2014/06/21

Sukkerfri citrus-kokoskage

2014-06-21 14.44.55

Jeg er blevet anbefalet at prøve at leve sukkerfrit af min dygtige akupunktør da hun plejer at have fat i den lange ende, og jeg gerne vil have den behandling jeg er igang med til at virke, har jeg taget hendes råd op og prøver nu virkelig at leve sukkerfrit.

Beslutningen var egentlig ikke så svær – jeg vidste godt i forvejen at jeg er for afhængig af sukker, og det ville være klogt af mig at skære ned, op til vores bryllup spiste jeg ikke sukker i 2 uger, så jeg vidste med sikkerhed at jeg kunne gøre det. Men der skal da godt nok tænkes lidt mere kreativt nu, hvor det er lidt mere blivende, end bare 2 uger.

Har nu levet uden sukker 11 dage, jeg havde 2 dage med “abstinenser” men ellers synes jeg egentlig ikke jeg har været så plaget af det. Jeg har fundet noget 70% chokolade med rørsukker (må jeg godt spise i små mængder, siger hun) som jeg lige kan tage et enkelt stykke af hvis det hele skulle blive for trist. Men i dag kastede jeg mig så ud i at prøve at bage sukkerfrit. Jeg har indkøbt noget flydende stevia som jeg nu eksperimenterer lidt med – jeg er ikke helt pjattet med smagen, men det er nok et spørgsmål om at dossere det rigtigt.

Opskriften her er mere eller mindre min egen, med udgangspunkt i en “almindelig” opskrift og så tilpasset til noget jeg synes virkede fornuftigt.

  • 100 g smør
  • 2 tsk flydende stevia
  • 2 æg (delt i blommer og hvider)
  • 65 g kokosmel
  • 60 g mel
  • 1 tsk bagepulver
  • korn af 1 vaniljestang
  • 2 spsk citronsaft
  • 1 dl mælk

Pisk æggehviderne stive. I en anden skål, piskes smør med stevia – og æggeblommerne piskes i, en ad gangen. Bland de tørre ingredienser sammen, og pisk sammen med smør/æggemassen tilsæt citronsaft og mælk. Vend til sidst æggehviderne forsigtigt i.
Kommes i en smurt tærteform og bages ved 225 grader i 20 minutter.

2014-06-21 14.43.33

 

Kagen er ret fin som den er, men jeg tror den vil have gavn af lidt frisk frugt, creme fraiche eller nogle bær i dejen måske – det må jeg eksperimentere lidt med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *