2015/01/07

10 år

10 år – det er så længe, gemalen i dag har holdt mig ud. Det vil jeg alligevel godt tage hatten af for!

Vi var bare 16 og 18 år gamle da vi fandt sammen i 1. g på HTX og jeg tror egentlig ikke nogen af os i starten, havde regnet med at vi her 10 år efter stadig ville være sammen. Men det var åbenbart bare det rigtige match – og jeg klager bestemt ikke!

Jeg har flere gange tænkt på at jeg burde skrive en hyldest til gemalen herinde, fordi jeg ikke altid er så god til at udtrykke sådan noget (og finder det som en lidt kunstig situation at skulle sidde og fortælle ham hvor fantastisk han er). Men jeg tror faktisk ikke at han vil bryde sig om det, så derfor lader jeg være.

Jeg håber og tror på, at han ved at han er manden i mit liv, at jeg er dybt taknemmelig for at have ham, for at han altid står klar til at gribe mig når jeg falder og at jeg hellere vil gå igennem alverdens problemer sammen med ham, end at gå uden om dem med nogen anden.

 

Og hvad skal der så ske i dag? well vi plejer ikke rigtig at gøre noget ud af de her mærkedage, andet end lige at markere dem ved at ønske hinanden tillykke og måske spise lidt god mad eller bare en lækker kage, vi har ikke rigtig brug for at iscenesætte romantik og kærlighed på den måde, og slet ikke for at overøse hinanden med gaver/blomster. I år var vi så blevet enige om at nu det alligevel var 10 år, så skulle vi måske gøre lidt mere ud af det. Men hvad sker der så, andet end at 3 dage efter vi havde aftalt det, bliver gemalen kaldt til jobsamtale i aften, klokken otte – der faldt den gode middag da lidt til jorden. Må indrømme at lige da jeg så tidspunket tænkte jeg lidt “ØV!” men nu håber jeg bare at datoen vil bringe noget held med sig (igen) og så finder vi nok et andet tidspunkt at spise en lækker middag på.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *