Månedsarkiv: august 2013

Et år ældre – en sommer går på hæld

18. august, 2013

Jeg ved ikke rigtig om man kan kalde i dag “dagen der på” jeg ramte de 25 i går – men slap dog helt uden om kanel, da jeg sørgede for at blive helgarderet ved at blive gift for to år siden, ok måske ikke kun derfor…

Dagen i dag er afsat til afslapning, ikke fordi dagen i går var hård, fik besøg af familien til frokost og aftenen blev brugt sammen med gemalen, en god film og en skål slik, på trods af at det ikke lyder af meget, var det lige det jeg havde lyst til! Jeg elsker fødselsdage, men ender tit med at få gjort langt mere ud af andres end min egen – ved ikke hvad det er, men i år nåede jeg knap nok frem til min sædvanelige barnlige glæde ved “nu er det snart min fødselsdag” måske fordi der sker så meget andet omkring mig lige nu, måske er det bare fordi jeg er ved at blive “gammel” eller måske fordi der er så mange andre ting jeg glæder mig til i den nærmeste fremtid – en gensyn og fagligt arrangement med gamle studiekammerater i september, en miniferie med gemalen til Haderslev til oktober – hvor vi bare skal slappe af og hygge os! og en tur til London til december (også med gemalen) til en jule-hygge-weekend med en aften i teateret, juleshopping, madindkøb (og spisning) og ikke mindst gensyn med London – min absolutte favorit by!  Åh jeg ser så meget frem til det og håber bare at al ting flasker sig, så planerne kan blive til virkelighed.

Nu er der jo ikke meget tilbage af sommeren (ifølge kalenderen, man ved jo aldrig med det danske vejr) og vi har nydt den i fulde drag. Vi har ikke haft noget ferie at gøre med, men vi har gjort alt for at nyde det tid vi havde. Vi er jo flyttet til en del af landet der for mange er stemplet med FERIE så hvorfor skulle vi ikke udnytte det? Vi har været i Kandestederne og se solnedgang, været på stranden i Løkken (i fantastisk vejr), på picnic og på museum (i flertal) på galleri og forelske os i mere kunst vi ikke har plads til, grillet med venner og familie, plukket jordbær til den store guldmedalje, været på sejltur til Hirsholmene (lille ø ud for Frederikshavns kyst) hædret den nordjyske tradition med at tage på marked og meget mere.

Vuffen med på cykeltur.

Hirsholmene på en dejlig solskinsdag

En af vores mange pakkede picnickurve

Et styks museumskøkken

Lidt puslerier er det også blevet til – blandt andet er jeg begyndt at gå Agnes Jensen i bedene (en henvisning til matador, til dem der ikke er lige så nørdede som mig) ikke med at maske strømper op – selvom det kunne være behændigt at kunne med en lille hund der ikke forstå at man ikke skal hoppe op af et par nylonstrømpe-ben. Men med at male bakker, en er det blevet til indtil videre, men jeg har ideer til i hvert fald to mere – skal bare lige have fat i noget mere maling.
Lidt kage er det også blevet til. Jeg kastede mig ud i macaron bageriet i sidste uge – med et helt ok resultat hvis jeg selv skal sige det, perfekte var de ikke, men for første forsøg synes jeg selv det var i toppen.
I sidste uge blev der også pyntet kager til den store guldmedalje. Gemalens fætter er startet som selvstændig elektrikker og han spurgte om jeg ville lave kager til hans åbent hus arrangement sidste lørdag. Den mulighed kunne jeg jo ikke lade gå fra mig. På grund af tidsmangel stod jeg kun for selve pyntningen, mens hans kæreste havde sørget for at lave cremen til at putte i kagen.
Så har vi taget et lille skridt i retning mod noget dyrevelfærd. Vi har nemlig købt os 6 kyllinger som er planen skal slagtes her om en lille måneds tid. Vi kan ikke selv have dem hvor vi bor, så de er sat i “famliepleje” på en gård i Tversted, hvor de kan tulle rundt hele dagen på fuldstændig friland – kun lige lukket inde om natten. Det koster så nok en kylling en gang i mellem, men det må man jo forvente følger med. Underligt som død er en hel naturlig del af noget man gør for dyrevelfærden – Men det selvfølgelig også naturens gang at ræven, måren etc. spiser en kylling engang imellem..
Her er nogle af de små kylleryller – 
lige hentet fra opdrætteren, så de ser noget pænere ud nu.