2015/02/27

Buspendleri

Lige for tiden er jeg buspendler, til og fra Hjørring hver dag.

I dag lavede Ghandi på P3 tema om at køre i bus og hvordan det kan gøres skønnere for alle, og det fik mig til at tænke på den forskel der er at køre i bus i Aarhus og Nordjylland.

I Aarhus var det meget “every man for himself” mens det heroppe er mere roligt, “vi når det nok – det skal også være en god tur”. Chaufførene heroppe udviser et super overskud, helt uden at der bliver gjort et stort nummer ud af det, bare fordi sådan gør vi altså nu engang bare.

Bussen kører på Hjørringvej fra Sæby, der er en lang lang vej, med flere småbyer undervejs. Det betyder så også at der officielt kun er stop i byerne, men det forhindrer ikke folk i at komme af og på imellem byerne, chaufførene holder bare lige hurtigt ind til siden, og så videre. Det kunne jeg godt forstille mig er noget der lige som er vedtaget officielt at det er ok at gøre. Men flere gange har jeg oplevet chauffører der udviser et overskud som jeg gerne vil rose.

Den anden dag var der en blind kvinde der skulle med, først hjalp chaufføren med at tjekke hendes rejsekort ind, det krævede ikke så meget så det tænkte jeg ikke over. Da hun så skulle ud, gik han ned og tjekkede det ud for hende også, og så hjalp han hende også lige sikkert over gaden – det er da overskud og medmenneskelighed!

Sidste fredag blev der skiftet chauffør midt på ruten, og jeg var lige ved at hidse mig op over om det virkelig kunne tage så lang tid. Lige indtil at ham der havde fri, inden han gik ud råbte “kan I have en god weekend alle sammen” op igennem bussen.

Det er de små ting der gør at den der time i bus hver vej ikke er så slem, selvom man render ind i en god portion “landsbytosser” der kan have mere eller mindre ubehagelig lugt af (indsæt selv: manglende bad, alkohol, gammel røg mv. ind) omkring sig.

Så med den lille “hyldest” til NT’s chauffører mellem Sæby og Hjørring, vil jeg ønske jer alle en dejlig fredag aften. Jeg har sendt gemalen i byen med kollegaerne, så for mig så aftenen på opsamling af diverse småting, som jeg har forsømt på det sidste.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *