Månedsarkiv: oktober 2014

Efterårsferie

13. oktober, 2014

Gemalen har efterårsferie i den her uge, så vi nyder en uges ro og fred, helt uden et vækkeur til at larme hver morgen.

I dag havde vi egentlig bare tænkt os at blive hjemme, vejrudsigten havde lovet heldagsregn, så udendørsaktviteter var ikke så tiltalende. Men det havde vejret ikke hørt om, så med strålende sol hele dagen, besluttede vi at tage en tur i kolonihaven for at gøre den vinterklar. Der skal lidt mere end en enkel tur til for at få det klar deroppe, den har været lidt forsømt her under flytningen, men nu er vi da igang.

Ud over en masse planter der skulle fjernes, kunne jeg også forsyne mig med nogle af de sidste hjemmedyrkede blomster, som nu står og giver lidt liv i stuen. Så her følger lidt blomsterspam

image

image

image

Og så et lille forsøg. I foråret fandt jeg en artiskok plante som jeg forsøgte at sætte, den gav tre små artiskokker,  som ikke rigtig kunne udnyttes til at spise desværre,  så nu har jeg prøvet at klippe de sidste to af og se om jeg kan tørre dem, synes de har et ret fint udtryk nemlig. Nogen der har erfaring med det?

image

Nu kan vi snart gå igang med at planlægge haven til næste år, så det bliver lidt mere ordnet end det var i år. Udbyttet var ret godt i år, så jeg tænker at hvis pladsen er udnyttet mere optimalt,  må det blive super godt til næste år – nu må vi se.  Foreløbig er der et arbejde i at fjerne de sidste visne planter og et udvslg af ukrudt.

Æbletærte

12. oktober, 2014

I går fik vi besøg af gemalens fætter, der var så sød at ville hjælpe os med at sætte lamper op + ændre lidt på et par ledninger. Som en bonus tog han sin kæreste og deres lille søn på 1,5 måned med (som jeg så kunne låne lidt). Tilgengæld kunne jeg så give kage.

Når det nu er efterår, så måtte det simpelthen være en æbletærte. Dem har jeg bagt massevis af gange,  men aldrig lagt herind – så det får jeg gjort noget ved nu.

image

Mørdejsopskriften er Bdr. Prices’ – og min absolutte favorit.

250 g mel
170 g smør
60-70 g flormelis
2 tsk vanillesukker
1 lille æg

Måden jeg laver mørdej på en lidt snyd, og som I kan se på billedet bliver den ikke perfekt og holder siderne, men men men – den smager skønt og knaser som den skal (og så er jeg jo ikke deltager i bagedysten, så det går nok)
Nå men altså. Jeg kommer mel, smør, sukker og vanillesukker i foodprocessoren og lader den køre til smørret er helt findelt i melet, så tilsætter jeg ægget og lader den køre til dejen begynder at samle sig. Herefter samler jeg dejen med hænderne med ganske få tryk, pakker den ind i madfilm og smider den i køleskabet i en times tid.

Rul dejen ud på et meldrysset bord, så den er forholdsvis tynd, omkring 3 mm, læg den over i et smurt tærtefad, skær det overskydende dej fra og gem det til toppen.

I tærten kom:

Ca. 50 g nougat
3 æbler
3 tsk sukker
1 tsk vaniljesukker
1 tsk kanel
1/2 tsk allehånde
1/4 tsk nelliker

Nougaten blev skåret i skiver og lagt i bunden, æblerne i både og lagt i et enkelt lag. Sukker og krydderier blev blandet og drysset over æblerne. Sukkermængden varierer efter hvor søde nogle æbler man har og krydderierne alt efter hvad man har/har lyst til. (Kardemomme og ingefær er også godt at tilføje)
Til sidst rulles den overdkydende dej ud og skæred i strimler, som “flettes” oven på tærten.

Bages ved 200 grader i csa. 20 minutter.

Spis den med cremefraiche med vanilje i, det synes jeg i hvert fald er bedst.

De små glæder i livet

7. oktober, 2014

Jeg tendenserer til at være lidt af en sortseer. Ikke forstået på den måde at jeg forventer at alt går galt og ingen ting kan lykkes. Mere på den måde at jeg er utrolig god til at køre mig selv ned, sende dårlige tanker gennem hovedet, tænke på dårlige episoder osv. osv. Giv mig en rutinepræget opgave hvor jeg ikke skal tænke så meget, og min hjerne er stærkt på vej ned i et mørkt hul.

Det er noget jeg er klar over, og har forskellige værktøjer til at undgå det. Når jeg sidder midt i det er den bedste måde at undgå det på, ved at synge en sang for mig selv, en af dem der der bare sidder fast, sådan at den kan køre i hovedet istedet for, en anden mulighed er at sætte musik på til at fylde hjernen – for mig virker klassisk musik hver gang. Nu vil jeg prøve endnu en tilgang,  som mere er baseret på langvarig heling,  frem for “symptom behandling”.

Som en opgave for mig selv, skal jeg hver dag, bare for mig selv, sætte ord på 2-3 ting jeg sætter pris på. Bare helt små ting, som man måske ikke tænker over. Jeg vil selvfølgelig altid sætte pris på gemalen,  min familie og venner. Men det er ikke det jeg vil fokusere på, det skal være de små glæder. I dag er det for eksempel at jeg fandt overskud til at finde strygebræt frem og fik strøjet et par skjorter og kjoler, som nu er helt pæne og glatte – og at vores opvaskemaskine endelig blev sat til i går efter at have ventet siden torsdag på en vvs’er der skulle lave en hane til den. Det er banalt ja, men det er netop det mit lille forsøg går ud på – rent faktisk at sætte ord på de ting der glæder mig, så hverdagen ikke bare bliver en “sump” hvorfra jeg hiver de dårlige minder op fra, når hjernen slår fra.

Det er et fuldstændigt hjemmegjort princip det her, og jeg baserer det ikke på nogen viden overhovedet (den har jeg ikke) kun fra det udgangspunkt at det altid må være bedre at fokusere på det gode, frem for det dårlige.  Nu er jeg spændt på om det lykkes.

Faglig stolthed og madplaner

5. oktober, 2014

I dag fik min faglige stolthed (og ditto selvtillid) et boost da jeg lavede en byvandring i Skagen, med fokus på byens og bygningernes historie.

Det var ret sjovt at prøve – jeg vil rigtig gerne arbejde med formidling af den historiske arkitektur og overvejer blandt andet at starte en blog omkring emnet, men det her er en god start. Jeg synes egentlig turen gik rigtig fint og tilhørene lod også til at finde det spændende, så det var jo bare win.

Jeg fik også på turen slået fast (over for mig selv) hvor meget jeg faktisk ved om Skagen efterhånden, jeg har jo arbejdet med byen i det sidste år og sat mig ret grundigt ind i byens historie og byudvikling, for at forstå hvad det var jeg arbejde med – så ud over at komme mig til gode i det arbejde jeg lavede der, så giver det altså også pote nu hvor jeg kan bruge min viden til at formidle videre. I november skal jeg lave foredrag omkring arkitekturen i Skagen og det bliver altså næste punkt på dagsordenen, så må jeg se om jeg kan finde andre der kan være interesseret i det samme, jeg går i hvert fald i tænkeboks for hvordan jeg kan komme videre med det.

Så kommer vi til “… og madplan”

Vi har længe brugt at lave madplaner, det giver en god ro i hverdagen at der altid er styr på hvad vi skal have at spise om aftenen og vi slipper for at stå klokken halv fire og tænke “hmm bum bum bum, hvad skal vi spise?”, på samme tid er det både tids- og pengebesparende, fordi vi kan tage ud og handle søndag eller mandag og så købe ind til hele ugen – jeg gider ikke handle ind, så derfor er det perfekt for mig at kunne klare det hele på en dag om ugen, og så kun købe det vi har brug for.

Endelig er der jo det super vigtige argument der hedder mindre madspild! Når vi planlægger ugens mad, kan vi bedre planlægge at få brugt det hele af det vi køber. Eksempelvis hvis vi vil have kartoffelmos med pastinak en af dagene, jamen så skal vi senere på ugen for eksempel have bagte rodfrugter. Det er måske enkelt nok at gøre også uden madplan, hvis man tænker over det – men erfaringen siger mig at det bare ikke sker helt så nemt for os, og så er det her et super godt værktøj.

Vi har indtil nu,  brugt en lille bog til at skrive vores madplaner ned i, men nu ville jeg egentlig gerne have den lidt mere synlig, så det altid er nemt lige at have et overblik over hvad planen siger. Når ja, så kan man jo lige så godt gøre det lidt lækkert. Derfor har jeg lavet mig en skarpelon, som kan printes og så kan maden skrives ind i hånden.

Jeg synes den er blevet ret fin – og når man har lavet noget godt, kan man jo lige så godt dele det. Derfor kan I, hvis I er interesserede hente filen herinde lige til at printe ud i A4.

Jeg har hængt den op på en plade, lavet af bagbeklædningen til et IKEA skab og sat fast med to klips fra Tiger, så er det nemt at skifte. Men man kan jo også købe sig et clipboard og sætte det på, som det herdet her eller det her – eller bare hænge den op på køleskabet, hvis det hele ikke behøver at være så fancy.

Flytte flytte

3. oktober, 2014

Puh, kunne lige se at der er gået en måned siden sidste indlæg, men nej hvor er der godt nok også sket meget på den måned.

Grunden til at der ikke er kommet så meget herind, er at der først gik panik i den, fordi det viste sig at vi skulle være ude af huset 14 dage før end beregnet, hvilket resulterede i panik nedpakning, opbevaring af møbler og (et utal af) kasser ved familie og så lige 3 uger i svigerforældrenes sommerhus. Men vi nåede det, og priste os lykkelige over at have en tålmodig familie der ville opbevare at vores lort inventar indtil vi kunne flytte det ind i den nye lejlighed, og over at have muligheden for at låne et sommerhus, så vi stadig kunne være “os selv” og ikke leve i andres hjem i 3 uger.

Flytte-tetris i trailer

Opholdet i sommerhuset, har nok vist sig at være ganske sundt. Internet og mobilforbindelse var helt til hundende derude, så efter frustrationerne havde lagt sig over ikke at kunne få sit timelige daglige fix på de sociale medier, lagde roen sig over os – og vi fandt på andre aktiviteter. For eksempel kan jeg ikke huske hvornår jeg sidst har læst så meget, som jeg gjorde derude. Nå men bloggen her har selvfølgelig lidt under det – men efterhånden er det vel også mere reglen end undtagelsen at der ikke kommer noget ind på den, må jeg se at få rettet op på… (skrev hun igen, igen)

 

Nu er vi så flyttet ind, vi fik nøglerne i lørdags og der gik gemalen, sammen med to venner igang med at få de store ting ind (og op – vi bor på 1. sal nu), alt imens jeg hyggede mig i Christiansfeld med gamle studiekammerater til vores årlige, “kulturarvsarkitekt – arrangement” som jeg sidder i bestyrelsen for. Så da jeg kom hjem, sent lørdag aften, kørte vi tilbage til sommerhuset, og tidlig søndag morgen gik vi så igang med at flytte endnu flere ting. Nu har vi fået de sidste ting ind i det nye sted, nu skal det bare pakkes ud – men det er jeg nu godt igang med, HADER at bo i flyttekasser, og så er det altså bare hyggeligt at indrette og sætte på plads – noget jeg helst gør helt alene, kan ikke rigtig have at andre skal finde pladser til mine ting, så går ocd’en igang, tingene skal have deres rigtige plads – og det skal være efter mit hoved, hvor den rigtige plads er… Stakkels gemal egentlig – men måske er han bare glad for at slippe for udpakningen.

En god portion af flyttekasserne efter de var blevet grovsorteret – er ved at være igennem dem nu, det er mest det der herhjemme bliver omtalt som “panikkasser” der mangler – det vil sige de kasser hvor man ikke rigtig kan sætte en label på og sige “køkken”, “kontor”, “tøj”, “pyntedims” osv. men bare er alt muligt godt og blandet, som der skal findes plads til i skabe og skuffer.

Åh ja – og så er den længe ventede brændeovn blevet taget i brug – jeg er så en skovl til at tænde op i den, mit gamle spejderhjerte græmmes, men jeg undskylder det over for mig selv med at det altså er noget helt andet at tænde et bål ude i den fri natur, end inde i en glaskasse. Heldigvis er gemalen fritids pyroman brændeovnskyndig, så den står dagligt og udsender en skøn varme i stuen. Og hyggeligt er det jo, ikke mindst da vi på loftet gjorde opdagelsen af et rensdyrskind som vi nu har smidt foran – både i mangel af en isbjørn, til de romantiske dates foran brændeovnen (som om det nogensinde kommer til at ske) men også til vuffen der, når hun kommer hjem til mine forældre eller min mormor, straks smider sig på deres rensdyrskind – hun er så småt ved at indtage vores, og har nu tre faste pladser i huset: på sofaen, på skindet eller i sengen, det er først hvis hun ikke er et af de tre steder, at man skal begynde for alvor at lede.

Jeg var lidt i tvivl om det blev for “mormor” agtigt med skindet, men jeg synes egentlig at det er meget hyggeligt, og nogen gange må man nok bare acceptere at der inden i min forholdsvis unge krop, bor en 1000 år gammel dame, med muselmalet stel, rensdyrskind på gulvet og strikketøj i kurven – men mere om det senere.

Nu vil jeg vende tilbage til mine kasser, og måske begyndte at kigge lidt på hvor vi skal have hængt billeder op. Rigtig dejlig fredag til jer derude, håber I får en skøn weekend.