Månedsarkiv: juni 2015

Der sker nye ting og sager…

29. juni, 2015

I et tidligere inlæg skrev jeg lettere kryptisk om nogle store beslutninger der skulle tages og lovede at vende tilbage til det. Det bliver så i dag, for i dag blev det nemlig helt officielt at jeg har fået nyt job fra 1. august!

Der starter jeg nemlig som byggesagsbehandler, det var jobbet jeg var til samtale til i slutningen af vores weekendtur til Djursland Jeg havde ellers ikke forventet i det hele taget at komme til samtale, måske fordi jeg efter 3/4 år som ledig og en masse afslag, havde fået den lidt negative tilgang til tingene. Men sådan blev det heldigvis ikke – og den dag jeg fik opkaldet med jobtilbuddet var en helt “ud af kroppen oplevelse” samtidig med at virkeligheden slog til.

For hvad skulle vi så? Jeg kommer til at have lidt over 100 km på arbejde og fra mange sider, var reaktionen så at så måtte vi da flytte tættere på. Vi har dog været meget enige om at vi ikke har lyst til at flytte, vi vil hellere at jeg der kommer til at have kommunale arbejdstider skal køre lidt mere, end gemalen der har ret skæve arbejdstider skal til det. Desuden var grunden til at vi flyttede herop jo at det var her vi har familien (mere eller mindre) og flest fælles venner samlet. En afstand vi meget gerne vil holde fast i, så længe det er muligt.

I stedet har vi investeret i en ny bil. Gemalen har længe snakket løst og fast om hvad vores næste bil/bil nummer 2 skulle være, så da det pludselig blev en realitet tænkte jeg egentlig at vi var ret godt forberedte – jeg havde 4 krav: brændstoføkonomisk, god til motorvej (der skal jeg nemlig være en del), sædevarme og en god kopholder. Gemalen havde lidt flere, og jeg synes vi fandt et godt kompromi.

Det er en fornuftig bil, og ikke den sjove bil gemalen havde drømt om, men den må så komme når økonomien er til at skifte den lille hvide ud, til en bil hvor der ikke skal køres 50.000 km på om året. Dog skulle vi begge lige sluge en kamel der hed hyundai – det var ikke liiiige det mærke vi havde drømt om. Men når bilen nu stod der, til en fornuftig pris – og nå ja, så kører den jo faktisk også ret så godt – så må snobbetheden stoltheden pakkes lidt væk.

Så her er han så Mr. Grey/Brumle (alt efter hvilket humør man er i)

FB_IMG_1435243421241

Den lille hvide blev hurtigt døbt Gumle, og da den nye her er en diesel brummer den noget, så det var oplagt, Mr. Grey buddet kom fra hende her – og var bare så godt en grundlag for komiske øjeblikke at det kommer til at følge lidt med.

Mere ferie?

25. juni, 2015

Vi kan åbenbart ikke helt få nok af det der ferie – så i sidste uge var vi afsted endnu engang. Endnu engang har mine søde forældre lagt feriebil til, og endnu engang blev en del af Danmark udforsket.

Denne gang blev det Fyn og øerne der blev udforsket, indtil vi midt på ugen besluttede os for at tage til Ribe egnen med besøg på Rømø og Mandø. Ferien blev afsluttet i Gram hos en veninde fra arkitektskolen, der har slået sig ned – i et hus enhver romantiker/restaurerings arkitekt/indoktrineret gemal ville være misundelig på.

Og så lige lidt billedspam

En ferieklar vuffer

En ferieklar vuffer

Thurø kirke var første stop på vejen, her ligger gemalens farfar begravet - så det var et vigtigt stop.

Thurø kirke, hvor gemalens farfar ligger begravet, var første stop på vejen.

På lnageland, har man forstået "ingen bevarelse uden benyttelse" begrebet og valgt at gøre de fine gamle transformatortårne om til kunsttårne - fin idé og skønt at tårnene kan blive stående - uden at blive til urinaler ;)

På lnageland, har man forstået “ingen bevarelse uden benyttelse” begrebet og valgt at gøre de fine gamle transformatortårne om til kunsttårne – fin idé og skønt at tårnene kan blive stående – uden at blive til urinaler ;)

Fik most mig ind i en jættestue, og faldt på halen over det enkle men fasinerende bygningsværk.

Fik most mig ind i en jættestue, og faldt på halen over det enkle men fasinerende bygningsværk.

Drømme forbilledet til en køkkenhave i Den Fynske Landsby - det kræver nok bare lidt mere have end vi har lige nu.

Drømme forbilledet til en køkkenhave i Den Fynske Landsby – det kræver nok bare lidt mere have end vi har lige nu.

Jeg forelskede mig lidt i denne type vejskilte - med krone på toppen und alles.

Jeg forelskede mig lidt i denne type vejskilte – med krone på toppen und alles.

Strand - vand - bro og Sjælland

Strand, bælt og bro

Brahetrolleborg kirke på Fyn

Brahetrolleborg kirke på Fyn

Kommandørgården på Rømø - et besøg værd, hvis man skulle komme på de kanter

Kommandørgården på Rømø – et besøg værd, hvis man skulle komme på de kanter

På Fanø kørte vi "bæstet" ud på Lakolk strand, og nød valgdagen i blæst og sand

På Rømøø kørte vi “bæstet” ud på Lakolk strand, og nød valgdagen i blæst og sand

Vuffen fik tiltusket sig en plads oppe foran da vi kørte fra stranden igen

Vuffen fik tiltusket sig en plads oppe foran da vi kørte fra stranden igen

Vi gjorde holdt ved Mandø og blev overrasket over en stor flok islændere - med ryttere, der red af vandvejen.

Islændere på vej til Mandø

På vægtertur i Ribe

På vægtertur i Ribe

Vi kørte hjem fra ferien lørdag aften. De sidste dage i gemalens ferie brugte vi i kolonihaven og ude på vores venners gård, hvor Sankt Hans blev fejret med stort bål og grill og lambrusco.

Ferien sluttede af med et par dage hjemme og Sankt Hans på vores venners gård.

 

Så blev det sommer..

13. juni, 2015

endelig endelig endelig kom sommeren – det har alle andre bloggere sikkert også skrevet om, jeg er bare først nået til det nu – fordi jeg har haft travlt med at nyde sommeren og tage store beslutninger (mere om det i et andet indlæg).

Det er blevet til et par dage i haven hvor jeg har sat gemalen af på arbejde og så kørt derud. Jeg havde fået den fantastiske idé at jeg da sagtens kunne grave den smule græs af, der skulle væk inde i det nu udvidede drivhus – jeg kom til at hade mig selv en lille smule for det. Det var hårdt og det var varmt. Men gjort blev det – og nu er drivhuset endeligt klar med tomat, agurk, chili og squash planter – nogen i kapilærkasser og andre i det nu nyanlagte bed, hvor der før var græs.

Halvvejs igennem

Halvvejs igennem

Ellers har jeg vel egentlig bare nydt sommeren som så mange andre – herhjemme har vi en vestvendt altan, så det er blevet til nogle eftermiddage og aftener der ude, med grillmad og kølig rosé

Gin' o clock er vist det mest brugte udtryk her.

Gin’ o clock er vist det mest brugte udtryk her.

Stemt er der også blevet – vi er nemlig på ferie på valgdagen, så vi prøvede at brevstemme for første gang.

Andre ferie forberedelser har også været igang – det har mest handlet om at få vasket tøj indtil videre og så indkøbe et par fornuftige sandaler til mig. De ser måske ikke så fornuftige ud, men de er vitterligt de mest fornuftige sko jeg har haft siden min mor stod for skoindkøb til mig. De er med memoryskum (det hedder det ikke når de er i sko – men anyways) og stødabsoberende materiale i sålen. Skrækkeligt fornuftige, jeg må være ved at blive gammel…

Men rimelig pæne er de da - og røde negle kan gøre alt lidt mere classy.

Men rimelig pæne er de da – og røde negle kan gøre alt lidt mere classy.

Og nu er tide så kommet til lidt mere ferie – til fyn og “sydhavsøerne” går turen denne gang. Så i dag skal stå på pakning og klargøring til at køre i aften.

Rigtig god weekend til jer alle :)

DJursland tur-retur

6. juni, 2015

I sidste weekend havde vi lånt mine forældres autocamper, til en lille forlænget weekend. Det at skulle tage på ferie i en autocamper har været en lille hurdle for min at skulle komme over – jeg er nok mere storby-hotel-ferie-menneske. Men der er nu også noget over at tage på ferie i en autocamper og gå i seng og vågne op til bølgebrus og fantastiske udsigter. og så er budgettet på dagpenge+elevløn nok mere til autocamper end hotelferie.

Fredag mens gemalen var på arbejde, fik jeg pakket camperen så vi var klar til at køre da han kom hjem ved fem-tiden. På anbefaling fra mine forældre, kørte vi til Randers lystbådehavn og overnattede der.

Udsigt over Randers lysbådehavn

Udsigt over Randers lysbådehavn

Lørdag morgen, kørte vi en tur ud og så hvor en stor del af min barndom er foregået. Jeg kommer oprindeligt fra Randers og min mormor og morfar boede også i byen. Med en far der pendlede og en mor der arbejde i aftenvagt var børnehavers åbningstider ikke det bedste match for os, så derfor blev mine søskende og jeg passet hos min mormor og morfar fra at min mor tog på arbejde til min far kom hjem. De boede et helt fantastisk sted, når man var barn – lige ud til en eng med en del forskellige dyr der kunne fodres. Stedet var lige så dejligt nu hvor jeg kom tilbage – huset så ikke så hyggeligt og eventyrligt ud længere, og haven der havde virket uendelig stor for en lille pige virkede nu lille bitte og trist – hvilket måske også hang sammen med at min morfar var flittig havemand med stor køkkenhave, som nu er sløjfet til fordel for græs. Men området er lige som fantastisk som jeg husker det – lige ud til Gudenåen, og med kolonihaveforening som naboer.

Herefter gik turen ud til Korsmedergaard gårdbutik som jeg ville ønske lå lidt tættere på Sæby. Og derfra en tur til Fussingø, som lå et stenkast derfra. Som barn var jeg flere gange med skolen ved Fussingø så det var et hyggeligt gensyn. Et meget smukt område, som jeg næsten helt havde glemt fandtes.

Udsigt over Fussingø

Udsigt over Fussingø

Det "klassiske" både-/badebrosbillede

Det “klassiske” både-/badebrosbillede

Herefter gik turen tilbage til Randers, hvor vi besøgte min (gran)onkel og tante. De bød på dejlig frokost og lækker kage – og rigtig meget hygge. Vi får ikke set hinanden så meget, så det er dejligt når det lige kan lade sig gøre.

Da vi kørte fra Randers gik turen mod Clausholm Slot for at se deres haveanlæg der blev renoveret for nogle år siden. En kombination af kulturarvsarkitekt og en mand med forkærlighed for engelske græsplæner, er et barokt haveanlæg så absolut et must at besøge. Dagen sluttede på Bønnerup Strands lystbådehavn hvor vi fandt en autocamperplads at sove på.

Vores udsigt fra spisebordet

Vores udsigt fra spisebordet

Søndag satte vi kursen mod Ebeltoft, det var faktisk hele grundlaget for at tage til Djursland. Vi tog en gåtur med vuffen gennem byen og nød det store udvalg af smukke døre, og fantastiske miljøer.

Døre i Ebeltoft

Døre i Ebeltoft

Ellers blev dagen tilbragt i Mols bjerge og afsluttet på Helgenæs ved Sletterhage fyr, hvor vi kunne overnatte – mens en voldsom blæst vuggede os i søvn.

Sletterhage Fyr

Sletterhage Fyr

Mandag kørte vi til Kalø Slotsruin og spise morgenmad på parkeringspladsen, med udsigt til ruinen. Da morgenmaden var faldet på plads travede vi afsted ud over toppede brosten i voldsom blæst. Vuffen havde en fest – de bruger køer til at holde væksten nede derude, og sådan nogle kokasser, de er altså bare lækre! – køerne derimod måtte godt holde sig væk, der skulle noget overtalelse til at få hende til at gå forbi dem.

Dagen stod i slotte/herregårdenes tegn en tur til Gammel Estrup blev det også til. Gemalen har indfundet sig med sin skæbne og ser gerne på slotte, herregårde og kirker med ham – selvom jeg tror landbrugsmuseet fangede lidt mere hans opmærksomhed, end min spændende fortælling, om hvordan de har rekonstrueret et gulv, ud fra en lille detalje på et maleri de havde fundet.

Landbrugsmuseet var nu også rigtig godt – med udstillinger bygget op på en måde som er det mest oplagte for os – der ikke er til at stå og læse store plancher, men mere skal se og opleve en kontekst.

Gammel Estrup

Gammel Estrup

Når nu der står et dansk ikon, så må man jo have taget et billede ved siden af hende

Når nu der står et dansk ikon, så må man jo have taget et billede ved siden af hende

Efter Gammel Estrup gik turen mod Farsø og en campingplads. Jeg skulle nemlig til en jobsamtale tirsdag, så skulle lige friskes lidt op efter 3 dage i en autocamper.

Så tirsdag stod på samtale og hjemkørsel. Vi have tænkt at Løgstør skulle have haft en besøg, men det stod ned i lårfede stænger, så det er udskudt til senere på sommeren.

Det er en lidt sjov måde at være på ferie på når man kører autocamper, man kommer i hvert fald meget rundt og ser alt muligt. Der blev nu også tid til mange spil kort, og små gåture rundt omkring. Det er så dejligt at kunne få lov at låne “vidunderet” så vi kan få holdt lidt ferie. Allerede om en uge, går turen afsted i den igen – 10 dage i det sydfynske ø-hav – jeg vil ned og vælte mig i gode grøntsager og rygeost 😉

Lige nu står den vist på bad, hundeluftning og så mod Frederikshavn for at samle svigermor op og til fødselsdagsmorgenmad ved gemalens moster. God weekend til jer alle.