2015/04/24

Choko-kokos-kager

På min ugeplan havde jeg skrevet “bage til weekenden” på til i dag, så det måtte jeg jo hellere gøre.

Det blev til de her små lækkerbiskner, som jeg miksede sammen med hvad jeg lige faldt over i skabet.

Choko-kokos-kager

Choko-kokos-kager

De består af:

  • 100 g smør
  • 1½ dl sukker
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 2 æg
  • 1 tsk bagepulver
  • 2 dl mel
  • 1 dl kokosmel
  • 1½ spsk kartoffelmel
  • ca 50 g chokolade
  • 3/4 dl kærnemælk

Smør, sukker og vaniljesukker piskes lyst og luftigt, æggene tilsættes et ad gangen mens der piskes godt.

Bland mel, bagepulver, kokosmel og kartoffelmel sammen og vend det i massen sammen med kærnemælk og chokoladen.

Kommes i 12 forme og bages i 12 minutter ved 225 grader.

Jeg synes ikke de skal pyntes med alt muligt, bare spises som de er (og til bageren er der selvfølgelig den obligatoriske – “jegskalligesmage” kort efter de er bagt så chokoladen stadig er lidt flydende – mumf!)

Nu har vi i hvert fald lidt lækkerier til weekenden og til at fejre at mindstesøsteren (der har husly hos os i de her dage mens forældrende er væk) har fået udtrukket de gode fag til eksamen når folkeskolen skal færdiggøres.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *