2017/09/20

Arvingen

Har man fulgt med på Instagram, vil man vide at der er sket ting og sager i vores lille hjem – hvilket også er forklaringen på at der ikke er sket så meget herinde.

Den 6. september, klokken 01.06 blev vi nemlig forældre til vores fine lille arving – og siden har den stået på barselsbobbel.

Det sidste billede af mig og "maven" taget mandag eftermiddag.

Det sidste billede af mig og “maven” taget mandag eftermiddag.

Fødslen var ret nem og hurtigt overstået. Mandag begyndte jeg at kunne mærke noget uro, men jeg havde haft kraftige plukkeveer on/off i en uges tid der, så vi turde ikke rigtig håbe på at det førte noget med sig. Da jeg så gik i seng mandag aften kunne jeg godt mærke at det her nok førte noget mere med sig. Men veerne var ikke værre end at jeg kunne sove fra dem, indtil klokken 03.30 hvor jeg gav op, og derefter lå vågen i et par timer, inden jeg stod op.

Da gemalen stod op for at tage på arbejde, kunne jeg langt om længe fortælle ham at nu kunne han godt begynde at forberede sig. Efter lidt snakken frem og tilbage, tog han på arbejde – i 1,5 time for lige at ordne nogle småting, og meddele at “nu var det nu”. Da gemalen kom hjem, kørte vi ud til min tante og onkel der skulle passe vuffen, hvor vi tog formiddagskaffe og frokost, inden vi kørte hjem igen.

Omkring klokken 16 var veerne så kraftige, stabile og med kort afstand at vi blev enige om at køre på fødegangen. Jeg var ret sikker på at vi ville blive sendt hjem igen, og ganske rigtigt. Veerne tog af, af køreturen og jordemoderen kunne fortælle at livmoderhalsen ikke var begyndt at blive forkortet endnu – så der kunne sagtens gå et par dage endnu. Selvom jeg var klar på at vi nok blev sendt hjem, synes jeg beskeden om “et par dage endnu” var meget (!) nedslående – flere dage med så kraftige veer var jeg ikke lige klar på.

Men vi kørte hjem, hvor veerne bare tog til og til. Stædigheden tog en lille smule over og jeg gad ikke køre ind igen for at blive sendt hjem en gang til, så ved ni-tiden sendte jeg gemalen i seng, og indtog selv sofaen for at prøve at sove lidt mellem veerne. Men efter en times tid, var der efterhånden mere ve end pause, så jeg ringede til fødegangen og vækkede gemalen og afsted kørte vi.

Da vi kom på fødegangen, kunne en nu jordemoder heldigvis fortælle at jeg nu var 3-4 cm åben, så nu var det aktiv fødsel og vi kunne få lov at blive. Klokken var lige omkring 23.00 der og den jordemoder der tog imod os var ved at have fri. Så det blev en ny der skulle tage sig af selve fødslen. Vi kom på en fødestue og kunne så stille og roligt få indrettet os – det tog gemalen sig af, jeg var helt væk i veer. Vi havde forberedt os på et langt forløb på fødestuen, så vi havde bøger og rigeligt mad og snacks med. Det nåede bare aldrig rigtig at blive aktuelt. Veerne tog til og til, til sidst kom de bare oven i hinanden uden pause imellem, og jeg begyndte at blive ret desperat efter noget smertestillende.
Jeg fik derfor 6 akupunkturnåle (i fødder, ben og hænder) men havde ikke særlig stor gavn af det, derfor fik jeg 4 “bistik” (saltvandsindsprøjtninger) som en start så kunne jeg jo altid prøve at få lidt flere hvis de hjalp.

Jeg nåede bare aldrig til at få flere, 2 veer efter bistikkene gik det over i presseveer, det var cirka 1,5 time efter vi var kommet ind på fødegangen. Midt i en presseve gik vandet (ud over jordemoderen og det hele) og så gik det stærkt derfra. Der var et grønligt skær i fostervandet, så der blev derfor taget blodprøve og hjertelyd på ham, men alt var fint – der var bare en glad baby, klar til at komme ud til os.
Jeg har ikke meget tidsfornemmelse af selve fødslen, men lige pludselig var arvingen født og lå oppe hos mig – og var (selvfølgelig) det fineste man kunne forestille sig.

Fødslen gik bare så fint og så hurtigt, at det var helt fantastisk – især med tanke på at det var første gang. Gemalen var en stjerne hele vejen igennem, både før og efter!
Bagefter lagde vi os sammen i sengen med vores lille dreng, og nød synet af ham. Han fandt ret hurtigt ud af at vi her i familien lever for at spise, bare med en lille smule hjælp fra jordemoderen og amningen var igang. Vi snakkede lidt frem og tilbage om vi skulle ringe til vores forældre med det samme, eller om vi skulle vente til morgen. Men blev enige om at de skulle have det at vide med det samme, så klokken 2 om natten facetimede vi med de nybagte bedsteforældre, så de kunne se deres barnebarn.
Vi havde ønsket at blive udskrevet ambulant, hvis alt var godt, og siden det var det kunne vi tage hjem omkring klokken 5 om morgenen. Så i den stille morgenregn kørte vi hjem – redte vuggen op og gik direkte i seng. Resten af dagen stod på barselsbesøg fra vores forældre og søskende.

Cirka 10 timer gammel

Vores lille mirakel – cirka 10 timer gammel

De fineste blomster fra gemalen, en "mor-barn-buket"

De fineste blomster fra gemalen, en “mor-barn-buket”

Siden da har den stået på at lære arvingen at kende, og tilpasse os vores nye liv. Det har da ikke været lutter lagkage, men det har faktisk indtil videre, ikke været så hårdt som jeg havde troet. Vi har fået en nem lille dreng der det meste af tiden bare er glad, som spiser som var han betalt for det og sover i gode lange perioder ad gangen.

IMG_20170911_144215

Det er væltet ind med barselsgaver fra nær og fjern

Det er væltet ind med barselsgaver fra nær og fjern

IMG_20170918_100651

I lørdags var han med til sit første bryllup, da hans  pseudo-onkel og -tante skulle have kirkelig velsignelse hvor gemalen var forlover.  Selvom vi ikke var helt så festlige som vi normalt ville være – og tog tidligt hjem, så klarede arvingen det i fin stil, sov igennem det meste og ellers charmerede alt fra organist til brud.

I butterfly og klar til fest

I butterfly og klar til fest (bemærk star wars strømperne)

Nu er han 2 uger gammel, og det er lige dele fantastisk og uvirkeligt at han er her. På den ene side har han kun været her i 2 uger, på den anden føles det som om han bare har været her altid.
Han er på alle måder vores lille “vidunderbaby” (men det er alle nyfødte vel?) og alt går bare så fint med ham. han falder i søvn så snart han er sat i autostolen, han spiser og spiser uden problemer, fylder den ene ble efter den anden og sover i arm, i vugge, i lift, på sofaen – i bund og grund har han vist bare et godt sovehjerte.

Vi kan kigge på hinanden og stadig være slået helt bagover, over at vi har lavet ham og at han er vores.

2 uger gammel, i tøjet vi købte på vores ferie i Harzen

2 uger gammel, i tøjet vi købte på vores ferie i Harzen

Nu er bloggen helt officielt en “mommy-blog” og der kommer nok til at følge mange, mange indlæg med denne lille mand som hovedpersonen.

 

2 tanker om "Arvingen"

  1. Anne Særkjær Jeppesen

    Jeg synes jeg har hørt det der med stædighed og timing af afgang til fødegang før…. Glæder mig til at møde ham!

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *