2014/08/31

Snøft snøft..

Overskriften på månedens sidste indlæg er egentlig meget rammende for de sidste par dages begivenheder.

For ikke bare er jeg blevet ramt af en turbo forkølelse, der gik fra lidt ondt i halsen i går til all-in på tungt hoved – snot i hele kraniet – hosten og feber i dag. Jeg satser på at hurtig start betyder hurtig slutning, indtil videre kan jeg nok ikke rigtig gøre andet end at acceptere min skæbne og blive under dynen (og over den når jeg går fra at være ved at fryse tæerne af til at være ved at gå til af varme..) dagen er blevet brugt i selskab af varm thé og suppe og et gensyn med barndommens yndlingsfilm – askepot, som de næsten lige har lagt på viaplay. Der er nu noget over de helt gamle disneyfilm som bare ikke findes i de nye og som bare er super godt når ens hoved er på grænsen til at eksplodere. Nå ja og så har jeg været så privilegeret at hele tre sygepassere, gemalen, vuffen og lillemanden (mine forældres hund) som vi har passet fra i går til i dag.

2014-08-31 08.16.37

Førstehjælpskit til forkølet blogger

Nå videre forklaring på overskriftens sammenhæng med weekendens forløb. I går var vi i biografen en tur og se Kapgang. En meget meget fin film, men – blev vi enige om – også lidt hård. En god historie at fortælle og meget meget fint lavet. Jeg er ikke film anmelder, så jeg vil ikke gå ind i en længere udredelse af hvad der var godt og skidt osv… Det var ikke en feelgood film, men jeg var glad for at vi tog ind og se den. Dog havde jeg den største lyst til at kyle noget efter dem vi sad ved siden af, ikke mindst da en af dem begyndte at grine på det sted i filmen hvor jeg var ved at knække helt sammen…

Endelig var fredag en lidt underlig dag, det var min sidste dag på arbejde, da min kontrakt udløber – ja i dag faktisk. Selve det at skulle være ledig (jobsøgende om du vil) skræmmer mig ikke så meget, jeg ser det lidt som en mulighed til at prøve noget nyt af, finde ud af om den kommunale retning rent faktisk er det jeg vil. Faktisk har jeg set lidt frem til at have lidt tid til mig selv, have tid til at komme til at kede mig rent faktisk – der har været knald på det sidste lange stykke tid, så min krop trænger lidt til en pause. Altså, hvis der skulle dukke et job op springer jeg selvfølgelig på det – men jeg tror det er sundt nok, både at kede sig, men også ikke at lade sig gå på af at man skal være ledig. Det kan vi hvert fald slet ikke svare sig når man er inden for det fag jeg er.
Nå – det triste i det hele var, alle de dejlige kollegaer jeg har efterladt dernede på “kommunen” jeg tror først rigtig det slog mig i fredags hvor meget de egentlig har fyldt i mit liv de sidste 1,5 år – hvor godt vi har arbejdet sammen og ikke mindst hvor sjovt og hyggeligt vi har haft det sammen. Ikke at alt har været fryd og gammen og en dans på roser, det tror jeg tit man glemmer når man efterlader det hele, men igen vil jeg hellere fokusere på det positive – det kommer man nok længst med i livet.

Som afskedsgave fik jeg et Kählerkrus og noget lækker chokolade (tror jeg, har ikke taget hul på det endnu) – kruset fordi vi nu havde haft det ret sjovt over den famøse vase og fordi jeg havde snakket med en kollega om at den da var pæn, men at mine lilla vaser derhjemme nu da også var ret så pæne – så altså, lilla omaggio krus.

2014-08-29 18.27.07Kruset blev i øvrigt taget hurtigt i brug, til at pleje min forkølelsesramte hals – som I måske har bemærket på det første billede.

Nu tror jeg at jeg vil prøve at forlade sengen, til fordel for sofaen, og stene fjernsyn resten af aftenen sammen med gemalen. I morgen skal jeg have meldt mig ledig og aktiv jobsøgende – såååå hvis der er nogen der kender til nogen der står og mangler en ung arkitekt med 1,5 års kommunal erfaring – så sig da endelig lige til :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *