Hvad synes du? Er det for “letkøbt” at lave en reklame på denne måde?