2013/06/21

Små lækkerbiskner med rababer

Livet skal gå videre – og lige nu arbejder jeg på at se fremad! Et lille tilbageblik er jeg dog nødt til at have med – billederne her har nemlig ligget i gemmerne så længe at jeg var begyndt at frygte at der ville gro mug på dem. (skriver hun med hun små griner lidt over sin egen virkelig dårlige joke…)

De små lækkerbiskner er ganske enkelt små rababertærter. Bunden er en rest mørdej – jeg plejer at bruge prices’ opskrift som er den bedste jeg indtil nu er faldet over.
Jeg har (igen igen) valgt at lave små portions størrelser, men det kan man jo gøre som man vil.

Dejen blev rullet ud og lagt i små, smurte, forme. Heri kom en kompot af rabarber og jordbær kogt med sukker og vanilje (cirka 75 % rabarber til 25% jordbær) giv det et godt drys sukker og smag så til når det er kogt til en tyk grød.

Kompotten kom i formene og oven på satte jeg en lille mørdejs rose lavet af de aller sidste rester dej. Tærterne blev bagt ved 200 grader i 20 – 30 minutter, min nye ovn giver for lidt varme (den gamle gav for meget) så bagetiden kan nok sagtens være kortere.

Da tærterne var kølet lidt af spiste gemalen og jeg en hver med et drys flormelis over og en klat clotted cream, hjembragt af min søster fra England (sammen med andre lækkerier.)

De sidste fire blev taget med ud til gemalens fætter om aftenen, hvor vi fik en pludselig invitation til grill – jeg tror de kunne dufte tærterne :)

Rigtig god weekend til jer alle derude, for mig står den i morgen på TV2 fri konkurrence på Sæby Havn – måske der er nogen der skal et smut forbi?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *