2014/12/14

Kagefigurer vol 2.

2014-12-03 17.19.47

 

Jeg har igen i år forsøgt mig med en ny udgave af kagefigurer, jeg har åbenbart lidt svært ved at blive tilfreds. Sidste år var det de her i år blev det til dem her, jeg tror faktisk at den kan bruges fremadrettet også.

Opskriften er lavet ud fra en jeg har prøvet før, og så tilrettet så den bliver lidt mere julet.

  • 200 g sukker
  • 200 g blødt smør
  • 1 helt æg
  • 1 æggeblomme (gem hviden til glasur)
  • 400 g mel
  • 1 spsk vaniljesukker
  • saft og skal af 1/2 appelsin

Smulder smørret sammen med melet. Tilsæt sukker, vanilje og appelsinskal og bland sammen. Tilsæt appelsinsaft og æg og sammel dejen hurtigt. Hvis den har svært ved at hænge sammen så tilsæt evt. lidt mere æg eller en smule mælk. Pak dejen ind i madfilm og læg den på køl i en times tid.

Rul dejen ud og begynd at stikke kagerne ud, hvis man som jeg ikke bager med børn så kan jeg anbefale en fremgangsmåde med at placere alle udstikkerformene helt tæt på dejen og så flytte dem enkeltvis, på den måde får man mindst muligt “spilddej” og altså færre genudrulninger så man undgår at få arbejdet for meget mel ind i det sidste.

2014-12-03 14.37.02

Kagerne bages ved 200 grader i 8-10 minutter og køles godt af, inden den indre pyntejørgen kan gå amok med royal iceing (æggehvider+flormelis) og diverse typer krymmel eller farver, alt efter hvad man er til.

Jeg har ikke fået blogget så meget på det sidste, som jeg skrev på facebook så skyldes det blandt andet at wordpress og jeg ikke har været helt gode venner på det sidste, men lidt teknisk assistance skulle gerne have rettet op på vores forhold, så det kan blive til lidt mere inden vi når til jul. Håber jeg… Jeg takker i hvert fald for hjælpen.

Ugen her har for mig, blandt andet stået på barselsbesøg ved en gammel kollega, der har fået en dejlig lille dreng og en weekend med min lillesøster, der har stået på hygge, lampedesign (se instagram) og julekagebagning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *