2014/06/30

Et pift til min barndoms “legeborde”

For nogle måneder siden fik købte i dyre domme vi ny sofa. En riiiiiigtig flyder – jeg havde godt nok ønsket mig en lille smart en, men med 2 x sofadyr + 1 hund ville sådan en ikke rigtig leve op til vores hverdag… Så en flyder blev det altså, og når det nu skal være – så synes jeg faktisk at vi fandt en rigtig fin en af slagsen.

Nå men nok om sofaen, den skulle egentlig bare med, for at fortælle at med den nye sofa duede det sofabord vi havde ikke rigtig længere – det fyldte for meget, var en forkert stil og trængte i øvrigt også til at blive frisket lidt op. Da jeg på et tidspunkt stod og kiggede på sofaen + bord, kom jeg til at tænke på nogle borde jeg havde i legehuset som barn, 3 teaktræs udtræksborde, som jeg havde set på mine forældres loft for et års tid siden. Jeg ringede til min mor og spurgte om de ikke havde et stort behov for lidt mere plads på loftet – og til mit held så var det lige det de stod og havde (eller også ville hun bare gerne gå af med de 3 små borde).

2014-06-18 20.16.53

Bordene var ret slidte, de er trods alt blevet brugt til legeborde i mange år, så de trængte til en opfriskning. Bordpladerne fik en gang spærrende grunder, inden mange lags højglans maling, tonet i 3 forskellige nuancer af blå. Det tog lang tid, da jeg bare havde købt en bøtte hvid maling og så tonede den. Det betød at jeg kun kunne male et bord ad gangen, så med tørre tid og mange lag maling, tog det et par uger at få de tre borde færdige. Men nu er der der, og jeg synes de er blevet super fine.

2014-06-18 20.16.34Det her med at have tre små borde man sætter sammen til et er faktisk ganske smart. Ud over at jeg synes det ser lidt fint ud med de tre niveauer, så giver det også mere fleksibilitet at kunne flytte rundt på bordene som man vil.

En ny uge truer – min er dog startet meget stille ud, jeg har nemlig lagt mig syg (derfor jeg har tid til at blogge på det her tidspunkt) jeg havde det frygtelig dårligt i går, og det fortsatte her til morgen, så det måtte lige blive til en sygedag for mit vedkommende. Weekenden brugte vi på at hjælpe et par venner med at nedrive deres kolonihavehus (vi begynder stille og roligt en invasion af kolonihaveforeningen) jeg dog ikke i går – hvor dagen blev brugt i sengen med viaplay og netflix.

 

2 tanker om "Et pift til min barndoms “legeborde”"

  1. FruForstad

    Ah men det er fanme smart, tror vi skal have sådan et sæt eller to i Forstaden. Det ender nok med et sæt til mig i stuen og et sæt til Svesken på hendes værelse. SEJT

    Svar
    1. Hende den lille lyshårede

      Tak – er også selv ret så begejsret for dem!
      De vil sikkert kunne fungere rigtig godt på et børneværelse, jeg har jo selv erfaring med mange te-selskaber med dukker og bamser ved dem :)

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *