Månedsarkiv: januar 2013

Sidste aften i Aarhus

28. januar, 2013

Endnu en del af mit liv er ved at komme til en ende. I torsdags afsluttede jeg min uddannelse og i morgen bor jeg officielt ikke i Aarhus længere.

Søndag kom et par kammerater med en flyttebil, gemalens forældre med et par biler og mine forældre stillede ligeledes en bil til rådighed, og en-to-tre så var hele mit liv pakket sammen i fire biler og på vej nordpå, mens jeg kunne vende snuden mod rengøring af en tom lejlighed i selskab af svigermor og svigerinden.

Lejligheden var nu hurtigt gjort ren, tre personer om 67 kvadratmeter tom lejlighed er jo ingen sag, så i dag har den bare stået på ose/shoppe tur igennem Aarhus’ gader – hvilket faktisk er en del hårdere end at flytte og gøre en lejlighed ren – mens vi venter på at det bliver i morgen hvor der bliver lavet tjek på lejligheden klokken halv et og vi derefter kan sætte os ind i den lille hvide og kører mod Frederikshavn og mit nyt hjem.

Jeg har tidligere nævnt at jeg er lidt ambivalent med at skulle flytte. Jeg glæder mig til at komme tættere på familien, komme op i vores nye dejlige (lejede) hus tæt ved stranden og et par rigtig gode venner og begynde at se fremad til at starte vores arbejdsliv – hvordan det så end kommer til at spænde af. Jeg ser også meget frem til at kunne give mig selv en uge eller to til bare at slappe af og komme til hægterne igen, få lidt af stressen fra afgangsprojektet ud af kroppen – sådan at jeg (forhåbentlig) kan sove om aftenen igen og derved komme op om morgenen, sådan at jeg ikke skal døje med kvalme og nervøsitet over alt muligt… Så jeg ikke skal bekymre mig og blæse alting op til enorme propertioner, kort sagt – jeg glæder mig til at blive mig selv igen!

Men jeg glæder mig ikke til at flytte knap 200 km væk fra de søde, dejlige og virkelig gode veninder jeg har fået hernede, til at komme væk fra Aarhus som jeg elsker, selvom jeg måske ikke har brugt byen så meget som så mange andre, har jeg altid haft muligheden og man kan altid lige smutte op efter et eller andet, som man – lad os nu bare være ærlige – ikke har på samme måde i Frederikshavn. Eller til at begynde at indstille mig på at fra nu af og et godt stykke tid frem kommer jeg til at blive opfattet jævnt “snobbet” indtil jeg lige så stille falder ind i den rytme der er så meget anderledes der end her. På mange måder er jeg nordjyde,, ingen tvivl om det, men på stort set lige så mange punkter lyser østjyden ud af mig… (en østjyde der ikke kun er fremkommet af 5 år i Aarhus, men også af at have boet de første 11 år af mit liv i Randers)

Men jeg ved at vi har folk i Nordjylland der glæder sig til at vi flytter op og det sætter jeg utrolig stor pris på! Det er da den ultimative gave at få at vide andre mennesker glæder sig til at kunne være en større del af ens hverdag end de er nu – og hernede fra at få at vide at folk er kede af at man flytter – det er dejligt at føle sig elsket og jeg er dybt ydmyg og taknemlig for det! Tak alle sammen, I ved hvem I er.

Det blev måske lidt rørstrømsk det her, min mor fortalte mig i går at hun, da vi var flyttet til Sæby fra Randers, havde fået at vide at en flytning psykisk er lige så hård som en skilsmisse, så der var ikke noget at sige til hvis jeg var lidt modløs – og jeg synes også det har været hårdt, selvom det er noget jeg selv har valgt, gerne vil og har glædet mig til, så har det været hårdt og der skal for tiden ingen ting til, før tårerne pibler ud af øjenkrogende, er vist nået til det punkt hvor der bare skal en merci reklame til.

Nu sidder jeg her, i mørket, på en luftmadress i en tom lejlighed og skriver på livet løs. Om lidt vil jeg vælte omkuld, gennemtæske viaplay eller netflix efter en super romantisk tåreperser og forsøge om jeg i dag kan falde i søvn bare lidt før klokken et – det kunne være dejligt!

Jeg håber I derude er lidt mere oven på end jeg føler mig – jeg vender tilbage, forhåbentlig med billeder af vores nye dejlige hjem, og endnu mere forhåbentlig med nye opskrifter og puslerier – nu får jeg jo snart massere af tid.

Færdig, done, finito, slut-prut-FINALE!

25. januar, 2013

hallo hallo – jeg er så småt begyndt at kravle op af det hul jeg har været i de sidste to måneder. I går tog jeg et ordentligt spring – der blev jeg nemlig (endelig) færdig med min arkitektuddannelse – efter en forfærdelig lang dag kunne jeg lidt over tre begynde mit oplæg op hvad jeg har brugt det sidste halve år på og 1½ time efter, kunne jeg løfte hænderne over hovedet og kalde mig arkitekt!

Bagefter kunne jeg starte med at fejre det med champagne med gemalen, mine forældre og et par piger fra skolen – i omgivelser der vist bar præg af at vi alle har arbejdet meget det sidste stykke tid

Bagefter stod den på lækker mad med gemalen og mine forældre, og så ellers bare nyde at det var det – ikke mere skolegang for mig – nu står den på jobsøgning og, ikke mindst, flytning. Vi flytter til Frederikshavn på søndag (ja det er meget tæt på hinanden)

Vi fik taget et godt nap i dag, og køkkenet så for nogle timer siden sådan ud

Nu er der endnu flere kasser, men det er nu rart – nu kan jeg nemlig forholde mig til at vi skal flytte. Det har hele tiden ligget så utrolig langt ude i fremtiden, først skulle jeg lige bestå og så kunne vi snakke om at flytte.

Jeg håber (og regner med) at jeg efter flytningen når vi er kommet på plads, kan begynde at være lidt mere aktiv herinde, det er jo ikke fordi bloggen ligefrem flyder over med indlæg. Det skulle gerne ændre sig!

Nu tror jeg at jeg vil pakke lidt flere flyttekasser, inden lasagnen vi hev ud af fryseren skal varmes – hele køkkenet, undtagen to tallerkener, to sæt bestik og to glas er nemlig pakket ned så det står heller ikke på den helt store gastronomiske oplevelse i aften.

Nogen der har en hule jeg kan gemme mig i?

4. januar, 2013

Stress stress stress – lige nu føler jeg at det er det eneste der findes i mit liv. Min afgang fra arkitetkskolen nærmer sig sin afslutning, bare 20 dage endnu og jeg bør kunne kalde mig arkitekt (skal ikke jinxe noget som helst her, kan slet ikke overskue hvad jeg gør hvis jeg ikke består…) Men inden den 24. januar kommer med den endelige kritik og bedømmelse er der lige to andre deadlines der skal overholdes. Først skal der afleveres redegørelse over det sidste halve års arbejde, på onsdag – den skal printes ude i byen og skal derfor afleveres til trykkeriet allerede på mandag, og derefter skal præsentationsplancherne afleveres den 17.  de skal afleveres til print næste mandag så det begynder at være meget tæt på og dog stadig så uendelig langt væk… Jeg glæder mig til at blive færdig, færdig med livet som studerende, færdig med arkitektskolen, færdig med projektet og færdig med at bo i Aarhus – den sidste del er jeg dog lidt ambivalent med, men det vender jeg nok tilbage til…

Lige nu bliver redegørelsen oploadet til dropboksen, sådan at den er sikret 96 A4 sider, det må da også siges at være en slat – godt jeg ikke er de stakkels censorer der skal læse alt det igennem.

Jul blev der ikke meget af for mig i år. Jeg holdt fri den 24. og den 25. der blev tilbragt henholdsvis med min familie, gemalens og et par gode venner. Den 26. gik jeg igang med at arbejde igen og blev så egentlig mere eller mindre ved frem til den 31. Det var meningen at vi skulle have holdt nytår i Frederikshavn med venneflokken som vi plejer, men da mit stressniveau udløste som minimum en tudetur dagligt, tog gemalen beslutningen om at vi kørte hjem den 28. sådan at jeg kunne få lidt fred. Ikke fordi nogen deroppe forstyrrede mig, men fordi jeg selv havde svært ved at forlige mig med situationen i at jeg ikke kunne være så social som jeg gerne ville, se de mennesker jeg plejer at være sammen med mellem jul og nytår, skulle sige nej til alt muligt og være ved at gå i stykker hver gang jeg havde tænkt “det kan jeg da sagtens nå” og så ikke havde overskud alligevel.

Med en hjemtur den 28. kom en nytårsaften i selskab med gemalen og vuffen – det er ikke for at lyde utaknemmelig over deres selskab, for vi havde virkelig en hyggelig nytårsaften, men jeg tog det nok lidt som et nederlag at jeg ikke bare kunne (undskyld udtrykket) nosse mig sammen og arbejde igennem i Nordjylland, men vi havde en god og hyggelig nytårsaften – omend den falder noget tilbage i forhold til hvad vi plejer.

Vi valgte kun at spise to retter, hovedret og dessert – kransekagen blev købt (og nui hvor var den ikke specielt god) og vi nøjedes med hvidvin til maden og en cava til midnat (som i øvrigt heller ikke var særlig god)

Lidt festligt skulle det dog være, så jeg gav mig i kast ud i servietfoldningens kunst – noget jeg måske skal øve mig lidt på, men hvis man ved det, kan man da godt ane svanen i det

Borddækningen havde præg af at vi oven i det hele står i flytterod og at vores pyntegenstande blev pakket ned da julepynten kom op. Så lysestagerne var nogle af de metalforme jeg bruger til små tærter, med fyrfadslys i – det var nu egentlig meget hyggeligt når det kom til stykket.

Til hovedret lavede gemalen en gang kylling med en lækker, lækker tomatsovs og frisk pasta til – måske ikke så nytårsagtigt når man ellers ser på nytårsmenuer der består meget af oksemørbrad. Men det var bare så lækkert og lige det vi havde brug for efter en jul med massere af svinekød og fed mad.

Store mængder parmasan hørte der sig naturligvis til!
Desserten stod jeg for, jeg var i december med mine forældre og søstre i den gamle by hvor der gik stor indkøb af kræmmerhusforme i den, vi endte med at købe tre – en til mig, en til min storesøster og en til mine forældre. Så fordi jeg ville holde det enkelt og fordi 2 uger med en ny ting uden at bruge den bare er for længe, bestemte jeg mig for at lave kræmmerhuse til os.
Opskriften på selve kræmmerhuset var efter Mette Blomsterbergs dog uden kanel. Det tog et par forsøg inden jeg fandt den rigtige tykkelse og teknik, men derefter fungerede det egentlig ret godt
Fyldet var flødeskum med vanilje og en blåbær kompot med et par hele bær i. Lidt svære at spise, men de smagte i hvert fald godt!
Resten af aftenen foregik i sofaen med hende her
Der bestemt ikke synes det der fyrværkeri var nogen særlig god idé, så vi besluttede os for at sætte os der hvor hun har det bedst, sådan at hun kunne være mest mulig tryg. Noget hun egentlig først blev til midnat, hvor der var mulighed for at tigge kransekage, så betød larm og lysglimt ikke så meget – kan vi sige madglad hund?
Vi sluttede nytåret af som man skal med kransekage og bobler – kransekagen var klæg og boblerne sure, heldigvis gentager vi snart denne sammensætning, når jeg (forhåbentlig) bliver færdig, så hedder den lækker champagne og mors hjemmebagte kransekage. Glæder mig!
Godt nytår til jer alle!