2014/10/07

De små glæder i livet

Jeg tendenserer til at være lidt af en sortseer. Ikke forstået på den måde at jeg forventer at alt går galt og ingen ting kan lykkes. Mere på den måde at jeg er utrolig god til at køre mig selv ned, sende dårlige tanker gennem hovedet, tænke på dårlige episoder osv. osv. Giv mig en rutinepræget opgave hvor jeg ikke skal tænke så meget, og min hjerne er stærkt på vej ned i et mørkt hul.

Det er noget jeg er klar over, og har forskellige værktøjer til at undgå det. Når jeg sidder midt i det er den bedste måde at undgå det på, ved at synge en sang for mig selv, en af dem der der bare sidder fast, sådan at den kan køre i hovedet istedet for, en anden mulighed er at sætte musik på til at fylde hjernen – for mig virker klassisk musik hver gang. Nu vil jeg prøve endnu en tilgang,  som mere er baseret på langvarig heling,  frem for “symptom behandling”.

Som en opgave for mig selv, skal jeg hver dag, bare for mig selv, sætte ord på 2-3 ting jeg sætter pris på. Bare helt små ting, som man måske ikke tænker over. Jeg vil selvfølgelig altid sætte pris på gemalen,  min familie og venner. Men det er ikke det jeg vil fokusere på, det skal være de små glæder. I dag er det for eksempel at jeg fandt overskud til at finde strygebræt frem og fik strøjet et par skjorter og kjoler, som nu er helt pæne og glatte – og at vores opvaskemaskine endelig blev sat til i går efter at have ventet siden torsdag på en vvs’er der skulle lave en hane til den. Det er banalt ja, men det er netop det mit lille forsøg går ud på – rent faktisk at sætte ord på de ting der glæder mig, så hverdagen ikke bare bliver en “sump” hvorfra jeg hiver de dårlige minder op fra, når hjernen slår fra.

Det er et fuldstændigt hjemmegjort princip det her, og jeg baserer det ikke på nogen viden overhovedet (den har jeg ikke) kun fra det udgangspunkt at det altid må være bedre at fokusere på det gode, frem for det dårlige.  Nu er jeg spændt på om det lykkes.

2 tanker om "De små glæder i livet"

  1. FruForstad

    En opvaskemaskine er ikke nogen lille ting at glæde sig over. Jeg elsker min, som i ELSKER den, og det halve år vi boede i enfamiliehuset uden var hæsligt. Det er virkelig lykke der kan købes for penge.

    tak for sidst.

    Svar
  2. Hende den lille lyshårede Forfatter

    Ja det er nu en fantastisk opfindelse – jeg har “kun” måtte leve uden i en måned, men glæden ved at smide opvasken deri og pist – så var den væk, det er jo FANTASTISK!

    Selv tak for sidst :)

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *