2017/10/06

1 måned

I dag er arvingen 1 måned gammel.

Arvingen 6/9 og 6/10

Arvingen 6/9 og 6/10

Han vejer næsten 1 kg mere end da han blev født, er blevet 5 cm længere.

Han er gået en tøjstørrelse og blestørrelse op

Han sender os de fineste smil, og skaber øjenkontakt igen og igen.

Han fortæller historier til os, og især til sin bamse (vi tror han anmelder mælk og lurer)

Han elsker mad og at blive hoppe på på skødet af en af os.

barnevognen er et hit – når den kører, han vågner så snart den stopper – så ingen lang lur udenfor endnu.

Han er sin fars søn og smiler stort når han har fyldt bleen (igen igen) og falder bedst i søvn i mors eller fars arme.

Han sover i sin egen seng, men når natten bliver lidt for lang og utryg så er det bedste at komme over i mors og fars seng og holde i hånd eller ligge i arm.

Han er bare vores lille mirakel, og jeg kan slet ikke forstå at der allerede er gået en måned.

 

På søndag skal han døbes og blive fejret af sine olde- og bedsteforældre, bedstemoster, onkler, mostre og faster. Vi har valgt at gå imod strømmen og bare holde en lille, intim barnedåb med den aller nærmeste familie. Så vi bliver bare 19 personer (og arvingen) jeg glæder mig, det bliver så hyggeligt.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *