2013/12/29

Lyshåret jul

“Højt fra træets grønne top – stråååååler juleglansen”

Vi prøvede for første gang at holde jul hjemme i år, det virker måske underligt, men det var en stor ting for os, og jeg må sige at jeg virkelig nød det!

Dagen startede med at vi tog ud til mine forældre og spise morgenmad. Vi kom hjem ved halv tolv tiden, hvor forberedelserne gik igang for gemalens vedkommende – jeg frekventerede lige sofaen i en halv times tid, inden min sygdomsramte krop var med på at lave noget igen.

flæskestegStegen (+ medister) kom i ovnen til en langtidsstegning og der blev skrællet kartofler til den store guldmedalje. Imens dækkede jeg bordet.

Julebordet

Da det var ordnet, havde vi et par stille timer, hvor stegen bare skulle tilses engang imellem, så vi slog os ned med en gang julekalender og et spil matador – hvor jeg i øvrigt vandt – hvilket ellers aldrig sker – julen er virkelig en magisk tid.

Ved halv fem tiden kom gemalens søster, det var meningen hun skulle være med til at koge klejner, men da palminen var klar til kogning, startede der julekalender på tv2 og vi skulle jo lige have afslutningen med, så hun og jeg satte os til at se den og pif paf puf så havde gemalen da også lige kogt klejner.

Til aften kom gemalens forældre og bror – slæbende på jeg ved ikke hvor mange pakker, da de var placeret – satte vi os til at spise, en menu som ikke bare bestod af medister og flæskesteg, men også and(ebryst) og kalkun, brune-, hvide- og franske kartofler og selvfølgelig rødkål. Med så meget forskelligt kød kan man jo ikke nøjes med en slags dessert, så der var risalamande, frugtsalat og is – gemalens familie er lidt mere eftergivende over for kræsenhed end min, og derfor bliver der taget hensyn til alle til en julemiddag – jeg synes det er tiltalende, men puuuh – hvor giver det meget overskuds mad, rester er dog heldigvis en god ting – hvilket man er nødt til at ty til, ellers vil julen gå hen og være meget dårlig i forhold til min holdning til Stop Spild af Mad.

Da middagen var spist, mandlen fundet og opvasken taget, blev juletræet tændt – vi har haft levende lys på juletræet alle de år vi har haft juletræ, men i år var første gang der rent faktisk var ild i dem.

JuletræetSå fik vi sunget og danset rundt om træet. Vuffen deltog også, hun kom dog op på armen, for ikke at vælte lysene af træet.

VuffenHun havde fået fin julesløjfe på, og nød at få julegaver i form af godbidder – de duftede så dejligt, selv gennem plastikkasser og papir. Man kunne nu godt mærke at der skete lidt for meget, og at det var svært at være på sin sædvanelige plads i sofaen, så hun var meget træt og sad det meste af aftenen ved en af os – i dagene efter har hun bare sovet, sovet og sovet. Nu nærmer nytårsaften sig, jeg håber der er lidt roligere hvor vi bor nu, end der var i Tilst – hun er ikke meget for det der fyrværkeri.

Nå men efter dansen om træet, åbnede vi gaver – det kommer nok ikke som den store overraskelse. Jeg synes vores gaver i år var ret fint pakket ind, de så, så smukke ud under træet.

Julegaver

 

Da det sidste papir var flået af og den sidste gave beundret, gik vi over til at spille pakkespil – jeg tror vi havde fået indkøbt lige rigeligt pakkespilspakker i år, der var i hvert fald en ordentlig stabel. Men hvad – man kan vel aldrig få for mange pakkespils pakker.

pakkespil

 

Omkring ellevetiden var vi færdige og svigermekanikken tog hjem. Jeg havde egentlig aftalt med svigermor at vi skulle til midnatsgudstjeneste, men sygdom og træthed fik lov til at vinde – så vi droppede det, på trods af at vi egentlig fint kunne have nået det. Istedet satte gemalen og jeg mig stille og roligt og hyggede os lidt, inden vi gik i seng.

Alt i alt en rigtig dejlig aften – jeg nød virkelig at holde jul hjemme! Vi har holdt jul sammen i flere år nu, men det er stadig lidt mærkeligt at holde det sammen med en “anden” familie med andre traditioner end dem man er vokset op med, men sådan er det jo og det kan jo sagtens blive en dejlig aften alligevel.

Nu banker nytåret på, jeg håber det bringer noget godt med sig – gad vide hvordan livet ser ud om et år, for bare et år siden boede vi i Aarhus og havde travlt med at blive færdige med vores uddannelser, i år bor vi i Frederikshavn og jeg har fået arbejde ved kommunen (hvem skulle have troet det?) hvor de lige inden jul lovede mig en forlængelse af min projektansættelse.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *