2012/10/31

Efterårs kyllingeburger

Tittebøh – jeg er her endnu, man skulle ikke tro det, med den aktivitet der har været på bloggen – men jeg er her og jeg får også lavet noget.
Jeg havde en deadline på skolen i går som jeg lidt følte jeg var nødt til at overholde – så alt andet blev lige sat på standby, inklusiv bloggen. Det gør så at jeg har en del billeder til at ligge på ting jeg skal have herind – så det håber jeg kan ske i løbet af ugen. Lidt er dog sket – jeg har som følge af alt det der er blevet skrevet om findeopskrifter.dk meldt mig ud derfra. Jeg meldte bloggen til, kort efter det startede fordi jeg synes at det lød som en god ting – ganske udemærket klar over at der jo selvfølgelig sad nogle for at tjene penge. Men må ærlig indrømme at jeg ikke havde gennemskuet deres non-follow-link ting – og jeg forstår det ærligtalt heller ikke rigtig endnu, men ud fra sund fornuft (og en gemal der forsøgte at forklare mig det) kom jeg frem til at jeg hellere ville trække mig ud af det. Så det er gjort – jeg linker til klidmoster som er en af mange der har skrevet om det – hvis det skulle være gået nogens næse forbi. Jeg må nu leve med at trafikken på min lille blog her nok daler en del, men ja – det tager jeg så med, og lever med at jeg bare har en lille bitte blog, jeg tjener heller ikke spor på den, så det er egentlig ikke noget der gør så meget – jeg er glad for de læsere jeg har, så tak til jer :)

Nå – det indholdet jo egentlig skulle handle om er en ret vi lavede for et stykke tid siden. Det var lidt lunkent med råvarer i køkkenet, så det her blevet lavet lidt ud fra hvad vi havde.

Kyllingen blev lavet hen af en KFC-style, så det blev vendt i en blanding af følgende:
1 spsk Rasp
½ spsk hvedemel
1 spsk revet parmesan 
salt og peber
Vi brugte kyllingebryst, fordi det er det nemmeste at skære ud til en burger. Kyllingen blev stegt på en pande – til ja, de var færdige. Sideløbende lavede jeg en hurtig coleslaw – med lidt hjælp fra gastromand.dk
2 blade hvidkål
2 gulerødder
1 tsk dijonsennep
1 spsk æblecidereddike
salt, sukker, peber
2 (store) spsk god mayo
2 spsk cremefraiche (men det havde vi ikke, vil dog anbefale det)
salt, peber og sukker
Kål og gulerødder snittes/rives fint – i en foodprocessor hvis du vil være sød ved dig selv. En marinade af sennep, eddike og salt, sukker og peber laves. Kål og gulerødder kommes i en frysepose, marinaden hældes over – herefter pressede jeg luften ud, bandt en knude og smed det i køleskabet mens kyllingen stegte. 
En dressing af mayo, cremefraiche og salt, peber og sukker blandes. Kål og gulerødder vrides fri for væde og vendes i dressingen.
Vi brugte almindelig hvide burgerboller – opskrift her (godt nok på pølsebrød, men det er lidt det samme, skal bare formes til boller i stedet) men jeg vil nok anbefale en grovere bolle.
Bollen blev smurt let op med lidt mayo, kyllingen blev skåret i skiver og lagt på, et godt læs coleslaw oven på den og til sidst lidt frisk basilikum og lidt syltede løg. 
Haps haps – lige til at spise.
Det var vist hvad det kunne blive til i dag, jeg håber der ikke går helt lige så lang tid inden næste blogindlæg kommer. God onsdag derude :)

2 tanker om "Efterårs kyllingeburger"

  1. Malou Klidmoster

    Uhm, lækker kyllingeburger :-)

    Hvor er jeg glad for at læse at du har valgt at trække dig fra FindeOpskrifter. Det er simpelthen sådan ubehagelig måde de kører deres forretning på. Fedt at vi kan stå sammen imod dem alle os madbloggere :-)

    Svar
    1. Hende den lille lyshårede

      Mange tak :)

      Ja jeg må jo sige at jeg var glad for at finde ud af det, for det havde jeg virkelig aldrig selv gennemskuet – på nogen måde!Jeg havde undret mig over at flere at de store blogge havde trukket sig ud, men ikke tænkt videre over det – så jeg synes det er super at der er kommet den fokus på det som der er!

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *