Månedsarkiv: november 2014

Butterdejssnegle med æble og marcipan

29. november, 2014

Her på falderebet inden alt bliver til juleindlæg, kommer lige en lidt mere efterår relateret opskrift. De her små lækkerbiskner var lang tid undervejs, forstået på den måde at der var langt fra tanke til handling, fra jeg fik ideen til dem, til jeg rent faktisk fik dem lavet. Men de kan anbefales, super lækre – og rigtig nemme at lave, hvis man altså man som mig vælger at købe sin butterdej.

image

Sneglene består af

2 plader butterdej
Marcipan
Nougat
1 æble
Kanel
Allehånde

Der er ikke angivet mængder på marcipan og nougat, fordi det afhænger lidt af hvor meget man får rullet butterdejen ud mv. Men altså:
Rul butterdejen ud (føj de to plader sammen så det bliver én stor. Skær marcipanen i tynde skiver og læg den ud på butterdejspladen, skær også nougat ud og læg ovenpå marcipanen. Skær æblet i små tern og fordel oven på marcipan og nougat. Drys med kanel og allehånde (eller de krydderier du har/føler for) og rul det hele sammen som en roulade eller kanelsnegle.

image

Skær i seks tykke skiver og læg i en muffinsform – brug evt. Bagepapir da de hænger noget fast i bunden. Bages ved 200 grader i 20 minutters tid. Spis dem lune med cremefraiche til – de fungerer bedst som “fingermad” så de skal ikke være for varme.

image

Forskud på julen

24. november, 2014

I lørdags oprendt dagen for en længe ventet julehygge tur i Aarhus, med min lillesøster. Vi aftalte den allerede i sommers så den har virkelig været længe ventet.

Da vi boede i Aarhus, var en tur gennem Den Gamle By til jul obligatorisk,  sidste år kom jeg ikke afsted, så det var et glædeligt gensyn i år. Ved samme lejlighed fik jeg jo så også mulighed for at skimme den nye 70’er del, igennem menneskemylderet. Rigtig fin udstilling, dog var jeg lidt skuffet over juleoppyntningen i den del, den levede slet ikke op til hyggen i den gamle – måske var folk ikke så julede i 70’erne?

image

Nå men selvfølgelig var byen hyggelig som altid, og det absolutte højdepunkt var den nye udstilling de har lavet om DR’s julekalendere gennem årene, med kostumer og rekvisitter derfra. Som julekalender entusiaster var det som en lille bid af himlen, især da vi kom til Jul på Slottet og prinsesse Miamajas kjole var der – det er jo altså bare yndlings julekalenderen over dem alle.

image

Efter menneskemylderet i Den Gamle By fortsatte vi ned i menneskemylderet på Strøget til lidt hyggeshopping. På besøg i nogle af de butikker jeg savner heroppe i det nordlige og ikke mindst en tur på Barasso efter den obligatoriske Chai Latte – hvor det lykkedes mig at spolere lillesøster til også at elske den :)

image

Efter ben og fødder var ved at være slidt op, gik turen  hjem ad i den lille hvide, til tonerne af julekalender sange, som der blev sunget højt og meget med på. Alt i alt en virkelig hyggelig dag, som vi helt sikkert skal gentage, nu må vi se om det kan lade sig gøre til næste år, der er der nemlig en ung dame der skal på efterskole,  ellers må det blive næste år igen.

Et lille skridt mere på vejen

20. november, 2014

For noget tid siden skrev en af mine “medarkitekter” om kompetencejakken, og da jeg i går iførte mig min sorte habitjakke og professionelle ansigtsudtryk (måske især for at dække over den indre kamp min krop havde med nogle yderst nervøse sommerfugle) kunne jeg ikke lade være med at sende hende en kærlig tanke og håbe på at min “kompetencejakke” også kunne være behjælpelig.

I går gik turen nemlig nord på, så langt nordpå som man kan komme faktisk, til et arrangement i Skagen Lokalhistoriske forening, hvor jeg havde lovet at komme og fortælle lidt som Skagens arkitekturhistorie og tage en snak om problematikker og fremtidsudsigter. For lidt over en måned siden lavede jeg en byvandring i Skagen om byens historie og arkitektur, og her skulle næste skridt på vejen til at blive en “rigtig” arkitekturformidler så komme, sidst var jeg spændt, denne gang var jeg bare nervøs – for de mennesker der kom i går – de ved noget om tingene.

Men det gik jo godt, en fin lille time med en god snak, vi var dejligt enige om tingenes tilstand, hvad var skidt og hvad var godt – og jeg kunne hurtigt mærke at jeg ikke behøvede at være helt så berøringsangst omkring problematikkerne som mit forarbejde havde været – det er et følsomt emne, og nogle gange må man mærke på folk om man skal pakke det pænt ind, eller om man bare kan give den hele armen.

Bagefter fik jeg snakket noget med nogen der viste sig at være guider for turistforeningen, og som måske kunne være interesserede i at samarbejde med mig, så det håber jeg kan blive til noget – jeg vil rigtig gerne arbejde med arkitekturformidling, og det her var så andet skridt på vejen – nu håber jeg at jeg kan bide mig fast og blive ved med at tage ud og lave foredrag, byvandringer eller andet.

På lørdag gør jeg det i microformat, når jeg tager yngstesøsteren med til Aarhus, først på julehyggetur i Den Gamle By og derefter skal samtlige butikker på strøget nok granskes for gode ting og sager. Microformatet kommer i, at selvom jeg har lovet ikke at lave en fagnørd på hende, så slipper hun nok ikke uden om at høre på ENORMT spændende facts om husene i den gamle by… Heldigvis er hun meget overbærende,

Den lille keramiker

9. november, 2014

I dag og sidste søndag var der frit lidt løb for den kreative side, der var jeg nemlig på workshop i rakubrænding.

Og hvad er rakubrænding kunne man jo så fristes til at spørge? Så vidt jeg har forstået er det en gammel kinesisk metode for keramikbrænding, der giver nogle helt utrolige farver, og farvespil. Workshoppen blev afholdt af en af de lokale kunstnere som gør sig i den slags.

Sidste søndag stod den på formgivning og sammenklaskning af ler, sidst jeg gjorde det var vist i hmm… folkeskolen tror jeg. Det var ret sjovt at prøve igen, og helt terapeutisk faktisk. Flere gange gled sig ind i en helt utrolig ro, hvor alt andet end min lille klump ler blev lukket ude.

I dag stod den så på farvesætning og brændning. Med raku er det lidt et spil hvordan det kommer til at se ud, for brænding, vejr og glasur på de andre ting kan have indflydelse på tingene. Det gjorde fx at to ting jeg havde malet helt ens kom til at se vidt forskellige ud, fordi de blev brændt i hver sin brænding.

Brænding af raku foregår ved at de glaserede ting bliver sat i en såkaldt rakuovn der varmes op til et par tusinde grader, når de så er helt rødglødende kommes de over i en tønde med savsmuld, hvor de så skal stå og køle af. Endelig kommes de i en spand vand for at køle helt af og så kan man tage sit lille værk i betragning. Det der, før det kom i ovnen, var hvidt og med svage grå og blå farver, er flere nuancer af blå, kobber, sølv, guld osv. En meget fascinerende proces, med en vis portion af spænding. Ikke bare kan farverne varierer helt vildt, der er også rimelig stor risiko for at tingene kan sprænge inde i ovnen, pga. den enormt høje temperatur. Mine ting klarede heldigvis frisag, så med en helt barnlig glæde og stolthed kunne jeg, da jeg kom hjem, fremvise den ene smukke sag efter den anden, til gemalen.

Mine små kreationer inden glasur og brænding

Mine små kreationer inden glasur og brænding

"Troldmandens værksted" - et udvalg af skønne farver.

“Troldmandens værksted” – et udvalg af skønne farver.

Klar til brænding

Klar til brænding

Et kig ned i den varme ovn

Et kig ned i den varme ovn

En rødglødende skål på vej fra ovnen til nedkøling

En rødglødende skål på vej fra ovnen til nedkøling

Nedkølet, renset og færdige - billedet giver slet ikke refærdighed til farverne, men fornemmelsen er der da.

Nedkølet, renset og færdige – billedet giver slet ikke refærdighed til farverne, men fornemmelsen er der da.

Bare sådan en af de dage

8. november, 2014

Jeg leder… leder efter det sted jeg har lagt min energi hen, for den er da godt nok væk lige nu. Det er vist bare sådan en af de dage (eller rettere aftener) hvor man ikke skal prikke særlig meget til mig før at hovedet bliver rykket af.

Egentlig har dagen været fin, en loppemarkeds/marskandiser tur med svigermor (hvor ingen af os havde husket at tage kontanter med… flot) derefter lidt hygge med hende og hver sit strikketøj, inden turen gik ud i kolonihaveforeningen, hvor gemalen var ude og hjælpe en af vores venner med at få deres have gjort vinterklar. Dog var jeg slet slet ikke klædt på til at være ude, så efter et par timer var jeg godt og grundigt nedkølet.

Det gav bagslag da vi kom hjem hvor en kropstemperatur der var på minimum(!!!!!!) -50 grader, og lukkede bihuler pga endnu en turboforkølelse fra onsdag til fredag, var årsag til et par lidt urimelige udbrud mod gemal og  vuffen, og en aftensmad der endte med makrel i tomat og brød istedet for den planlagte chicken pot pie…

Nu tror jeg dynen kalder, og så håber jeg at mand og hund tilgiver mig for at være lidt urimelig. I morgen står dagen på workshop med rakubrænding, fik klasket en del ler sammen sidste søndag og nu skal den sidste finish lægges – mere om det når jeg (forhåbentlig) har noget fint at vise frem.

image

Vuffen i sin refleksvest efter en ekstra gåtur, til gavn for både hund og ejer ;)