2014/11/03

Swush sagde det…

Puh jeg ved slet ikke hvor oktober forsvandt hen for mig. Lige pludselig sagde kalenderen bare november. Jeg synes ellers oktober plejer at være uendelig lang,  men den her den er da godt nok forsvundet som dug for solen – måske fordi vejret har været så godt? Ud over den usandsynlige dårlige joke der lå i det, tror jeg faktisk godt at vejret kan have haft en vis indflydelse. Når alle dage ikke forsvinder i blæst og regn, er det vist svært at opfatte at vi er midt i efteråret nu.

image

Lidt nye planter i kolonihaven, fra min søster der ikke kan have dem med når hun rykker til København

At vi har haft nok at give os til er sikkert også en ret god grund til at oktober forsvandt så hurtigt, bare de to første uger gik jo med flytning/udpakning. I den sidste uge her har min lillesøster boet hos os, så hun ikke skulle være alene hjemme en hel uge og så har der jo været lidt forskelligt selskabelighed at nyde – selvom alt det jeg havde regnet med vi skulle slet ikke er sket – tiden forsvandt bare.

image

Det er nu egentlig ikke fordi jeg klager, det har været et skønt efterår indtil videre, det slog mig bare pludseligt da tuborgs julelastbil kom trillende over skærmen den anden dag – vi er faktisk i november nu, og julen nærmer sig med hastige skridt. Så nu må jeg se om november også bare flyver forbi eller om den bliver uendelig lang,  nu oktober ikke gjorde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *