2016/03/16

En mindre opsamling

Bloggen har været nede i et stykke tid, men nu har min søde mand fået den til at virke igen, så lad os tage en lille opsamling på hvad der er sket siden sidst.

I bund og grund har der bare været travlt travlt travlt – jeg har haft rigtig travlt på arbejdet og gemalen, ja han har bare arbejdet – hele tiden føles det som. Så der har ikke været tid/overskud til så meget andet. Men nu titter foråret frem, med blomster, sol, påske og – håber jeg – bedre tid og overskud.

Men der er da også blevet tid til andre ting. Vi havde en uges ferie i februar, som vi startede herhjemme blandt andet med en tur til stranden i Tversted

2016-01-30 15.57.24

Sidst på ugen kom vuffen i pleje ved mine forældre og vi satte kursen mod Schwerin i Tyskland til en forlænget weekend.

Byen står rigtig fint dernede, med flere smukke bygninger – bygningen over dem alle var naturligvis slottet – som desværre var lukket pga. ombygning, men vi kunne da nyde skønheden udefra.

Man bliver nok aldrig for gammel til at "bestige" store træstuppe

Man bliver nok aldrig for gammel til at “bestige” store træstuppe

Vi havde det smukkeste vejr til at gå rundt i byen i.

Vi havde det smukkeste vejr til at gå rundt i byen i.

Et sandt eventyrslot

Et sandt eventyrslot

Fra slotsparken

Fra slotsparken

I starten af marts var vi til gallafest ved min moster der fyldte rundt og endelig kunne jeg komme i min smukke vintagekjole og blive dresset helt op med stort hår og bling-bling smykker

2016-03-05 17.23.40

Til festen havde jeg kreeret kager – men dem tror jeg at jeg vil lave et særskilt indlæg om.

I sidste uge var jeg til åbning af Skagen Museum og By og Egnsmuseets udstilling og Skagens arkitekturhistorie – Sort, Gul, Rød.

IMG_20160310_150553

De har i forbindelse med udstillingen udgivet en bog, hvortil jeg har skrevet en artikel – jeg kan garantere for at jeg er ikke så lidt stolt over at være blevet spurgt om jeg ville dette og ikke mindst at være “udgivet” nu. Gemalen havde desværre ikke mulighed for at komme med, så vi må en tur på museum til sommer, så han også kan få set udstillingen. Så er der også lidt bedre tid til at se hele deres udstilling efter museet er genåbnet efter til- og ombygning.

IMG_20160310_172316

Lørdag gik turen til Aarhus og (en længe ventet) koncert med Annika Aakjær – vi købte billetterne allerede i november. Vi er ikke særlig store koncertgængere, men vi har udviklet en fælles forkærlighed for Annika Aakjær, så da hun annoncerede en forårs tour var der ingen tvivl om at vi var nødt til at komme med.

Lidt gamle er vi jo, så vi besluttede os for at vi ikke gad at køre hjem fra Aarhus samme aften, så vi bookede os ind på et hotel og lavede en tur ud af det, blandt andet med alt for lækker mad på Frederiksgade 42, så vi måske blev liiiidt for mætte inden koncerten, men pyt – det var en skøn skøn tur. Imens blev vuffen passet hos vores venner, et døgn på landet var bare lykken for en lille hund der snork boblede på sofaen med os resten af søndagen.

IMG_20160312_212537

I dag var jeg en tur omkring Vitskøl Kloster til reception på en ny bog om klosteret, jeg har et dejligt alsidigt arbejde der byder på lidt af hvert – og altså også bogreceptioner.

IMG_20160316_111034

Den nærmeste fremtid byder på en påske med en gemal der skal arbejde, og så satser vi på at få tid til at komme lidt i haven og kort tid derefter en uges ferie hvori gemalens runde fødselsdag skal fejres.

 

En tanke om "En mindre opsamling"

  1. Pingback: Gallakagerne - Hende den lille lyshårede

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *