2013/11/21

Er det jul nu? Risengrød

Jeg vil undlade at falde for fristelsen og starte med nissebandens risengrødssang – selvom det er svært.

Risengrød

Men er der nu noget der hører julen helt så meget til som risengrød?

Men kender du egentlig baggrunden for at spise risengrød i netop julen?

I de gode gamle dage, hvor livet var knap så nemt og maden ikke just så inspirerende. Var det almindeligt at spise meget grød, hele året rundt. Til jul skulle den så have lidt mere gas og så blev de dyre ris, frem for de billigere kornsorter man dyrkede herhjemme, fundet frem og istedet for at koge dem i vand blev de kogt i mælk (igen dyrt og dejligt) og det er baggrunden for at risengrøden er blevet til julemad for os i dag – sådan har jeg i hvert fald fået det at vide.

Risengrødens rejse op igennem historien har været lidt slukøret, fra at være det dyre og dejlige hovedmåltid juleaften, blev den siden degraderet til den noget billigere forret, som skulle ligge en god bund, inden man gik igang med selve julemiddagen – så spiste man nemlig ikke helt så meget af det noget dyrere kød.

I mellem krigsårene voksede mængden af nyrige (de såkaldte Gullaschbaroner,) her kunne det ikke blive fint nok og risengrøden måtte erkende at tiden var inde for et stilskifte – dette blev ved hjælp af fløde, mandler, vanilje og et “fine-franske-navn” og wupti – Risengrøden var blevet til en dessert og hed nu risalamande.  Med risalamandens fremkomst dalede risengrødens popularitet juleaften drastisk – den er nu degraderet til en billig spise fortrinsvist i december men også lidt i oktober/november og januar/februar – for os der ikke kan nøjes.

Men bliv nu ikke for ked af det på risengrødens vegne. I de de gamle fine familier (“borgerskabet”) lever traditionen med at spise risengrød før middagen juleaften stadig videre (for nogens vedkommende i hvert fald) de hoppede aldrig med på bølgen med risalamande – faktisk blev det et vigtigt statement for de “gammelrige” i tiden at man bestemt ikke var en del af de fattigfine, men at man holdt fast i de gode gamle danske traditioner!

Ja det var så risengrødens historie – Så vil en opskrift måske også være meget rar at have. Den er super nem, især når man som jeg sætter den i “hø-kasse” istedet for at koge det hele på engang.

Det du skal bruge til en gang risengrød er:

1,5 l mælk
2 dl grødris
1/2 tsk salt.

Om morgenen hælder du mælk og ris i en tykbundet gryde og giver det et opkog. Når det er kommet i kog. Tager du gryden – sætter låg på, pakker den ind i et viskestykke og derefter i en dyne – i mangel af høkasse.
Her skal den så bare stå og hygge sig hele dagen.
Til aften pakker du så gryden ud igen, koger grøden op – spæd evt. til med lidt mere mælk. Brug et piskeris til lige at slå riskornene lidt i stykker med (altså ved at piske kraftigt) og smag så til sidst til med salt.

Spis den med en smørklat og kanelsukker.

Jeg falder stadig ikke for fristelsen med at skrive noget af risengrødssangen ind. Men fordi min barnlige jeg lider lidt, får I her sangen – sunget af nissebanden selv.

Glædelig jul Velbekomme :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *