2014/04/30

En køkkenhave dukkede op

Ugen før påske startede vi det store projekt der hedder køkkenhave – skjult under en en masse grønt fandt vi jord – og rødder, massere af rødder.

I starten af projektet så det sådan ud

2014-04-18 17.55.09Efter flere dages hårdt arbejde med kultivator og rive, skuffejern og rive og til sidst en greb og håndkraft fik vi fjernet 4-5 trillebørefulde skvalderkåls rødder – blandet med lidt brændnælderødder og mælkebøtter. Herefter besluttede vi os for at nu var haven så “ren” som den kunne blive i denne omgang – utålmodigheden efter at få nogle frø i jorden var STOR!

2014-04-26 10.23.11En gang “spaghetti-rødder”

2014-04-26 11.27.37Og så var det ellers bare at komme igang med at få frø, kartofler og løg i jorden.  Vi havde besluttet os for at der ikke skulle så meget i jorden i år – vi skal ligesom lige igang, men det har grebet om sig og har nu sået blandt andet fire forskellige typer salater.

Ud over gemalen havde jeg tre aktive hjælpere – vuffen, lillemanden (mine forældres hund) og min lillesøster – der var en noget mere aktiv hjælper end hundende.

2014-04-26 12.08.33

 

Vuffen tjekkede lige jordkvaliteten – tror den blev godkendt.

2014-04-26 14.52.28

 

Svip, svap, svup og så var køkkenhaven sået til. Der blev fundet mange pinde og bundet meget snor op for at kunne følge rækkerne. I dag fandt jeg de første løg toppe (salatløg og skalotteløg) og så er det ellers bare at vente – og håbe på at den der nattefrost bliver væk…. Langs kanterne er sået morgenfruer, der skulle være gode at have i køkkenhave, og om ikke andet pynter de så fint.

I dag kom der styr på drivhuset, en squashplante og 6 forskellige tomatplanter – uhm det bliver så godt til sommer.

Inde i huset er der også ved at ske ting og sager, et halvt gulv er blevet lagt – af de lækreste gulvbrædder hentet i Aalborg hvor de havde ligget i et hus fra 1938 – og vi fik dem bare for at hente dem. Det går overraskende godt med at få lagt gulvet og jeg føler mig meget stolt over at en arkitekt faktisk godt kan finde ud af lidt håndværk – i samarbejde med gemalen naturligvis. Det er ikke helt færdig endnu, mest af alt fordi jeg brugte søndag i et forfærdeligt allergianfald – birk er noget forfærdeligt noget, ingen ting hjalp, ud over at blive inde for lukkede døre og vinder, men det er nu så trist i sådan et dejligt vejr. Så stille og roligt kom vi igang med gulvet, vi skulle gerne få det færdigt i løbet af den her uge. Så mangler der bare noget vægbeklædning og lidt maling og så skulle vi gerne være klar til at møblere og slappe lidt af i haven også – håber jeg.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *