Månedsarkiv: juni 2017

Babynoon i Harzen

24. juni, 2017

Vi er netop hjemvendt fra en kort uges ferie i Harzen. Harzen har ikke det mest hippe image, men som en kombination af et godt tilbud på hotel, at vi aldrig har været der, at køreturen burde være overskuelig og at området kombinerer vores foretrukne ferieform (fin gammel arkitektur og bjerge) sprang vi ud i det i år.

Vores plan var oprindelig at skulle til Norge og bestige nogle fjelde, men den plan blev lagt i venteposition da arvingen meldte sin ankomst, bjergbestigning og stor mave er en halv dårlig kombination… Istedet blev det jo så hotelferie i Harzen.

Vi fandt et godt tilbud på 5 overnatninger og halvpension på et fint lille hotel i Hahnenklee, hvor vi kunne se at der blev lagt vægt på kvaliteten af maden, hvilket vi finder ret vigtigt når vi trods alt skulle spise der hver morgen og aften.

Ferien startede allerede fredag, da vi havde fået fri fra arbejde. Der blev bilen pakket og kørt til svigerforældrenes sommerhus nord for Frederikshavn. Vuffen skulle nemlig afleveres ved mine forældre hvor hun skulle være i “familiepleje” mens vi var på ferie. Vi tog en enkelt overnatning i sommerhuset og afleverede vuffen lørdag. Derefter gik turen hjem igen, for at få pakket til den “rigtige” ferie.

Den “rigtige” ferie kørte vi afsted på søndag morgen, tidligt op og afsted med morgenmaden pakket i bilen. Turen skulle tage omkring 6 timer, så vi havde planlagt en rolig tur med massere af plads til pauser. Den første tog vi på restepladsen ved Ejer Baunehøj, hvor vi spiste vores medbragte morgenmad inden turen gik videre syd på. Vi nåede bare ikke så langt – da vi ramte Horsens, begyndte advarselslampen for motorfejl at lyse (i den gule udgave, så vi stadig kunne køre)… Vi skyndte os at køre af motorvejen, og så sad vi så der – hvad skulle vi lige gøre? En ting var sikkert, vi ville ikke kører til Harzen med en motorfejl, men samtidig var det søndag formiddag og vi kunne lige se hele feriebudgettet ryge i værkstedsregning.

Gemalen prøvede at ringe til vores lokale mekaniker i samme by som han arbejder, og vi var heldige – han var på værkstedet hele dagen og kunne fint finde tid til at kigge på bilen, så vi kørte tilbage igen (ad landeveje) med nervøse trækninger – i bekymring over hvor slemt det kunne være. Vores gode mekaniker fandt hurtigt ud af at det var et ubetydeligt problem, som vi sagtens ville kunne køre med. Så han nulstillede fejlen og vi aftalte at vi vender tilbage efter ferien engang for at få det rettet. Bedst af det hele, han ville slet ikke have betaling for at lave fejlsøgningen – der er bare visse fordele ved at gemalen arbejder i brugsen i en lille by, han får hurtigt nogle gode kontakter.

NÅ – afsted igen, alt var fint i Danmark og et stykke over grænsen, og så startede trafikproblemerne, kombineret med en gps der vil gøre alt for at spare os tid… Jeg skal ikke kunne sige hvor meget tid vi ville have brugt hvis vi var kørt den direkte vej, men med kø og omveje endte vi med at bruge knap 10 timer på den tur der skulle have taget 6 (med meget få pauser og plus den tid vi brugte på motorproblemer.) Så vi landede på hotellet lidt over syv om aftenen, og kunne lige nå at få lidt at spise inden vi drattede om.

Ferietrafik...

Ferietrafik…

Vi indgik aftale om at mandag skulle være totalt bilfri, så vi brugte dagen på at opdage Hahnenklee. Det viste sig at være lidt af en “hotel by” og meget baseret på vinterturisme. Men med en rigtig fin Stavkirke (efter norsk forbillede) og en ret fin sø. Jeg er ikke super mobil længere, så en del af dagen gik også bare med afslapning på hotellet.

Stavkirken i Hahnenklee

Stavkirken i Hahnenklee

Udsigt over søen til vores hotel (den hvide bygning)

Udsigt over søen til vores hotel (den hvide bygning)

Tirsdag gik turen til Goslar, en virkelig fin by, tæt på vores udgangspunkt. Vi fik beundret gamle bygninger, fantastisk træskærearbejde, klokkespil, købt lidt tøj til arvingen – faktisk den eneste “souvenir” fra turen og (for gemalens vedkommende) øl fra det lokale bryggeri.

Kirketårn og fint bindingsværk

Kirketårn og fint bindingsværk

Når arkitekten beundrer bygninger

Når arkitekten beundrer bygninger

Vi brugte formiddagen i Goslar, og købte noget brød og pålæg med tilbage til Hahnenklee, som vi spiste til frokost ved søbredden. Efter et middagshvil (der er visse “glæder” ved at være på ferie med en gravid…) besluttede vi os for en tur op på den lokale bjergtop, Bocksberg (ikke at forveksle med Bloksbjerg, der på tysk hedder Bocken – men dog ligger i Harzen) der var to måder at komme op på toppen: at gå (ikke en mulighed for mig før efter arvingen er kommet ud) eller at tage en svævebane derop. Valget var ikke så svært, så mod svævebanen gik det – gemalen var dog ikke helt overbevist om at skulle moses ind i en sardindåse og hænge flere meter over jorden, men vi overlevede og kom til toppen. Turen ned var kun på 2,5 km – så den kastede vi os ud i, og satsede på at kroppen ville være med til det. Det gik også helt fint, selvom vi holdt nogle flere pauser end vi normalt ville have gjort. Heldigvis var det så praktisk at stien ned, var en del en længere sti i området, med “kærlighedsbænke” så der var mange muligheder for at sidde og nyde udsigten – og få vejret.

Udsigten fra en af kærlighedsbænkene

Udsigten fra en af kærlighedsbænkene

Onsdag tog vi til en anden fin gammel by, Quedlingburg cirka 60 km fra Hahnenklee. Byen er fyldt af bindingsværkshuse fra flere årtier – og det var himlen(!) for restaureringsarkitekten, gemalen er heldigvis blevet indoktrineret så meget at han også kan nyde turen igennem sådan en by, og gider at høre på mine “fun facts” om forstellige stilarter mv. (eller også faker han bare rigtig godt.)
Det blev  dog ikke kun en tur for arkitekten, noget af det aller første vi gjorde var at gå ind på et lokalt bryghus og bestilte en øl til gemalen (og en appelsinjuice til mig…) der var så hyggeligt derinde, lige stilbilledet på et tysk bryghus med udsigt til produktionen i baggrunden.

Lüdde bryghuset

Lüdde bryghuset

Derefter gik vi en tur igennem byen: nød husene, detaljerene og det faktum at man virkelig har gjort noget for at bevare bygningerne og detaljerne (byen er også på UNESCOS verdens arvsliste, hvilket jo tit hjælper en del.) Vi spiste frokost på en café på torvet hvor der både var torvemarked og musikfestival, inden vi gik tilbage mod bilen og på vejen gik omkring slottet i byen.

Bindingsværk i Quedlingburg

Bindingsværk i Quedlingburg

Slottet i Quedlingburg

Slottet i Quedlingburg

Torsdag var feriens sidste dag, inden turen gik hjemad igen fredag. Vi havde egentlig besluttet at besøge naboby til Hahnenklee, som i følge beskrivelser skulle være lidt interessant på sin egen måde – og desuden have et “farmers marked” om torsdagen. Men en kombination af ikke helt kunne finde rundt, vejarbejde, parkering og en den tidligere omtalte krop der ikke vil det samme som den plejer – endte vi med at opgive – efter at have gået op og op og op med udsigt til at gå længere op. Kroppen strejkede, arvingen gav sit besyv med og alt i alt blev det bare for meget.

Så vi kørte tilbage til hotellet og tog en pause. Derefter blev vi enige om at pakke frokosten i tasten, springe ind i “sardindåsen” igen og tage endnu en tur til toppen af bjerget, og spise frokost på vej ned.

"Sardindåsen"

“Sardindåsen”

Hele ugen har vi haft det fineste vejr, mellem 26 og 30 grader. Torsdag aften trak tordenvejret ind over os, og gråvejret holdt ved hele natten og næste dag med, men det gjorde ikke så meget – tværdigtmod var det lidt rart når nu vi skulle køre hjemad.
Turen hjem gik noget mere smertefrit end turen ned, en lille smule langsom kørsel omkring Hamborg – og så kø i Aalborg…
Vi valgte at køre direkte til Nordjylland, hvor vi startede med at holde Sankt Hans sammen med vores venner deroppe, overnattede i sommerhuset og spiste morgenmad med svigerforældrene, inden vi hentet en lykkelig hund og kørte hjem til det Østjyske.

Alt i alt en virkelig dejlig ferie og “babynoon” for os. Ikke det samme tempo for ferie som vi plejer, men nu er vi helt udhvilede og klar til at angribe hverdagen igen. For mit vedkommende står det på 6 arbejdsdage – mandag den 3. juli er min sidste dag inden barsel, så det er lige til at overskue.