2012/09/13

Langt hjemmestrikket får

Mine forældre har en særlig forkærlig for Island, så i år gik ferien endnu engang derop. Med sig hjem havde de en frygtelig masse garn med hjem. Island er nemlig producenter af noget fantastisk dejlig uspunden garn, der – når man køber det deroppe – heller ikke er særlig dyrt.
Jeg havde selvfølgelig lagt bestilling ind på noget af dette dejlige garn, og nu er første produkt af det blevet færdigt. Denne dejlige varme strikkjole – nu må det gerne blive vinter! Den er strikket meget løst på store pinde for ikke at blive for varm, så der skal noget inden under, men så undgår man også lidt lettere at den kradser for meget.

Det eneste problem ved dette dejlige garn er, at det lugte frygtelig meget af får – hvilket har gjort at den trøje min mor har strikket til mig for nogle år siden, kun bliver omtalt som “fåret” ergo må dette være et langt får :)

Rigtig dejlig torsdag til jer alle – nu venter weekenden lige om hjørnet og jeg glæder mig! Er stadig ikke helt kommet over sidste weekend, der blev brugt på food festivallen som frivillig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *