2015/04/01

Av min arm…

… Eller rettere sagt “av min krop” …

I går var vi ude og hjælpe et par venner med at fjerne en noget krat, der stod i vejen for en kommende ridebane. Til sådan noget arbejde får man så brugt nogle muskelgrupper som jeg personligt ikke har brugt… længe. Så nui hvor er jeg øm over det hele i dag – især arbejdet med et ørnenæb har sat sine spor.

Sådan en omgang får mig altid til at tænke “better hit the gym” men altså lad os nu bare være ærlige, det sker ikke – jeg er ikke typen der elsker at være i et træningscenter og rykke i nogle maskiner. Heldigvis er havearbejde sundt, og det står den på de næste mange måneder, og det kombineret med gode lange ture med vuffen, så tror jeg på at det er ok.

Vuffen var iøvrigt med i går – og hun havde en fest, at få lov til at rende rundt, uden snor på, med massere at plads og ting at opdage OG at man kunne få lov til at grave huller uden der kom nogen og sagde nej – det var jo fantastisk! Hvis vi lige ser bort fra de der farligt store heste der kom ud på et tidspunkt… Der var kommet et lille nyt føl til verden samme morgen, som undertegnede selvfølgelig var ved at gå i svime over, men som vuffen nu godt synes måtte forsvinde ind bag en lukket dør igen.
Men sådan en hel dag er hård, så hun gik omkulds ret hurtigt til aften og er fortsat i dag. Når man er så træt som hun var i går, kan man sove de særeste steder.

Sovende vuffe, med hovedet hvilende på bord/min arm

Sovende vuffe, med hovedet hvilende på bord/min arm

Jeg kan ikke fremvise så mange billeder fra dagens arbejde – vi blev enige om at indføre fotoforbud, på grund af den meget lidt flatterende påklædning vi alle var i – skal vi ikke bare sige 5 multifarvede (og våde) michelin mænd, vil være den bedste beskrivelse – så er jeg sikker på at I kan få nogle yndige billeder i hovedet.

En tanke om "Av min arm…"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *