2015/06/29

Der sker nye ting og sager…

I et tidligere inlæg skrev jeg lettere kryptisk om nogle store beslutninger der skulle tages og lovede at vende tilbage til det. Det bliver så i dag, for i dag blev det nemlig helt officielt at jeg har fået nyt job fra 1. august!

Der starter jeg nemlig som byggesagsbehandler, det var jobbet jeg var til samtale til i slutningen af vores weekendtur til Djursland Jeg havde ellers ikke forventet i det hele taget at komme til samtale, måske fordi jeg efter 3/4 år som ledig og en masse afslag, havde fået den lidt negative tilgang til tingene. Men sådan blev det heldigvis ikke – og den dag jeg fik opkaldet med jobtilbuddet var en helt “ud af kroppen oplevelse” samtidig med at virkeligheden slog til.

For hvad skulle vi så? Jeg kommer til at have lidt over 100 km på arbejde og fra mange sider, var reaktionen så at så måtte vi da flytte tættere på. Vi har dog været meget enige om at vi ikke har lyst til at flytte, vi vil hellere at jeg der kommer til at have kommunale arbejdstider skal køre lidt mere, end gemalen der har ret skæve arbejdstider skal til det. Desuden var grunden til at vi flyttede herop jo at det var her vi har familien (mere eller mindre) og flest fælles venner samlet. En afstand vi meget gerne vil holde fast i, så længe det er muligt.

I stedet har vi investeret i en ny bil. Gemalen har længe snakket løst og fast om hvad vores næste bil/bil nummer 2 skulle være, så da det pludselig blev en realitet tænkte jeg egentlig at vi var ret godt forberedte – jeg havde 4 krav: brændstoføkonomisk, god til motorvej (der skal jeg nemlig være en del), sædevarme og en god kopholder. Gemalen havde lidt flere, og jeg synes vi fandt et godt kompromi.

Det er en fornuftig bil, og ikke den sjove bil gemalen havde drømt om, men den må så komme når økonomien er til at skifte den lille hvide ud, til en bil hvor der ikke skal køres 50.000 km på om året. Dog skulle vi begge lige sluge en kamel der hed hyundai – det var ikke liiiige det mærke vi havde drømt om. Men når bilen nu stod der, til en fornuftig pris – og nå ja, så kører den jo faktisk også ret så godt – så må snobbetheden stoltheden pakkes lidt væk.

Så her er han så Mr. Grey/Brumle (alt efter hvilket humør man er i)

FB_IMG_1435243421241

Den lille hvide blev hurtigt døbt Gumle, og da den nye her er en diesel brummer den noget, så det var oplagt, Mr. Grey buddet kom fra hende her – og var bare så godt en grundlag for komiske øjeblikke at det kommer til at følge lidt med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *