2015/04/15

Ih jeg er stolt

Fik i dag taget en blodprøve – helt uden: at årene klaskede sammen/sygeplejesken var nødt til at stikke igen og igen/at blodet lige pludselig holdt op med at løbe eller at jeg blev dårlig mens den blev taget eller bagefter OG jeg sad op og fik den taget istedet for at  ligge ned!

Det lyder måske ikke af så meget, men min historie med blodprøver er ikke en lykkelig en. Lige siden jeg i 6-7 års alderen fik taget flere blodprøver for at få styr på mine allergier og jeg besvimede efter den første og kun lige undgik det ved de følgende har jeg haft, ikke en skræk ligefrem, men meget lidt lyst i hvert fald til at få taget blodprøver.  Da der så senere kom den skønne tilføjelse af årer den klappede sammen, så der skulle stikkes igen og igen, blev historien ikke  bedre. Flere gange har jeg også oplevet at de åndsvage blod bare ikke ville løbe. En gang kan jeg huske at jeg skulle ligge og “pumpe” med hånden for at få det til at løbe, så længe at jeg til sidst ikke kunne mærke/bevæge hånden. En anden gang oplevede jeg at de opgav og måtte “nøjes” med det de allerede havde taget.

Men i dag gik det super godt, det er liiige ved at jeg begynder at overveje om jeg måske skulle prøve at blive bloddoner. Det har jeg ellers aldrig haft mod på, når man tænker på hvad en sølle blodprøve kan gøre ved mig. Jeg vil i hvert fald begynde at overveje det – og så håbe på at det ikke bare  var rent held i dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *