2013/11/22

Er det jul nu? Julekalendere

For et par år siden slog det mig, at der ikke var noget jeg gik sådan virkelig passioneret op i, der er mange ting der har min store interesse, som jeg kan bruge meget tid på osv. men der er ingen ting der kan få mig helt derud hvor jeg klæder mig ud før en premiere, ligge i kø for billetter etc.

Men efterhånden er det gået op for mig, at det nok ikke er helt rigtigt – for hvis der er noget jeg er passioneret omkring, så må det være julekalendere. Jeg kan citere mange, huske handlingen i de fleste (af de “gode gamle” – fra min barndom) snakke om skuespillere, instruktører mv. – det er faktisk ved at være helt skræmmende, når man sådan får det skrevet op….

Min (ret) store viden bunder nok i, at der i min barndom blev tradition for at optage årets julekalendere på VHS også gemme den til mange (mange) gensyn de næste års jule.  Det er blevet en del af begrebet “julehygge” at skulle se julekalendere så efter at være flyttet hjemmefra har jeg været nødt til at indkøbe favoritterne på dvd.

Mange af favoritterne er fra DR’s hånd og der er det så heldigt at de for nogle år siden lavede bonanza hvor der i børnekatagorien er flere af de gode gamle julekalendere – også dem der ikke er blevet genudsendt igen og igen og igen og…. For eksempel Hallo det er jul, cirkus julius, Jullerup Færgeby og Vinterbyøster – hvis man har lyst til at genopfriske nogle minder

2 tanker om "Er det jul nu? Julekalendere"

  1. Anne

    Vil lige protestere over inklusionen af Jullerup Færgeby i kategorien: ikke blevet genudsendt! Den har vi i vores levetid måttet overleve minimum 2 gange! Men ellers ja – Bonanza er super :)

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *