Månedsarkiv: april 2015

“Det jo forååååaaaaahtjuh…”

29. april, 2015

Jeg elsker birketræer, de er simpelhen det smukkeste og mest elegante træ naturen har skabt og jeg vil kæmpe en brav kamp for det ene birketræ jeg ejer og dem jeg senere skulle komme til at eje.

Det smukke birketræ lige uden for vores vinduer.

Det smukke birketræ lige uden for vores vinduer.

Der er bare en periode på 2-3 uger her i foråret, hvor birken gør kærligheden meget svær at huske. Jeg er simpelthen ved at gå til i allergi, på grund af det åndsvage pollen sådan nogle træer åbenbart mener de skal afgive. Jeg har altid haft birkeallergi (i hvert fald al den tid jeg har vidst jeg har vidst at jeg har allergi) men de senereste år er overfølsomheden over for birk bare gået amok! Det i en sådan grad at krydsallergier nu forhindre mig helt fra at spise nødder og mandler, og fra at spise meget mere end hvad der svarer til én gulerod.

Sidste år måtte jeg bide i det sure æble og indse at de allergipiller jeg har kæmpet sådan imod at tage (synes de sløver så meget, og mine andre allergier har været mere helårsbetonede, så har ikke haft lyst til konstant at være på medicin, når jeg har kunne finde andre måder at tackle det på) nu måtte i brug. Når øjendråber og næsespray holder op med at virke efter 15 minutter, må det berømte håndklæde smides i ringen.

Nu er den kære birkesæson igang igen (er det ikke ret tidligt i år? eller er det bare mig der altid synes det er fortidligt..?) Og i går aftes foregik i en trancelignende tilstand. Havde ellers været kæphøj hele dagen “nej nej, det er ikke birk jeg reagerer på, jeg er jo ikke ved at dø endnu…” – det var jeg så til aften..

Så i dag måtte turen gå omkring apoteket, så jeg nu er væbnet til sæsonen og forhåbentlig kommer mere levende igennem end sidste år.

2015-04-29 15.35.40

Choko-kokos-kager

24. april, 2015

På min ugeplan havde jeg skrevet “bage til weekenden” på til i dag, så det måtte jeg jo hellere gøre.

Det blev til de her små lækkerbiskner, som jeg miksede sammen med hvad jeg lige faldt over i skabet.

Choko-kokos-kager

Choko-kokos-kager

De består af:

  • 100 g smør
  • 1½ dl sukker
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 2 æg
  • 1 tsk bagepulver
  • 2 dl mel
  • 1 dl kokosmel
  • 1½ spsk kartoffelmel
  • ca 50 g chokolade
  • 3/4 dl kærnemælk

Smør, sukker og vaniljesukker piskes lyst og luftigt, æggene tilsættes et ad gangen mens der piskes godt.

Bland mel, bagepulver, kokosmel og kartoffelmel sammen og vend det i massen sammen med kærnemælk og chokoladen.

Kommes i 12 forme og bages i 12 minutter ved 225 grader.

Jeg synes ikke de skal pyntes med alt muligt, bare spises som de er (og til bageren er der selvfølgelig den obligatoriske – “jegskalligesmage” kort efter de er bagt så chokoladen stadig er lidt flydende – mumf!)

Nu har vi i hvert fald lidt lækkerier til weekenden og til at fejre at mindstesøsteren (der har husly hos os i de her dage mens forældrende er væk) har fået udtrukket de gode fag til eksamen når folkeskolen skal færdiggøres.

 

Struktur på hverdagen

22. april, 2015

Jeg synes dagene er begyndt at flyde lidt sammen, og nogle kedelige opgaver, har det med at blive udskudt i det uendelige. Så for at få lidt struktur på min hverdag har jeg lavet mig sådan en her

2015-04-20 11.22.26

På den kan jeg så, på små post-it få skrevet op hvilke opgaver jeg skal nå i løbet af ugen, og på den måde være sikker på at jeg fx rent faktisk får gjort brændeovnen ren (hvilket ikke er sket siden vi holdt op med at bruge den for et par måneder siden).

På samme måde undgår jeg også den nagende dårlige samvittighed over at jeg igen har udskudt noget jeg burde gøre. Når dagens opgaver er udført, kan jeg hygge mig med de sjove opgaver, som eks. at blogge.

Nu har jeg brugt den siden mandag og indtil videre fungere det ret godt for mig – også fordi jeg med mit behov for orden og struktur, har en utrolig stor nydelse i at kunne strege en opgave over, når den er udført. (Billedet blev taget i mandags, derfor der ikke er streget noget over)

Jeg skal måske til at passe på at vi ikke drukner i planer og lister herhjemme – men regner med at gemalen siger fra, hvis det bliver for meget. Foreløbig er det også kun 2 – madplan og den her, så indtil videre overlever han nok. Måske især fordi den her kun gælder mig, så længe jeg går hjemme og han arbejder, med de skæve arbejdstider han har nu, er vores husholdning sparket tilbage til “de gode gamle dage” hvor en mand var en mand, en kvinde en kvinde og ligestilling en gangart. Men det er også okay – Jeg kan udemærket forstå at lysten til at tage en vals med støvsugeren ikke er særlig stor når man kommer hjem fra en 11-timers arbejdsdag.

Weekend get away

20. april, 2015

Gemalen havde en hel weekend fri, den første i et godt stykke tid. Så derfor havde han arrangeret at vi lånte svigermekanikkens sommerhus, lidt nord for Strandby. Ikke fordi der skulle ske noget særligt, men bare fordi, vi (nok især han) godt kunne bruge en weekend helt uden planer og uden vild aktivitet bare ren og skær afslapning.

Så da gemalen havde fri fredag, pakkede jeg bilen og kørte op for at hente ham og videre ud til sommerhuset. Fredag møder gemalen 5.30 og arbejder ellers derud af i de næste 10-11 timer, så aktivitetsniveauet fredag aften blev sat derefter. Lidt let aftensmad og så ellers et par afsnit af House of Cards, som vi først er startet på at se for nogle uger siden og nu er totalt bidt af…

Lørdag og søndag var egentlig meget ens, en tur til stranden med vuffen, nyde solen på terrassen, spille matador, “røvhul”, 500 og uno og ellers bare nyde at vi ingen planer havde.

Det er så dejligt at have muligheden for lige at låne forældrenes “feriemuligheder” en gang i mellem, om det så er svigermekanikkens sommerhus, eller forældrenes autocamper.

2015-04-18 11.19.31

Vuffen nyder altid at komme til stranden, selvom havet er lidt farligt og at det skal foregå i snor på den her tid af året.

2015-04-18 11.29.25

Selv efter at have revet arme og hænder op på at fjerne tjørn for nogle uger siden, nyder jeg bare de blomstrene skønheder på den her tid af året.

2015-04-18 11.50.35

Uno er bare blevet et af vores favorit feriespil – også selvom vi kun er to om at spille det.

2015-04-18 16.00.10

Vuffen og gemalen var helt enige om det der afslapning.

2015-04-18 17.40.51

okay okay – jeg er bidt af en gal spillefugl, og jeg eeeeelsker matador – selvom gemalen stort set altid banker mig sønder og sammen (lige det her spil vandt jeg dog – se de fiiiine hoteller, det er mine)

Det er altid lidt spændende at komme hjem til sådan et spireprojekt når man har været væk - bønnerne her havde været dygtige og blevet mega store på de par dage.

Det er altid lidt spændende at komme hjem til sådan et spireprojekt når man har været væk – bønnerne her havde været dygtige og blevet mega store på de par dage. Så nu er de plantet om i større potter, og er nok snart klar til at blive udendørs “trænet”.

Ih jeg er stolt

15. april, 2015

Fik i dag taget en blodprøve – helt uden: at årene klaskede sammen/sygeplejesken var nødt til at stikke igen og igen/at blodet lige pludselig holdt op med at løbe eller at jeg blev dårlig mens den blev taget eller bagefter OG jeg sad op og fik den taget istedet for at  ligge ned!

Det lyder måske ikke af så meget, men min historie med blodprøver er ikke en lykkelig en. Lige siden jeg i 6-7 års alderen fik taget flere blodprøver for at få styr på mine allergier og jeg besvimede efter den første og kun lige undgik det ved de følgende har jeg haft, ikke en skræk ligefrem, men meget lidt lyst i hvert fald til at få taget blodprøver.  Da der så senere kom den skønne tilføjelse af årer den klappede sammen, så der skulle stikkes igen og igen, blev historien ikke  bedre. Flere gange har jeg også oplevet at de åndsvage blod bare ikke ville løbe. En gang kan jeg huske at jeg skulle ligge og “pumpe” med hånden for at få det til at løbe, så længe at jeg til sidst ikke kunne mærke/bevæge hånden. En anden gang oplevede jeg at de opgav og måtte “nøjes” med det de allerede havde taget.

Men i dag gik det super godt, det er liiige ved at jeg begynder at overveje om jeg måske skulle prøve at blive bloddoner. Det har jeg ellers aldrig haft mod på, når man tænker på hvad en sølle blodprøve kan gøre ved mig. Jeg vil i hvert fald begynde at overveje det – og så håbe på at det ikke bare  var rent held i dag.