2013/01/04

Nogen der har en hule jeg kan gemme mig i?

Stress stress stress – lige nu føler jeg at det er det eneste der findes i mit liv. Min afgang fra arkitetkskolen nærmer sig sin afslutning, bare 20 dage endnu og jeg bør kunne kalde mig arkitekt (skal ikke jinxe noget som helst her, kan slet ikke overskue hvad jeg gør hvis jeg ikke består…) Men inden den 24. januar kommer med den endelige kritik og bedømmelse er der lige to andre deadlines der skal overholdes. Først skal der afleveres redegørelse over det sidste halve års arbejde, på onsdag – den skal printes ude i byen og skal derfor afleveres til trykkeriet allerede på mandag, og derefter skal præsentationsplancherne afleveres den 17.  de skal afleveres til print næste mandag så det begynder at være meget tæt på og dog stadig så uendelig langt væk… Jeg glæder mig til at blive færdig, færdig med livet som studerende, færdig med arkitektskolen, færdig med projektet og færdig med at bo i Aarhus – den sidste del er jeg dog lidt ambivalent med, men det vender jeg nok tilbage til…

Lige nu bliver redegørelsen oploadet til dropboksen, sådan at den er sikret 96 A4 sider, det må da også siges at være en slat – godt jeg ikke er de stakkels censorer der skal læse alt det igennem.

Jul blev der ikke meget af for mig i år. Jeg holdt fri den 24. og den 25. der blev tilbragt henholdsvis med min familie, gemalens og et par gode venner. Den 26. gik jeg igang med at arbejde igen og blev så egentlig mere eller mindre ved frem til den 31. Det var meningen at vi skulle have holdt nytår i Frederikshavn med venneflokken som vi plejer, men da mit stressniveau udløste som minimum en tudetur dagligt, tog gemalen beslutningen om at vi kørte hjem den 28. sådan at jeg kunne få lidt fred. Ikke fordi nogen deroppe forstyrrede mig, men fordi jeg selv havde svært ved at forlige mig med situationen i at jeg ikke kunne være så social som jeg gerne ville, se de mennesker jeg plejer at være sammen med mellem jul og nytår, skulle sige nej til alt muligt og være ved at gå i stykker hver gang jeg havde tænkt “det kan jeg da sagtens nå” og så ikke havde overskud alligevel.

Med en hjemtur den 28. kom en nytårsaften i selskab med gemalen og vuffen – det er ikke for at lyde utaknemmelig over deres selskab, for vi havde virkelig en hyggelig nytårsaften, men jeg tog det nok lidt som et nederlag at jeg ikke bare kunne (undskyld udtrykket) nosse mig sammen og arbejde igennem i Nordjylland, men vi havde en god og hyggelig nytårsaften – omend den falder noget tilbage i forhold til hvad vi plejer.

Vi valgte kun at spise to retter, hovedret og dessert – kransekagen blev købt (og nui hvor var den ikke specielt god) og vi nøjedes med hvidvin til maden og en cava til midnat (som i øvrigt heller ikke var særlig god)

Lidt festligt skulle det dog være, så jeg gav mig i kast ud i servietfoldningens kunst – noget jeg måske skal øve mig lidt på, men hvis man ved det, kan man da godt ane svanen i det

Borddækningen havde præg af at vi oven i det hele står i flytterod og at vores pyntegenstande blev pakket ned da julepynten kom op. Så lysestagerne var nogle af de metalforme jeg bruger til små tærter, med fyrfadslys i – det var nu egentlig meget hyggeligt når det kom til stykket.

Til hovedret lavede gemalen en gang kylling med en lækker, lækker tomatsovs og frisk pasta til – måske ikke så nytårsagtigt når man ellers ser på nytårsmenuer der består meget af oksemørbrad. Men det var bare så lækkert og lige det vi havde brug for efter en jul med massere af svinekød og fed mad.

Store mængder parmasan hørte der sig naturligvis til!
Desserten stod jeg for, jeg var i december med mine forældre og søstre i den gamle by hvor der gik stor indkøb af kræmmerhusforme i den, vi endte med at købe tre – en til mig, en til min storesøster og en til mine forældre. Så fordi jeg ville holde det enkelt og fordi 2 uger med en ny ting uden at bruge den bare er for længe, bestemte jeg mig for at lave kræmmerhuse til os.
Opskriften på selve kræmmerhuset var efter Mette Blomsterbergs dog uden kanel. Det tog et par forsøg inden jeg fandt den rigtige tykkelse og teknik, men derefter fungerede det egentlig ret godt
Fyldet var flødeskum med vanilje og en blåbær kompot med et par hele bær i. Lidt svære at spise, men de smagte i hvert fald godt!
Resten af aftenen foregik i sofaen med hende her
Der bestemt ikke synes det der fyrværkeri var nogen særlig god idé, så vi besluttede os for at sætte os der hvor hun har det bedst, sådan at hun kunne være mest mulig tryg. Noget hun egentlig først blev til midnat, hvor der var mulighed for at tigge kransekage, så betød larm og lysglimt ikke så meget – kan vi sige madglad hund?
Vi sluttede nytåret af som man skal med kransekage og bobler – kransekagen var klæg og boblerne sure, heldigvis gentager vi snart denne sammensætning, når jeg (forhåbentlig) bliver færdig, så hedder den lækker champagne og mors hjemmebagte kransekage. Glæder mig!
Godt nytår til jer alle!

En tanke om "Nogen der har en hule jeg kan gemme mig i?"

  1. Pingback: Nytårsmenu | Hende den lille lyshårede

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *